Tag-arkiv: baby

Hvad jeg ved om VM – indtil nu…

Nu har det der fodbold VM været igang siden torsdag. Derfor har jeg samlet lidt op på, hvad jeg egentlig ved om det – indtil nu.

  • Værterne er Rusland. Der deltager 32 lande i 8 puljer. De to bedste fra hver pulje går videre til knock-out kampe. Danmark er i pulje med Frankrig, Peru og Australien. ⚽
  • DR Sporten er rykket til Aarhus – så det samme er deres udendørs storskærm og fanmiljø. Jeg kommer nok ikke derind, men det er fedt for byen. 📺
  • Christian Eriksen nåede at blive far inden afrejse (som planlagt), mens Jonas Knudsens kone fødte før tid, så han blev far, mens han var i Rusland. Hans søde holdkammerater splejsede lige til et privatfly, og træneren gav ham en fridag, så han kunne komme hjem og se sin datter. ❤
  • Nicklas Bendtner er til gengæld ikke med til VM, mens hans navn og ansigt pryder en masse forudproduceret merchandise. 😉
  • Kampen mellem Tunesien og England var stærkt plaget af insekter – ad ad… 🦗
  • William Kvist har brækket to ribben og punkteret en lunge, men hvis Danmark nu når finalen, udelukker han ikke et comeback 😉
  • Nogle af de danske spillere (dem alle?) har navn på deres fodboldstøvler. De har også navn på trøjerne. Det er ligesom i børnehaven 🙈
  • Simon Kjær er anfører. Han kommer fra Lund udenfor Horsens. Basic viden 🤣
  • Man kan samle fodboldkort alle mulige steder. Vi har fået ret mange fra Bilka (to-go),  men min datter afsætter dem ligeså hurtigt, som vi får dem hjem. Tror hun scorer nogle points hos drengene på den konto 👍🏻
  • Danmark skal spille igen på torsdag kl. 14. Og så en eller anden hverdag i næste uge kl. 16. 🕰
  • Altså resultater kender jeg da også lidt. Danmark vandt over Peru 1-0. Frankrig vandt 2-1 over Australien. Og så vandt Island også… Eller var det uafgjort? Tror de vandt over Argentina 🍾

Om at bede om hjælp…

Når amningen ikke fungerer

Jeg ved ikke, om det ligger i generne, min opdragelse eller om det er påvirkning fra de personer, jeg har omgivet mig med gennem tiden, men faktum er, at jeg helst vil klare tingene selv. Jeg er dårlig til at bede om hjælp.

Bag mig har jeg to gode ammeforløb med masser af mælk og meget glade ammebørn. Derfor havde jeg ikke brugt mange kræfter på at tænke på amning denne gang heller. Men det har ikke fungeret optimalt. Jeg har bidt tænderne sammen og sagt; ‘Jamen det skal gøre ondt i starten’ og ‘Han skal jo lige lære det’.

Sundhedsplejersken har mistænkt et lidt stramt tungebånd, hvilket storebror også har, men som aldrig gav problemer. Men bare tanken om at nogen skulle klippe i mit barn, har gjort mig virkelig ked af det.

Ikke alle amninger har været frygtelige. Der har været både gode og dårlige perioder de sidste fire uger, og så er det ene bryst langt værre end det andet. Faktisk vil jeg næsten påstå, at vi kun har problemer med det ene bryst – til stor frustration for os begge. Og det begrænser mig socialt, for jeg har faktisk ikke lyst til at tage nogen steder hen, hvor der er nogen, der skal se mig amme.

Den anden morgen, hvor jeg ammede efter en rædderlig (elsker det ord 🙈) nat, sprøjtede tårerne ud som en kombination af smerte, søvnmangel, hormoner og opgivenhed. Jeg sagde til min mand, at der skulle gøres noget, og at han skulle hjælpe mig med at agere. Jeg havde forestillet mig, at vi kunne snakke muligheder om aftenen, men han var straks klar til at ringe til dem, jeg bad ham om.

Hans engagement fik mig sat i gang, og i løbet af dagen fik jeg skrevet til sundhedsplejersken. Og om natten googlede jeg øre-næse-hals læger, for midt i endnu en frygtelig amning tog jeg beslutningen. Og otte timer senere befandt jeg mig i et venteværelse med både min mand og søn. Selvom jeg prøvede at være sej, fik jeg ikke lov at tage afsted alene. Tak for den slags ægtemænd, der ved, hvornår de skal være der. ❤

Øre-næse-hals lægen var dog ikke ‘imponeret’ over tungebåndet, så det kunne kun blive til et meget lille klip, som måske slet ikke har effekt. Men oh ve det var altså ikke særlig sjovt. Der var mere blod, end jeg havde researchet. Mere holden fast og bare mere skrig. Øv.

Nu er det gjort, og effekten skulle gerne komme snart. Håber jeg. Min sundhedsplejerske ringer i morgen, og så må vi vurdere, om jeg skal have fat i ammevejledningen. Der skal i hvert fald handles nu, hvor jeg er i gang.

Jeg ved ikke, hvorfor det har været så hårdt for mig at bede om hjælp. Jeg ved bare, at det ikke er alting, jeg kan klare selv.

En ‘pjække’dag

Det der med at blive en familie på fem har været en omvæltning for os alle. Helt overordnet set, er det gået langt bedre end frygtet, men der er da et par storesøskende, der har fået redefineret deres roller en lille smule.

Min datter er seks år. En skolepige. Meget selvstændig og dygtig. Og hende har vi i den sidste tid givet et større ansvar. Samtidig forventer vi også mere af hende, fordi vi nu er en voksen i undertal, når alle børn er vågne. Det giver da et par konflikter ind i mellem, men det er nok, hvad man kan forvente.

I dag havde jeg dog besluttet, at min datter skulle have en ‘pjække’dag. Eller skal vi kalde det en storesøsterdag. Så hun har haft fri fra skole og været hjemme hos mig og mindstemanden. Han er så lille, så han sover det meste af tiden – og dermed har hun haft min fulde opmærksomhed. Noget vi begge nok har savnet lidt.

Dagen er gået så fint. Vi har f.eks. onlineshoppet sommertøj 😍, lagt neglelak, været på biblioteket og taget McD med hjem til frokost. Nu bager solen, og hun truer med at ‘forlade’ mig for en tur i badebassinet. Og det er helt ok. Jeg kan godt lige hvile lidt, for min daglige lur blev aflyst til fordel for storesøsterdag.

Et lille pip…

Så er der et lille pip fra mig. Det er lørdag. Jeg har været mor til tre i to uger. Det er dejligt, og det er hårdt! Selv for to voksne er det hårdt at aktivere to børn og samtidig rumme en lille ny, og den søvnmangel det medfører. Så sådan en 4-dages weekend kræver sin mand (og kvinde).

I dag tog min mand de to store med ned til mine forældre i sommerhuset. Jeg havde lyst til at tage med, men sommerhus er lig med udeliv, solskin, åbne døre og træk – ikke det optimale for en lille baby. Så vi følger efter i morgen, når vi skal fejre min mors fødselsdag.

Det er ok.

Jeg har lagt ca. 80 kg vasketøj sammen og kørt fire vaske mere. Jeg har været i bad, barberet ben og lagt neglelak på tæerne. Nu ser jeg ishockey og servicerer mindstemanden med en sut flere gange i minuttet.

Der er karbonader og sovs i køleskabet. Is i fryseren samt både chips og chokolade i viktualierummet. Så alt er godt!

Når han sover igen, vil jeg finde min pc og klare et par praktiske ting. Jeg håber også, at jeg kan få startet på at skrive min personlige  fødselsberetning. Vi gennemgik fødslen med vores jordemødre i torsdags, så der fik jeg lige et par detaljer mere på plads.

Sidst, men ikke mindst håber jeg, at vi kan komme tidligt i seng. Den gode nattesøvn er ovre, så lidt ekstra timer er tiltrængt. Dog fik jeg en ekstra lur i morges fra 7-8.30, da de to store selv stod og op hyggede med iPads og påskeæg (sund morgenmad)…

Hav en skøn weekend.

Tilbageblik på april og et kig ind i maj

April blev min første orlovs måned. Mit hoved har nærmest kun tænkt på graviditet og baby osv. Jeg forestillede mig, at det ville give nogle ret snævre indlæg her på bloggen med en smal læserskare, men hold da op, hvor har I taget godt imod det.

Når jeg ser tilbage på april, er det på den store mave, de mange små projekter og så ventetid og især tiltrængt alene-tid. MEN selvfølgelig også forløsningen i den længe ventede fødsel af Lillebror.

Når jeg ser frem på maj, så glæder jeg mig til at lære vores nye familiemedlem bedre at kende og få skabt en ny familiestruktur. Jeg ved også af erfaring, at lige pludseligt vender overskuddet tilbage. Jeg kan håbe, det bliver i maj, selvom jeg husker at litteraturen siger 8-12 uger efter fødslen.

Jeg udgav 26 indlæg i april. Alle de fem mest læste indlæg fra april omhandler på en eller anden måde graviditet eller baby.

Det 5. mest læste indlæg blev fødselsberetningen om den store baby – aka mit andet barn, der nu er blevet storebror.

På 4. pladsen kommer indlægget om de ting, som man/jeg mangler til barn nummer tre. Et ret praktisk indlæg som har fungeret som ønskeseddel kan jeg se. Vi har i hvert fald modtaget flere af tingene i gave 🙂

Som nr. 3 på listen finder vi et indlæg om navne. Faktisk en liste med en række navne, som vi på det tidspunkt havde fravalgt.

På en flot 2. plads er mit indlæg om de gratis babypakker. Et indlæg jeg først ikke “gad” skrive, og senere var meget i tvivl, om jeg skulle udgive. For ret beset er læserkredsen ret begrænset. Men det er blevet læst rigtig mange gange. P.S. Jeg opdaterer det i juni, når jeg får babypakken fra Ønskebørn og Salling.

Det mest læste indlæg er ikke overraskende Velkommen til Lillebror. Blot et lille indlæg hvor jeg fortæller, at han er født.

En lille note: Dem der har læst med længe ved, at de mest læste indlæg måned efter måned faktisk er mine indlæg om, hvad man kan bruge pasteuriserede æggehvide og æggeblommer til. Jeg kan fortælle, at der på den populære liste over “gamle” indlæg nu kan tilføjes opskriften på den super nemme og lækre jordbærkage! Måske man snart skulle lave den igen 🙂

Status pt #10

Min hjerne arbejder lidt i lister pt. – altså når den overhovedet arbejder 😉 Og billeder må I lige lukke øjnene og tænke jer til…

  • Kl. er 5, som jeg starter denne liste – og det er lyst udenfor!!! Jeg elsker det. Og også de lyse aftner, selvom vi stort set hver aften skal forhandle med børnene om, hvorvidt de må lege i haven efter aftensmaden.
  • Jeg overvejer en del, hvordan jeg skal balancere bloggen. Jeg vil gerne, at den skal handle om mig – og ikke om baby. Så jeg vil gerne spare jer for indlæg om, hvad han har spist, taget på osv. Lidt svært når det pt. er omdrejningspunktet i en stor del af mit liv 😉
  • Jf. ovenstående snakker vi pt. en hel del om lort herhjemme. Eller mangel på samme. Nogen har nemlig ikke behov for at komme af med noget….
  • Hold op hvor spiser jeg meget kage for tiden!!
  • I en tidligere Status pt. gjorde jeg opmærksom på, at man får et plettet gulv, hvis man ryster en karton med koldskål, hvor låget ikke er skruet ordentligt på. Jeg kan nu supplere denne viden med, at det samme gør sig gældende med letmælk.
  • Kan simpelthen ikke huske, om jeg har fortalt følgende lille historie, så nu får I den. Min datter spurgte mig en aften, hvorfor man siger, at storken kommer med babyerne, når det ikke passer. Jeg forklarede hende lidt overordnet, hvordan man laver børn. Hendes eneste kommentar var: Wauw det er jo magi!
  • Jeg har faktisk flere færdige indlæg liggende, som jeg bare kunne udgive post-fødsel.  Men det er som om, at selv den lille proces er irrelevant pt. Så I må bare vente… 🙈

Velkommen til Lillebror

På Store bededag d. 27. april kl. 18.49 kom Lillebror til verden.

Han er stor, stærk og lækker fordelt på 4.510 g og 55 cm. På trods af størrelsen blev det til en hjemmefødsel, mens de to storesøskende var til konfirmation – perfekt timet.

Nu slapper vi af og lærer hinanden bedre at kende – alle fem. Og så vender jeg tilbage senere med en fødselsberetning, et navn og sikkert lidt billedspam.

Hav det godt så længe.

Nu har vi kun to navne tilbage…

Snakken om navne har bevæget sig, og vi har nu short-listet to navne, som vi begge kan lide. Og dem lader vi nok lige stå og summe.

Men hvad skal Lillebror ikke hedde?

Han skal ikke hedde Theo, Otto eller Karl.

Heller ikke Norr, Frej eller Sune.

Isak, Birk, Aske, Eske eller Ebbe bliver det heller ikke.

Gorm, Odin eller Thor er heller ikke aktuelt.

Og dem som foreslår Ivar, må jeg også skuffe. Ligesom Ivan, Tage og Erik ikke går, da mine farbrødre hedder sådan.

Men jeg vil gerne afsløre, at begge navne har 4 bogstaver. Det er drengenavne, og så må I vente med resten.

Hvis I gætter, skal i ikke regne med at få andet end smileys retur fra mig 😊

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Kære Frøken Tø

Kære Frøken Tø

Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen. Du må hilse Kong Frost og sige tak for hans besøg. Det har varet længe nok nu.

Nu byder vi velkommen til varmere temperaturer, fuglekvidder og lyse morgener og eftermiddage. Jeg glæder mig til knopper og blade på træerne. Grønt og nyt græs i min græsplæne. Blå himmel og nye friske fregner på min næse.

Jeg glæder mig til at pakke vinterjakken væk. Lade hue og halstørklæder ligge i skuffen og smide de hullede vanter ud. Og stor bliver min glæde, når jeg kan finde mine ballerinaer frem og give fødderne lidt luft.

Frøken Tøs komme skal være farvel til løbende næser, hoste og influenza. Det skal være goddag til fornyet energi for hele min familie. Fornyede kræfter. Flere smil. Mere latter. Og bare mange flere timer udendørs til at gøre os trætte på den der skønne skønne måde, som kun frisk luft kan.

Med forårets komme kommer også nyt liv. Blomsterne skal spire, og vi skal byde velkommen til et nyt familiemedlem. Et forårsbarn! Et barn som altid skal minde os om forår og lyse tider.

Så kære Frøken Tø – du er så hjertelig velkommen <3