Nogle af jer kan måske huske, at jeg på min ønskeseddel før jul, havde skrevet et rigtig fint ur på…
Jeg fik det ikke. Prismæssigt var det nok lidt over vores gavebudget, uden at det egentligt er ekstravagant. Men det gode ved, når man en gang imellem ikke får det man ønsker sig, det er, at man kan gå og mærke efter, om man virkelig-virkelig ønsker sig det.
Og sådan har jeg haft det med uret. Jeg har slet ikke kunne slippe det, så da den stod på forkælelses-shopping*, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte have det ur. Nu er der desværre bare en “konflikt” med mit aktivitetsarmbånd, men hva… Jeg har da to arme 😉
Uret er fra Daniel Wellington, og jeg har købt det her. (affiliate link) Rent faktisk fandt jeg uret billigere et andet sted efterfølgende, men da der var prisgaranti, sendte jeg bare et link af sted til dem, og vupti blev min pris reduceret. Smadder nemt.
* Jeg modtager et årligt honorar for mit bestyrelsesarbejde, som ikke indgår i vores budget, men går til lige dele gæld og forkælelse.