Tag-arkiv: alenetid

Alenetid og sygt barn…

Den her uge går ikke helt efter planen, men det må jo så være en glimrende øvebane for at ændre kurs og acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Men jeg savner min alenetid…

Lørdag aften fik sønnen feber. Søndag satte vi vores planer stand-by, da han var rimelig afhængig af en voksen hele tiden. Mandag var bedre, men der var jeg så alene med ham. Min lur blev ‘ødelagt’ af uro fra babyalarmen, så jeg var træt, da jeg gik i seng.

Tirsdag var han feberfri, men havde lige en hjemmedag til at blive helt frisk. Puha det var hårdt. Og her blev vores begges lur afbrudt af 8 børn på vores trampolin 🙈 SFO’en var lige på gåtur, og min datter gav dem lov at hoppe.

Så kom onsdag endelig. Jeg var SÅ træt, så selvom jeg var alene hjemme, brugte jeg det meste af tiden på at hvile og sove.

Men i dag vågnede jeg frisk efter en dejlig nats søvn. Nu skulle jeg rigtig nyde det gode vejr og være god ved mig selv. Sønnen var lidt pylret, men vi endte med at køre over til vuggestuen efter en rolig morgen herhjemme. Det gik bare slet ikke, så jeg traf beslutningen om at tage ham med hjem igen. Det kan komme til at straffe mig Big time senere, men det var den helt rigtige beslutning i dag. Efter en halv time herhjemme faldt han i søvn og sov i 3,5 timer!!!!!!!

Da han havde sovet en time indså jeg, at der måske ikke blev en middagslur, så jeg skyndte mig at lukke øjnene også. Så hvilet har jeg – nu må vi se, hvad resten af dagen bringer.

Fredag drømmer jeg om alenetid, men omsorg for mine nærmeste er dog vigtigere. ❤

Håber I andre nyder det skønne solskinsvejr.