Knasende sprød vintersalat med et lækkert tvist af kød.
Denne spidskålssalat er rigtig lækker!. Spidskålen får følgeskab af salt kød og salte mandler, søde æbler og bitter balsamico. Mums. Den kan sagtens serveres som tilbehør til en frokost eller en tærte. Vi fik den til frikadeller, og i den anledning kunne man godt have sparet serranoskinken i salaten, men da den giver et lækkert tvist, lod jeg den blive.
Jeg brugte:
- ½ Spidskålshoved
- 1 pk serranoskinke (ca. 60-100 gram)
- 1-2 æbler
- En håndfuld mandler
- Lidt saltBalsamicoeddike
- Olie
Serranoskinken bredes ud på bagepapir og steges i ovnen ved 200 grader. Når det er sprødt som bacon, tages det ud og smuldres. Det skal have ca. 10-12 min, og det bliver først helt sprødt, når det kommer ud af ovnen.
Mandler ristes hele på panden med lidt salt.
Spidskål snittes fint og æblerne skæres i tern.
Lad gerne mandler og skinke køle lidt, inden det hele blandes i en skål med lidt balsamicoeddike og olie.
Velbekomme.
Lignende indlæg:
2 tanker om “Spidskålssalat med sprødstegt serrano skinke – en opskrift”