Tag-arkiv: Arbejde

Da jeg var barn #8

Skal vi lige runde fritidsjobs? Da jeg var barn:

Var mit første job, som avisuddeler i 3 uger i en sommerferie. Det var en lang rute, og søndagsaviserne var så tykke, at min far måtte med rundt. Men jeg tjente penge, og måtte have oprettet en bankbog.

Delte jeg efterfølgende en reklamerute med en veninde. Der skulle deles reklamer ud to gange om ugen. Det var hyggeligt at være to, men fordi vi var to, følte jeg aldrig rigtigt, at udbyttet stod mål med indsatsen.

Herefter begyndte jeg at passe børn. Altså mine søskende havde jeg tjent lidt på at passe før, men det tæller ikke rigtigt. Jeg har nok været barnepige ved 3-5 familier, men særligt en familie var jeg hos i mange år.

De sidste 2 eller 3 år i folkeskolen havde jeg forårsjob på et gartneri. Cykelturen derud var lang og hård, men vi arbejdede på akkord og pengene var gode. Hver fredag fik vi løn udbetalt kontant (det var ikke sort), og jeg følte mig SÅ rig. Det var fedt.

I gymnasiet passede jeg stadig børn ind i mellem. Og så fik jeg job som opvasker på en italiensk restaurant. Det var et hyggeligt sted, og jeg avancerede til tjener. En dejlig tid med utrolig meget pizza hver uge. Og Cocio. Ahh.

Den første sommer, mens jeg studerede på uni, var jeg afløser på et plejehjem ‘derhjemme’. Der var en solid og meget bakket cykeltur på 9 km hver vej. Så den sommer tjente jeg kassen og tog ikke på, på trods af is og kage hver dag. Jeg var forøvrigt så ‘god’, at flere foreslog mig en karriere i plejen. 🙈

Den næste sommer var jeg på et vandrerhjem, hvor jeg bl.a. serverede morgenmad og rengjorde værelser. Til den årlige fisker-festival lavede jeg også madpakker, serverede aftensmad, drak sejrsøl med vinderne og gjorde rent i køleren efter deres klamme maddiker!

Derudover var jeg studentermedhjælp og transkriberede interviews – hvilken fest! Og pakkede breve og andet sjovt.

En sommer var jeg på sommerlejr som hjælper for en dreng med muskelsvind. En spændende og lærerig oplevelse.

To år var jeg også rusinstruktør for de nye studerende, hvilket blev aflønnet med 37 timer  Det var eddermaneme sjovt – og jeg fik to ekstra introture med i bagagen.

Mon jeg har glemt noget?

Back to work…

Første arbejdsuge efter ferie er gennemført. Det blev så ugen, hvor:

– Vi har vundet en mega-haste opgave, mens jeg har haft ferie, så jeg lagde ud med workshop mandag fra 10-16…

– Og opfølgning på workshop tirsdag fra 12-16…

– Onsdag ringede en kunde med (endnu) en hasteopgave, så dem var jeg til møde med torsdag.

– Fredag skulle jeg deltage i møde om at få nogle byggeregnskaber til at passe med et anlægsbudget. Det tog så 4,5 timer.

Nu er det weekend, og jeg skal være alene hjemme med begge børn og forsøge at lade op til næste uge, hvor:

– Mandag er første skoledag, og jeg havde taget en fridag, men… Nu må jeg på kontoret om eftermiddagen med eller uden datter. Pt. vil hun i SFO.

– Jeg skal til møde helt med ved grænsen tirsdag.

– Jeg skal bruge hele dag på konference torsdag i Aalborg.

– Skal forsøge at gennemføre DHL 🙈

Så endnu en travl uge venter forude. God weekend til jer.

1-2-3 ferie!

Yeps så blev det ferie!!! Selvom tidsplanen skred – gør den ikke altid det? – og jeg først forlod kontoret et par timer senere end planlagt, så har jeg officielt fire – altså F I R E – ugers ferie!!! Eller det er orlov, men det er jo kun min bankrådgiver, der går op i den slags.

Børnene startede ferie i onsdags, hvor mine forældre hentede dem fra børnehaven. Og så har vi to voksne tosser ellers spist hhv Bones og Burger King, mens vi har set film, været på sygebesøg i Herning, arbejdet og sovet igennem.

Nu slukker jeg for min arbejdsmail og kører sydpå for at hente mine børn. De har haft en fest er jeg sikker på. Billederne viser i hvert fald både hestevognstur, strandtur og hygge.

God weekend!

Så gik der fire dage….

Fire dages stilhed på bloggen er det blevet til. Fire dage uden så meget som et komma fra mig. Det havde jeg ikke troet, da jeg i tirsdags satte mig i flyet mod Chicago. Nu er jeg i Boston, og har for første gang en længere ‘pause’, som ikke skal bruges på at sove.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle blogge hver dag. Få skrevet videre på nogle af mine mange kladder. Læse bøger. Træne osv. Faktisk havde jeg troet, at jetlag ville give mig utallige søvnløse timer, som jeg skulle slå ihjel.

Sandheden er, at der har været stramt program, og jeg kun har haft korte perioder med søvnløshed.

Vi ankom tirsdag omkring kl 19 til lokal tid. De andre drak øl før de ville finde noget mad, men da jeg var syg, var jeg hurtig til at spise og komme i seng. Onsdag bød på seminar og oplæg for og fra det lokale kontor fra kl 9-16.30, hvorefter vi skulle direkte på kanalrundfart og til middag med lokale medarbejdere. Onsdag havde vi seminar fra 9-16, hvorefter vi kørte direkte i lufthavnen for at flyve til Boston, hvor vi ankom til hotellet kort før midnat… Og fredag var der så et nyt kontorbesøg og seminar fra 9-16.30. Her nåede vi lige 25 min på hotellet før middagen, så jeg nåede at dresse up med læbestift 😉

Nu er det lørdag morgen, og jeg har fri… Jeg vågnede kl 5, men det er sikkert fint ifht at mit døgn skal tilbage på dansk tid. Om lidt vil jeg træne, og så byder dagen på shopping og alenetid for mit vedkommende. I morgen skal jeg se min familie igen, men det er en helt anden historie.

Hvad jeg tager med mig hjem:

  • Chigaco har meget vand, selvom det er midt inde i landet.
  • Chigaco har også mange meget høje højhuse.
  • Boston er mere europæisk i sit udtryk.
  • Hotellerne er dyre! (Det er åbenbart pga. konferencer og en masse graduales) Og de er stride med betaling for internet, morgenmad osv.
  • Det er ikke ok, at sige mens and girls i en præsentation for US medarbejdere. Det er efter min mening heller ikke ok i DK, men det ville måske ske lidt mere ubemærket.
  • Mahi er delfin…. Så det fik mine kolleger til aftensmad i går. Jeg fik en kæmpe prime rib!
  • Shit de laver gode cookies…….

That’s it 😊

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉

Jeg løber stærkt i disse dage…

Jeg er inde i en periode, hvor der er meget at se til, og hvor tingene går stærkt. Jeg føler derfor, at jeg løber lidt rundt for at nå det hele.

Jeg har travlt på job, men samtidig har jeg også mange andre aftaler i min kalender inden for ‘normal arbejdstid’, hvilket betyder, at jeg må tage aftnerne i brug for at nå mit arbejde. Jeg brokker mig ikke, men nyder den fleksibilitet mit arbejde og min flekstid giver mig.

Samtidig forsøger jeg at passe min træning, og for første gang i mit liv er jeg inde i en periode, hvor jeg faktisk nyder at løbe, og hvor jeg ikke skal trække mig selv ud af døren. Distancen har jeg øget lige så stille, og i lørdags løb jeg 5 km. Det var da hårdt, men reelt set ikke uudholdeligt. Så det viser mig, at med den grundform jeg har pt., så er det kun mit hoved, der eventuelt kan begrænse mig i at løbe 5 km.

Den energi jeg får at mit løb, af foråret, mit sukkerstop og mit arbejde har mega stor betydning. Jeg kan sagtens holde mig vågen efter kl 22, hvilket ellers plejer at være en bedrift i sig selv. Så på den måde er det ikke så skidt, at jeg løber lidt stærkt for at nå alting.

Det eneste jeg ikke når, som jeg godt gad, var lidt mere regelmæssig blogging. Dette indlæg er skrevet fra en putning, men igen gælder det jo om at huske at lidt er bedre end ingenting 😉

 

En kontrastfyldt dag…

I dag var i sandhed en kontrastfyldt dag, hvor jeg gik fra at rydde op i joggingbukser til at være omsorgsfuld mor til at være konsulent til at være den hjemvendte savnede mor for til sidst at ende på sofaen.

Det var dagen, hvor jeg for første gang i min 5 år og 4 1/2 måneder lange karriere som mor, måtte have et barn i narkose.

Vækkeuret ringede kl 5.30. Pigen der ikke kan høre skulle have tidlig morgenmad for fra kl 6 stod den på faste. Formiddagen gik i joggingbukser, og først da jeg havde lagt makeup og skiftet til buksedragt, og vi sad i bilen, meldte mavepinen sig. Klokken var blevet 11.30, og pigen på bagsædet havde ondt i maven. Om det var sult eller spænding var svært at afgøre, men hun var stille. Jeg var dog MEGET imponeret over hendes evne til at faste – jeg havde ikke klaret det uden brok.

Vores destination var ørelægen. Far kom også, og med en i hver hånd blev hun lagt i narkose. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tryg, men hun var så sej. Puha jeg syntes, at det tog lang tid, før hun var væk. Men væk kom hun, og da hun 10 min senere blev båret ind til os i opvågningsrummet, var hun fortsat helt væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men det var vigtigt for mig at være der. Og jeg kunne især mærke det, da jeg sad med hende under opvågningen. Det var sen rigtige beslutning.

Da vi var færdige ved ørelægen var det min svigermor, der kørte med dem tilbage. Jeg vendte snuden mod Padborg. En lang tur for et kort møde. Mit tjekkede image krakelerede dog lidt, da jeg på skolen, hvor mødet blev holdt, skulle tage blå overtræksfutter ud over mine støvler 😉 Jeg rettede ryggen og spillede cool.

Vel hjemme lige ved puttetid blev jeg modtaget med kæmpe krammere og kys. Utroligt hvordan disse velkomster kan svinge. Efter endnu en lang putning af husets yngste beboer, har jeg nu ramt sofaen. Mit aktivitetsarmbånd siger, at jeg fortsat mangler 500 skridt, så dem må jeg nok op og få gjort kål på inden længe.

God aften til jer.

Årets MUS samtale

Det er den tid på året, hvor der afholdes MUS samtaler på min arbejdsplads. Og da det er en større international virksomhed, hedder det selvfølgelig ikke MUS, men PDP. Jeg troede det stod for Performance Dialog og et eller andet med P, men Google fortæller mig, at det rent faktisk står for Performance and Development Process. Så lærte jeg det.

Måske kender I det, men i et stort firma er det en proces, hvor der ikke er noget overladt til tilfældighederne. Senest fem dage før samtalen skal medarbejderen (mig) udfylde et elektronisk dokument. Det er et dokument, hvor jeg skal sidde og evaluere min egen performance. Både ifht. de mål vi opstillede sidste år, men også ifht. en række mål opsat af virksomheden. Jeg synes altid, at det er lidt langhåret, for jeg føler mig ærlig talt som en blærerøv, når jeg sætter kryds i, at jeg har overgået forventningerne både lidt og meget. Men sådan er det. Dokumentet ryger retur til lederen, som så kan forberede sig til selve samtalen.

Helt oprigtig talt er jeg glad for mit arbejde. Jeg har varierende og spændene opgaver, og jeg bliver jævnligt udfordret med nye opgavetyper eller nyt/mere ansvar. Jeg føler dog ikke helt, at jeg er der, hvor jeg gerne vil være i min karriere…

Det rigtig svære er så, at jeg faktisk ikke kan sætte ord på, hvor jeg gerne vil være. Og når jeg ikke kan sætte ord på det, så er det meget svært at arbejde hen i mod det. Det er også svært at indvie min leder i mine mål, drømme og ambitioner, og endnu sværere for ham at hjælpe mig.

Så måske mit mål for det kommende år bare skal være, at sætte ord på, hvad jeg gerne vil opnå.

Kan man arbejde, imens man ser Gift ved første blik?

Svaret er NEJ! I hvert fald for mit eget vedkommende, men jeg er jo ikke ‘man’.

Jeg ser generelt ikke ret meget tv, og for tiden er Gift ved første blik, det eneste program jeg følger med i. Så da jeg i går aftes sad i sofaen med lidt arbejde, forsøgte jeg da først at arbejde videre, da programmet startede, men efter ganske få minutter måtte jeg give op. Det kræver fuld tilstedeværelse at sætte sig ind i alle de grænseoverskridende ‘dilemmaer’ de fire par udsættes for generelt – og i går ved at flytte sammen.

Mit arbejde løb ingen vegne, så jeg kom bare det senere i seng. Jeg var træt efter en 12 timers tur til Rødekro mandag og en tirsdag med aftenarbejde, så jeg skød vækkeuret frem. Det var skønne spildte kræfter, for allerede før fem begyndte E at sove uroligt, snakke, mosle og sove lidt mere. Kl. halv seks stod vi op. Gab!

Det blev en rolig morgen, for jeg besluttede at holde begge børn hjemme til halv ni. Kl. otte havde vi nemlig 5 års gennemgang af vores hus, og iført flyverdragter nød børnene 20 minutters fri leg i  haven, mens vi andre småfrysende så på små revner i murværket. (Jeg har vist aldrig fortalt om vores byggeproces, men det må blive en anden dag).

Dagen i dag bød for mig på en (travl) hjemmearbejdsdag i sofaen iført joggingbukser. Jeg har læst og evalueret tilbud og først i eftermiddag, var jeg klar til at sætte mig til tasterne. Træning i aften har jeg aflyst. Jeg skal have arbejdet færdig og så i seng.

I morgen bliver endnu en travl dag, men så håber jeg, at det lysner lidt. Weekenden nærmer sig jo også 😉

Her går det godt… (eller…)

Kaos i mit hoved, mit hjem og bare sådan. Så her går det godt:

  • I morges kom jeg i bad 👍🏻 På vej til børnehaven begyndte jeg dog allerede at føle mig sulten igen. Indtil jeg konstaterede, at jeg havde glemt at spise morgenmad. 👎🏻 Det er vist alligevel aldrig sket før.
  • Jeg er ved at opfostre en stor kommende håndboldspiller 👍🏻 Han kaster rimelig hårdt og langt med mine ting. Han slår alt og alle – og helst når dommeren (de voksne) kigger væk. Falder han eller får nogle tæsk er der ikke meget piv i ham, men føler han sig uretfærdigt behandlet, får vi det helt store drama 👎🏻 Lyder det ikke som en stregspiller?
  • Min store pige hoster og hoster, hvilket i høj grad påvirker min nattesøvn 👎🏻 Omvendt har hun kun kastet op én gang, og det var i en spand 👍🏻 Hun er ret rutineret.
  • I sidste uge havde jeg slet ikke nok at lave på kontoret. Min mand opfordrede mig til at nyde det. Gå lidt før hjem og få lidt alenetid. 👍🏻 Den sidste del af denne uge har været crazy – og næste uge bliver værre 👎🏻 Hvis ikke jeg skulle hente børn, så var jeg skkkert ikke gået på weekend endnu…
  • Shit der roder! Både i mit køkken og resten af huset. Vores rengøringskone er stoppet, og, og, og… 👎🏻 Men der blev serveret lækker aftensmad. 👍🏻Og vi sparede penge til rengøring i denne uge. 🙈
  • ALLE er fredagstrætte herhjemme. Min mand er skidt, og jeg føler mig som eneste spiller på voksenholdet. Børnene genererer hinanden, hver gang de ser sit snit til det. 👎🏻 Heldigvis sover de snart 👍🏻 Og så skal jeg lige finde ud af, om jeg bedst tanker lidt ny energi på sofaen, i min seng eller ved at løbe en tur. Håber på det sidste, men det midterste er nok mest realistisk, når klokken runder halv ni… #Amenneske
  • Overorndet set en kaotisk fredag 👎🏻 Men hep hey i morgen er det lørdag, og jeg skal på tøsetur 👍🏻

Hav en skøn fredag aften!