Først var det svært. Så blev det smertefuldt. Og så blev det værre. Og værre.
Så bad jeg om hjælp.
Først et lille klip uden den store effekt. Men jeg fik hjælp. Hos en osteopat. Og med cremer fra apoteket.
Så blev bedre. Det var ikke behageligt, men dog uden smerter. Det var ok.
Jeg accepterede ok. Jeg har trods alt haft to gode ammeforløb tidligere.
Tiden gik. Og med tiden blev det bedre. Nu er amning kun en positiv oplevelse.
Snart er det slut. Lige om lidt er der gået seks måneder. Seks måneder med fuld amning. Og så er det slut. Ikke med amning, men med fuld amning. Snart spiser mit lille væsen grød. Og mos. Og rugbrød. Og frikadeller. Og lige pludseligt er amningen helt slut.
Indtil da vil jeg nyde det. Nyde at det, der startede så skidt, er endt så lykkeligt. Tænk at jeg skulle opleve det en sidste gang.
Snip snap snude – snart er den amme historie ude. Tip tap tønde – nej, det skal ikke igen begynde.
