Her kommer endnu et lille indlæg med stort og småt fra min hverdag pt. Desværre uden billeder…
- Har i dag to sløje drenge hjemme. Den yngste med øjenbetændelse, hoste og snot. Den ældste med opkast.
- Han har kastet op fire gange inden klokken 11 – på sig selv og vores gulve. Det harmonerer bare rigtig dårligt med, at vi har lukket for det varme vand ind til kl. 12…
Forestil dig et billede – måske af en brækspand… 🙂
- Min kæbe er så spændt, at musklerne føles som knogler.
- Min kiropraktorsøster har ordineret massage et par minutter to gange om dagen – og derudover smertestillende samt forbud mod tyggegummi og hård kost.
- Massage et par minutter lyder simpelt. Men av av av – kan kun holde til et enkelt minut 🙈
Forestil dig et billede – måske af min kæbe…
- I sidste uge tabte min datter sin første tand. Det var stort – både for mor og datter. Det skete tre måneder inde i 1. klasse – en klasse som tabte omkring 98 tænder tilsammen i 0…. Nu er hun endelig en del af fællesskabet.
- Hun er vildt bange for, om tandfeen vil tage hendes tand… Aner ikke hvorfor. Men den har bl.a. været gemt i en bøtte i køleskabet.
Forestil dig et billede – måske af tandfeen… Eller af min datters hul i tandrækken.
- Jeg har brugt en del krudt på at finde en fradragsberettiget rengøringshjælp. Det var som om, at de firmaer jeg ringede til, ikke svarede – og dem jeg skrev til, heller ikke svarede. Men pludselig var der ‘bid’, og jeg fik tre tilbud på to dage.
- Nu har vores nye rengøringshjælp været her for første gang. Er du vimmer, hun er effektiv – håber virkelig niveauet holder. Så er det alle pengene værd!
Forestil dig et billede af vores rene hus – nåede simpelthen ikke at tage det, for ca. ½ time efter alle var kommet hjem, var der rodet igen.
- Af uvisse årsager er jeg begyndt at få vildt mange spam mails til min Hotmail. Vel og mærke mails, som slipper forbi spam filteret. Jeg forstår det ikke. De hedder alle sammen det samme før @, men efter @ har de forskelligt navn, og det er derfor ikke muligt for mig at blokere dem. Nogen gode råd?
- Jeg træner stadig 8 min om dagen. Nyt program hver uge – og i denne uge har jeg virkelig ondt i min r*v!