Status pt #24

Det er en rigtig mandags mandag i dag. Sååå jeg gider ikke så meget, men en Status pt. er det da blevet til

  • Den anden dag mødte jeg en hund, der var bange for barnevogne. Det er godt nok op ad bakke…
  • Et lille mor tip: Hvis du laver trøfler med dine børn, og der kommer for meget romessens i ‘dejen’, så kommer du til at spise alle trøflerne selv. Æv æv. 😉
  • Jeg har vundet en konkurrence (igen). Denne gang en børnefotografering inkl. et print. Lur mig om jeg ikke kommer til at købe flere 🙈 Det er en times kørsel væk, så jeg har droppet ideen om at tage alle børnene med. Istedet bliver det et barselsprojekt og et babybillede 😍
  • Natten efter jeg vandt, drømte jeg til gengæld gentagende gange, at jeg modtog en regning på 5.800 kr før fotograferingen. Så jeg havde fat i Forbrugerombudsmanden….
  • Pokemon go er nu igen at finde på min telefon – og min datter er nu ret glad for at gå tur med barnevognen sammen med mig. (Jeg spiller også selv – når ingen ser det…)

  • I efterårsferien havde jeg en rimelig stor kvælerslange på skuldrene for at få lidt credit fra mine børn. Det virkede i lige præcis 0 sekunder… Og nej – ingen tog et billede. Eller det passer ikke – der var en mand, jeg ikke kender, der knipsede løs…
  • I sidste uge var det fuldmåne. Ikke helt i to nætter, men hhv. 100 og 99 %. Og det var åbenbart nok for mine børn. Den ene nat vågnede to af dem kl. 5, og næste nat var der to vågne kl. 4.45. Gaaab.
  • Heldigvis er skiftet til vintertid gået rimelig gnidningsfrit (indtil videre)
  • Og så er mindstemanden blevet ½ år. Tiden går stærkt, når man har det sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *