Vi har været til lægen her til morgen. Min ældste søn og jeg. Han er ikke fan af læger, så aftalen var, at det var hans LEGO Bedstefar, der skulle til lægen. Efter en halv times ventetid kom vi til. Jeg talte og forklarede, og der blev lyttet på min søns mave. Da vi kom retur til venteværelset, blev jeg gjort opmærksom på fejlen. Lægen havde ikke tilset LEGOmanden. Hele verden var ved at styrte i grus, så som en træt mor greb jeg nærmeste strå. Sygeplejersken sad i skranken, og da jeg spurgte om, hun havde et minut, reddede hun hele vores dag. Hun tog sig tid. Vi kom ind i hendes klinikrum. LEGOmanden blev tilset. Min søn fik lov at vælge et plaster i hendes store udvalg, og vi kunne glade tage hjem. Sådan en heltinde er værd at glædes over.
Nu ligger jeg på sofaen og flader ud. Mindstemanden er puttet i barnevognen og min sidemakker spiser (mange!) chokoladekiks og drikker saftevand – Doctors order… Jeg er temmelig flad. Mor energien er brugt op.
Det startede i torsdags, hvor min træningsmakker var i usædvanligt dårligt humør. Da vi kom hjem, fandt jeg ud af hvorfor. Han var skidt med snot, hoste og øjenbetændelse, så han hang på mig resten af dagen (og de følgende dage). Allerede næste morgen kastede hans storebror op og fik diarré. Så var vi igang. Fredag, lørdag, søndag og mandag havde vi to syge drenge. Børn der krævede opmærksomhed og energi – ligesom deres raske storesøster. Tirsdag var mindstemanden rask, men storebrors diarré fortsatte.
Efter at have skiftet 37 lortebleer på fem dage, og ryddet op efter fem gange opkast (mest min mand), var jeg lige ved at græde, da vi tirsdag aften fik besked om, at skolen er lukket torsdag pga. at varmen er lukket. Jeg.kan.ikke.mere…
Men det skal selvfølgelig nok gå. Det gør det altid. Men jeg trænger til at være ‘alene’. Trænger til ikke at servicere og underholde hele tiden. Men når nu mor er den foretrukne, når man er syg, så stiller mor selvfølgelig op. Det bliver nok ikke bedre af, at jeg sover for lidt, har ondt af at bære på børn og min kæbe virkelig driller. Må få bestilt tid ved en kiropraktor! Og sovet. Og nå ja – så får jeg ikke trænet eller gået ture – som er så godt. Istedet spiser jeg chokolade og kage og pebernødder…
Kryds lige fingre for, at vi snart er raske alle mand. Lægen gav det i hvert fald et par dage mere…
Argh, for pokker da. Syge børn og søvnunderskud trækker virkelig tænder ud:-/ Kan meget genkende det der med at trænge til at være alene (med baby) og komme lidt ovenpå igen. God og snarlig bedring til jer!
Heldigvis hjælper det ofte, når jeg får sat ord på. Alle har det lidt bedre her til aften.