Tag-arkiv: aprilsnar

Så blev det endelig aften…

1. april er nu næsten overstået, og jeg håber ikke, at jeg er faldet for nogen falske historier, som jeg kan gå og sprede.

Jeg havde overvejet en aprilsnar her på bloggen, men jeg er glad for, at jeg lod være. Mit Facebook feed plejer at være ganske trist, men i dag, var det virkelig festligt. Se herunder:

Cirkus Summarum ville adoptere mine børn henover sommeren.

Vores lokale kirke oplyste, at muslimske og jødiske arkæologer havde fundet Jesus lig.

Mille fra Funny finans skal være med i Luksusfælden.

Katrine fra rockpaperdresses skal bo i kollektiv med et andet vennepar (den var velskrevet, og kunne være sand, men ikke lige d. 1. april)

Danefæ sælger nu en godnat øl til børn, som får dem til at sove super godt.

Det omtalte vildsvinehegn ved grænsen for at undgå svinepest, skal udstyres med ansigtsgenkendelse til ulve, så de fortsat kan vandre frit.

Folketinget skal have en delehund, som skal hjælpe politikerne med at blive mere afslappede.

Og Mette Marie fra Twinpeaks har solgt sin hus, som hun flyttede ind i denne januar – hun skal bo i Barcelona de næste fire år.

Der var været mange mange mange flere aprilsnarre derude. Den eneste som nok er sand, men man kunne ønske var løgn, er det snevejr, der har ramt dele af landet. Jeg er lykkelig for, at vi gik fri – og faktisk har haft helt forårsagtig vejr i eftermiddag.