Tag-arkiv: Barnepige

Nogen er blevet luftet lidt… Og det er mig :)

Lørdag morgen vågnede jeg med et hoved, der føltes som om, at det var ved at eksplodere af snot. ØV! Især fordi dagen bød på en del aktiviteter.

Vi startede dagen ud med gymnastikopvisning i den lokale gymnastikforening. A skulle optræde, og de stolte forældre var selvfølgelig parate med kamera og klapsalver. Alt gik godt.

Hjemme igen kom mine forældre til aftensmad, for de skulle nemlig være barnepiger, mens Manden og jeg skulle ud. Vi havde billetter til stand-up med Christian Fuhlendorff. Normalt ville vi være gået ud og spise inden, og bare nydt lidt tosomhed. Men som tingene er med Lillebror, der ikke tager sutteflaske, og sover bedst med sin mor, så var det ikke lige aktuelt. I stedet lavede vi en god culottesteg med whiskysauce. Og så skete der det “vilde”, at jeg tog et par støvler med hæl på. Jow jow Lillemor skulle rigtig ud og luftes 😉

Læs også: Når nogen trænger til at komme ud…

Forestillingen var helt fantastisk. Christian Fuhlendorff har børn, der er næsten jævnaldrende med vores, så vi kan SÅ meget relatere til hans liv og hans historier.

image

Efter showet skulle Manden videre i byen med et par venner. Lige der kunne jeg godt have drukket en drink eller to, men jeg kørte pænt hjem til mine sovende børn. Lillebror vågnede ca. et kvarter efter min ankomst, og var lykkelig for, at jeg tog ham ind i sengen og åbnede mælkebaren.

Manden kon først hjem kl. 7 i morges, da jeg var stået op med begge børn. Jeg ved slet ikke, om jeg skal grine eller græde. Pt. overvejer jeg , om jeg skal trøsteshoppe (ku’ godt!), trøste-kage-bage eller bare noget helt andet. Status er, at jeg har inviteret et par legekammerater over, så må vi se, om de kan larme lidt… Hehe en forsmået kone jeg er 😉