Tag-arkiv: Arbejde

Søndag aften ved tremmesengen

Jeg sidder ved tremmesengen, og venter på at yngstearvingen overgiver sig til søvnen. Det ser ud til, at det kommer til at tage lidt tid. Hans storesøskende ligger i deres respektive senge med hver deres iPad. Jeg er nemlig eneste voksen på vagten i aften. Min mand er på vej hjem fra en fodboldkamp, der desværre ikke endte godt.

Ny status er at mellemstebarnet sover. Så hans iPad er nu slukket.

Jeg har savnet at blogge, men i mit hoved var det ligesom blevet til, at mit næste indlæg skulle handle om jobstart på det nye job. Gud fader bevares hvor er det kedeligt at skrive om… Jeg har gjort et par forsøg, men teksterne bliver sådan meget opremsende ifht. at jeg har lavet intro, været både i Aalborg, Odense og hovedstadsområdet – udover selvfølgelig at sidde på min plads i Aarhus. Gaaaab det er kedeligt at læse, så det indlæg får I ikke (medmindre at MANGE af jer efterspørger det, eller stiller spørgsmål om emnet)

Så nu får I sådan et søndagsindlæg istedet, hvor jeg lige ser lidt tilbage på den forlængede weekend. Jeg havde nemlig fri torsdag, hvor jeg bl.a. bagte hveder. Der er lidt sjovt at tænke på, at jeg havde min hjemmefødsel sidste år på Store bededag, og bagefter fik både jeg, mine hjælpere og jordemødre hjemmebagte hveder fra aftenen før. Det minde vil nok komme hver gang jeg får varme hveder i fremtiden.

Ellers havde vi lovet børnene i Ree Park i fredags. Det pissede ned. Og den lovede opklaring kom aldrig rigtigt. Så det blev en kort tur, men vi hyggede os. Børnene fik is. Vi så løverne tæt på, og så kunne jeepen ikke trække os op ad bakken på vores safaritur. Så sad vi der og frøs, mens regnen piskede ned. Heldigvis kom hjælpen i form af en gaffeltruck, der kunne trække os fri.

Lørdag var der mødregruppehygge med yngstearvingen. Det er virkelig hyggeligt, selvom vi ikke ses så tit mere.

I dag… Tja. Jeg har brugt dagen på ikke at kunne rumme min 3 årige. Desværre. Men når jeg hverken kan honorere hans grædende krav om en Mickey Mouse poseklemme, slushice i blandede farver og slik efter aftensmaden, så er der grobund for rigtig mange konflikter og frustrationer. Øv. Men i morgen er en ny dag (hvor vi ikke skal gå op af hinanden hele dagen).

Og så kom jeg igang med at blogge. Vi skrives ved 😊

Den sidste fredag

I dag er det den sidste fredag. Den sidste fredag det sted, der har været så meget mere end min arbejdsplads i knap 12 år. Et sted med mange gode stunder, masser af grin og enkelte tårer. I dag skal jeg sige farvel. Jeg kommer godt nok igen sidst på måneden for at aflevere min telefon, men der er jeg fortid. Mon ikke der sidder en anden på ‘min’ plads?

Jeg er vågnet kl 5. Det er tidligt. Alt for tidligt. Men det er åbenbart sådan det er. Jeg var ellers begyndt at sove til kl 5.45 de fleste dage. Mit vækkeur ringer kl 6.30, så det er også i god tid. Men heldigvis har jeg sovet godt i nat. Ingen hostende børn. Ingen gråd. Ingen opkast. Bare en sut der var tabt nogle gange. Nu ligger jeg og mærker min trætte krop. Jeg trænede i går, og det kan mærkes. Jeg er sådan et sted, hvor træningsmotivationen er tårnhøj, men jeg ved ikke helt hvornår, hvor og hvordan jeg skal eksekvere det. Det kommer. Det er forår. Mine børn bliver ældre.

Her fra den varme dyne tænker jeg også på i dag. Jeg er rolig i maven. Dejligt afklaret. Men jeg ved, at farvel bliver svært. Så mon ikke jeg fælder en tåre senere. Eller 736 tårer – som den ægte tudeprinsesse jeg er. Den anden dag havde jeg besluttet mig for at anerkende en kollega, inden jeg rejser. Det fik også øjnene til at flyde over, men jeg kom dog ud med mit budskab. Så i dag er farvel og tårer. I morgen er ferie og forår.

Hav en skøn dag.

Jeg har sagt op

Det er virkelig en mærkelig sætning at skrive. ‘Jeg har sagt op’. Men det har jeg altså. Efter næsten 12 år på arbejdsmarkedet og lige så lang tid på den samme arbejdsplads, så er det lige straks slut.

Hvorfor nu det? Og hvad skal jeg så?

Det er gode spørgsmål. Der er ikke noget drama, og jeg smækker ikke med døren. Jeg har nok mest ‘bare’ lyst til at prøve noget andet. Se om jeg kan slippe ‘fri’ af nogen af de roller, som jeg har nu. Komme lidt tilbage på sporet, efter at jeg de senere år har følt mig lidt overhalet af ‘unge’ mænd der ikke ‘døjer’ med graviditet og orlov. Så ja… Lyst til at prøve noget nyt.

Og så blev jeg kontaktet. Af en jeg stoler på. Og som havde nogle opgaver, der lød spændende. Jeg mødtes med ham flere gange. Jeg tænkte og tænkte. Og jeg var søvnløs. Meget søvnløs. Og så sagde jeg op. Det var vanvittig hårdt. Jeg vil så nødig skuffe nogen, og jeg kan bedst lide, når alle er glade. Så ja det var hårdt. For jeg skuffede folk – folk jeg stoler på og folk jeg holder af.

Men nu ser jeg fremad, og jeg glæder mig til at prøve noget nyt. Hvis det går helt galt, så håber jeg, at jeg kan vende ‘hjem’ igen.

Forøvrigt skifter jeg til en konkurrent. Den største konkurrent. En ven sagde til mig: Det svarer jo til at skifte fra Real Madrid til Barcelona!

Og for at blive i fodboldens verden, var der en anden, der sagde til mine nye leder, at jeg var en god ‘signing’. Mens en tredje har sagt, at det var godt ‘scoutet’. Bum bum 😉

Slut prut barsel

Jeg ligger i min seng. Vækkeuret er stillet til 6.30 – præcis som det plejer. Men i morgen bliver alligevel anderledes. Jeg skal nemlig på job.

De sidste 18 dage af min orlov har vi brugt på sygdom. Enten en af gangen eller i bunkevis. Jeg.er.så.træt.af.sygdom!!!

Det betyder også, at jeg på en måde føler mig lidt snydt for afslutningen på min barsel. Det er meget egoistisk, men JEG fik ikke gået de ture, JEG havde forestillet mig. JEG fik ikke trænet. JEG kom ikke til frisør. JEG fik ikke gjort børneværelset ‘færdigt’. JEG fik ikke min alene shoppetur. Og så kom vi ikke til babysvømning eller i mødregruppe. Osv osv.

Omvendt er jeg glad for, at vi tog 18 dage med sygdom i januar og ikke i februar (7-9-13!). Det er trods alt nemmere at overskue, når jeg ikke skal passe et job samtidigt.

Nu har Danmark vundet guld (skal da lige nævnes), der er smurt madpakker og lagt tøj frem. Jeg har bestilt en ny tid ved frisøren på min fridag, og der er blevet shoppet online. Efter 6-7 måneder i ventetøj og 9 måneder (præcis 9 måneder i dag!) i joggingtøj, var det tid til at forkæle mit tøjskab lidt (meget).

I morgen tager jeg på job, mens min mand fortsætter indkøring af yngstearvingen i vuggestue. Han er ikke fan, så for første gang i vores forældreskab, har vi en indkøring, der går lidt langsommere end forventet. Men vi når det nok.

Sov godt!

Hvordan jeg lader op

Der er i perioder en del snak og skriverier om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Jeg tænker ikke, at jeg som sådan kan sætte en label på mig selv, men jeg har da alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad der giver mig energi og lader mig op.

I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Og så er jeg i udgangspunktet en afbalanceret og nogenlunde frisk mor, der henter børn i institutionerne. At jeg har arbejdet hjemme, betyder ikke, at jeg ikke har haft travlt. Men mit hoved har været ‘isoleret’ fra en helt masse stimuli, som i hverdagen er med til at gøre mig træt. Jeg kan dog på ingen måde forestille mig at arbejde alene hver dag. Så ville jeg hurtigt kede mig uden disse stimuli.

Vi sidder på et storrumskontor i min afdeling. Jeg har aldrig prøvet andet, og jeg er glad for det. Jeg kan nemt få sparring. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad mine kolleger laver og så er der næsten altid en at sludre lidt med. Mine omgivelser vil nok sige, at jeg snakker meget. Og at jeg er en social person, man altid kan stedfæste på lyden. Det er også sandt, men kun når jeg er i trygge rammer. Jeg er ikke fan af kundemøder, der involverer frokost og dermed smalltalk. Jeg øver mig, og er meget bevidst om min ‘svaghed’, men ærlig talt kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om at snakke med ‘fremmede.

Jeg elsker elsker elsker at være alene hjemme. Det er nok noget af det bedste jeg ved. Men som med alt andet, skal man ikke overdrive. I sommers gav jeg mig selv 4 dages sommerferie ‘alene hjemme’, mens min datter havde opstart i SFO’en. Det er seriøst noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, siden jeg fik børn. Men jeg nyder bestemt også at være sammen med dem og min mand.

For tiden ser jeg stort set ikke tv (eller min mand 🙈). Jeg nyder, at gå tidligt i seng når børnene er puttet. Så slapper jeg af med en god krimi og ro omkring mig.

Så som alt andet i denne verden, er det nok et spørgsmål om balance. En hjemmearbejdsdag om ugen er perfekt til mig. Et par venindedates i ny og næ og måske en eftermiddag alene en gang i mellem, og så er jeg ladet op til hverdagen.

Giver det mening, eller er det helt anderledes for jer?

P.S. Jeg startede på indlægget før spisetid, hvor jeg stadig emmede af overskud. Men aftensmaden kørte igen af sporet, så træerne vokser ikke ind i himmelen 😉

Da jeg var barn #8

Skal vi lige runde fritidsjobs? Da jeg var barn:

Var mit første job, som avisuddeler i 3 uger i en sommerferie. Det var en lang rute, og søndagsaviserne var så tykke, at min far måtte med rundt. Men jeg tjente penge, og måtte have oprettet en bankbog.

Delte jeg efterfølgende en reklamerute med en veninde. Der skulle deles reklamer ud to gange om ugen. Det var hyggeligt at være to, men fordi vi var to, følte jeg aldrig rigtigt, at udbyttet stod mål med indsatsen.

Herefter begyndte jeg at passe børn. Altså mine søskende havde jeg tjent lidt på at passe før, men det tæller ikke rigtigt. Jeg har nok været barnepige ved 3-5 familier, men særligt en familie var jeg hos i mange år.

De sidste 2 eller 3 år i folkeskolen havde jeg forårsjob på et gartneri. Cykelturen derud var lang og hård, men vi arbejdede på akkord og pengene var gode. Hver fredag fik vi løn udbetalt kontant (det var ikke sort), og jeg følte mig SÅ rig. Det var fedt.

I gymnasiet passede jeg stadig børn ind i mellem. Og så fik jeg job som opvasker på en italiensk restaurant. Det var et hyggeligt sted, og jeg avancerede til tjener. En dejlig tid med utrolig meget pizza hver uge. Og Cocio. Ahh.

Den første sommer, mens jeg studerede på uni, var jeg afløser på et plejehjem ‘derhjemme’. Der var en solid og meget bakket cykeltur på 9 km hver vej. Så den sommer tjente jeg kassen og tog ikke på, på trods af is og kage hver dag. Jeg var forøvrigt så ‘god’, at flere foreslog mig en karriere i plejen. 🙈

Den næste sommer var jeg på et vandrerhjem, hvor jeg bl.a. serverede morgenmad og rengjorde værelser. Til den årlige fisker-festival lavede jeg også madpakker, serverede aftensmad, drak sejrsøl med vinderne og gjorde rent i køleren efter deres klamme maddiker!

Derudover var jeg studentermedhjælp og transkriberede interviews – hvilken fest! Og pakkede breve og andet sjovt.

En sommer var jeg på sommerlejr som hjælper for en dreng med muskelsvind. En spændende og lærerig oplevelse.

To år var jeg også rusinstruktør for de nye studerende, hvilket blev aflønnet med 37 timer  Det var eddermaneme sjovt – og jeg fik to ekstra introture med i bagagen.

Mon jeg har glemt noget?

Back to work…

Første arbejdsuge efter ferie er gennemført. Det blev så ugen, hvor:

– Vi har vundet en mega-haste opgave, mens jeg har haft ferie, så jeg lagde ud med workshop mandag fra 10-16…

– Og opfølgning på workshop tirsdag fra 12-16…

– Onsdag ringede en kunde med (endnu) en hasteopgave, så dem var jeg til møde med torsdag.

– Fredag skulle jeg deltage i møde om at få nogle byggeregnskaber til at passe med et anlægsbudget. Det tog så 4,5 timer.

Nu er det weekend, og jeg skal være alene hjemme med begge børn og forsøge at lade op til næste uge, hvor:

– Mandag er første skoledag, og jeg havde taget en fridag, men… Nu må jeg på kontoret om eftermiddagen med eller uden datter. Pt. vil hun i SFO.

– Jeg skal til møde helt med ved grænsen tirsdag.

– Jeg skal bruge hele dag på konference torsdag i Aalborg.

– Skal forsøge at gennemføre DHL 🙈

Så endnu en travl uge venter forude. God weekend til jer.

1-2-3 ferie!

Yeps så blev det ferie!!! Selvom tidsplanen skred – gør den ikke altid det? – og jeg først forlod kontoret et par timer senere end planlagt, så har jeg officielt fire – altså F I R E – ugers ferie!!! Eller det er orlov, men det er jo kun min bankrådgiver, der går op i den slags.

Børnene startede ferie i onsdags, hvor mine forældre hentede dem fra børnehaven. Og så har vi to voksne tosser ellers spist hhv Bones og Burger King, mens vi har set film, været på sygebesøg i Herning, arbejdet og sovet igennem.

Nu slukker jeg for min arbejdsmail og kører sydpå for at hente mine børn. De har haft en fest er jeg sikker på. Billederne viser i hvert fald både hestevognstur, strandtur og hygge.

God weekend!

Så gik der fire dage….

Fire dages stilhed på bloggen er det blevet til. Fire dage uden så meget som et komma fra mig. Det havde jeg ikke troet, da jeg i tirsdags satte mig i flyet mod Chicago. Nu er jeg i Boston, og har for første gang en længere ‘pause’, som ikke skal bruges på at sove.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle blogge hver dag. Få skrevet videre på nogle af mine mange kladder. Læse bøger. Træne osv. Faktisk havde jeg troet, at jetlag ville give mig utallige søvnløse timer, som jeg skulle slå ihjel.

Sandheden er, at der har været stramt program, og jeg kun har haft korte perioder med søvnløshed.

Vi ankom tirsdag omkring kl 19 til lokal tid. De andre drak øl før de ville finde noget mad, men da jeg var syg, var jeg hurtig til at spise og komme i seng. Onsdag bød på seminar og oplæg for og fra det lokale kontor fra kl 9-16.30, hvorefter vi skulle direkte på kanalrundfart og til middag med lokale medarbejdere. Onsdag havde vi seminar fra 9-16, hvorefter vi kørte direkte i lufthavnen for at flyve til Boston, hvor vi ankom til hotellet kort før midnat… Og fredag var der så et nyt kontorbesøg og seminar fra 9-16.30. Her nåede vi lige 25 min på hotellet før middagen, så jeg nåede at dresse up med læbestift 😉

Nu er det lørdag morgen, og jeg har fri… Jeg vågnede kl 5, men det er sikkert fint ifht at mit døgn skal tilbage på dansk tid. Om lidt vil jeg træne, og så byder dagen på shopping og alenetid for mit vedkommende. I morgen skal jeg se min familie igen, men det er en helt anden historie.

Hvad jeg tager med mig hjem:

  • Chigaco har meget vand, selvom det er midt inde i landet.
  • Chigaco har også mange meget høje højhuse.
  • Boston er mere europæisk i sit udtryk.
  • Hotellerne er dyre! (Det er åbenbart pga. konferencer og en masse graduales) Og de er stride med betaling for internet, morgenmad osv.
  • Det er ikke ok, at sige mens and girls i en præsentation for US medarbejdere. Det er efter min mening heller ikke ok i DK, men det ville måske ske lidt mere ubemærket.
  • Mahi er delfin…. Så det fik mine kolleger til aftensmad i går. Jeg fik en kæmpe prime rib!
  • Shit de laver gode cookies…….

That’s it 😊

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉