Nu nærmer det her barselsliv sig snart enden, og jeg har endnu kun fået udgivet et indlæg med titlen “Ting jeg gjorde på barsel“. Jeg har dog længe haft en kladde liggende, som jeg har tilføjet ting i – så den får I her.
Barnevognsture:
- Gået tur med barnevognen iført morgenkåbe, jakke og gummistøvler. Det er jo ikke altid, at man liiiige når i tøjet inden Lillebror er klar til morgenlur.
- Gået tur med barnevognen kl. 5 om morgenen. Jeg gik kun på havegangen og med havedøren åben, da jeg var alene hjemme med børnene…
- Vugget indkøbsvognen frem og tilbage i Bilka. Ja alle de andre mødre vidste nok, hvad jeg havde gang i.
- Navigeret med næsen på min iPhone. Jeg kan både låse den op, trykke kode til netbank osv. Ja det har jeg så ikke gjort siden vantesæsonen sluttede 😉
Bleskift:
- Tabt en fuld lorteble på gulvet + de dertilhørende brugte vaskeklude… Og ja det splattede ud…
- Fået tis direkte ned i kavalergangen. Nok ikke noget man scorer med.
Diverse barselsliv:
- Brugt Mandens strømper til at tørre snot væk, da Lillebror næsten druknede i snot efter et stort nys. Jeg brugte kun skaftet, og så kan Manden lære at smide sine sokker alle mulige steder.
- Stået midt i City Vest, da min amme-bh sprang, og mit ene tunge bryst søgte nedad… Suk – og det er sket to gange, at min amme-bh har givet op. (Reklamation!)
- Tog kun den ene linse ud inden sengetid… Jeg troede, at det var en fedtplet, så jeg pudsede mine briller. TO gange, før jeg fattede det.
- Taget koldt bad til babysvømning… Babyerne slap heldigvis, og blev afvasket med vådservietter.
I ugen der gik, har jeg bl.a.:
- Været til oplæg om mindfulness for børn i Bydelshuset. Det var interessant – og hyggeligt.

- Jeg har også været med Lillebror til babysalmesang, hvilket også er hyggeligt hver gang.
- Så punkterede barnevognen, og jeg måtte igang med at lappe den. Jeg kunne nærmest ikke huske, hvordan man gjorde. Det var (7-9-13) også første gang den punkterede, mens vi har haft Lillebror. Der var en overgang, da A sov i den, hvor den nærmest altid var punkteret på mindst et hjul…
- Haft Lillebror med i Bilka – tilfældigvis samtidig med at de åbnede Carl Jr. Der var klapsalver og meget glade folk – hurra nu har vi endnu et sted vi kan købe burgere… KFC åbnede i november og Bones i starten af året – vi har ikke været nogen af stederne endnu…
- Og så kom min søster på impulsivt kaffevisit. Hyggeligt! Og hun havde onsdagssnegle med, så alle var glade.
- Miraklet indtraf omkring midsommer, hvor BEGGE mine børn sov til efter kl. 7. TO DAGE i træk…!!!
- Vi var også til Skt. Hans spisning og børnebål i Bydelshuset. Perfekt med spisning kl. 17.30 og bål kl.18.30.

- Fredag var sæsonens sidste omgang babysvømning. I anledning af sommeren er det “store” børnebassin blevet opvarmet til 33 grader, så der var god plads at boltre sig på. For første gang var der lige mange mødre og fædre i vandet.
- Lørdag holdt min gode veninde fødselsdag aka damefrokost. Det var så hyggeligt. Skønt at have tid til voksensnak med tapas og Verdi i glasset.
- Børnene blev passet i sommerhuset, så der tilbragte jeg natten til søndag og en stor del af søndag. Vi fik fløjet med drage, runde vandet og bare nyde sommerhusstemningen.



I ugen der gik, har jeg bl.a.:
- Været værtinde for en gang cirkeltræning i haven. Jeg nåede dog kun opvarmning og en enkelt øvelse, før Lillebror mente, at jeg var dybt uundværlig.
- Plukket de smukkeste silkepæoner i haven og sat ind i stuen. Jeg er alt for dårlig til at tage blomster fra haven ind.

- Spist brunch på en cafe med en tidligere kollega. Lillebror opførte sig så pænt! Og det var SÅ hyggeligt!
- Været alene hjemme, set Matador og skrevet om det på bloggen.

- Hældt hjemmelavet hyldeblomstsaft på flasker.
- Været på biblioteket med børnene. Det var længe siden A havde været af sted sidst, så det blev til 14 bøger og 3 film. Vi må hellere prøve at komme igen snart igen.

- Lavet tortilla-pizza da jeg var alene hjemme med børnene. Det var godt nok nemt!

- Givet A en fridag fredag og taget hende med til babysvømning. Jeg havde tænkt, at hun ville synes, det var sjovt at hjælpe. Men Nope. Hun var helt ekstatisk over at være af sted, så hun var mere under vandet end over. Det er vist en ting mere, vi skal i nærmeste fremtid.
- Taget ned til mine forældre i deres sommerhus med begge børnene og haft en skøn forlænget weekend. Vejret var faktisk ok, og der blev både badet (kortvarigt) og spist is og drukket rødvin. Skønt.

- Og nå ja… Så er jeg vist kommet til at onlineshoppe lidt (meget). Det der udsalg kan jeg slet ikke styre. Tøj til mig og begge børn og nogle gaver… Venter på
otte en del pakker. Pinligt.
… Altså i omklædningsrummet efter babysvømning… Og bare lige for at sammenligne… Har jo aldrig haft sådan en babydreng før… Og ved jo ligesom ikke, hvad der er normalt…
Men der var kun to andre babydrenge, så jeg blev ikke ret meget klogere…
En blog om livets krøllerier