Tag-arkiv: Barsel

Osteo hvad for en pat?

Nu skal det handle lidt om en pat. Og en osteopat. Her kommer nemlig en status på amningen, jf. dette indlæg.

Den korte status er, at mindstemanden ikke længere har ammeproblemer, men at det har jeg…

Når man har stået skævt i mors mave længe og bliver født med en låsning i bækkenet, som gør afføring nærmest umulig, ja så er der sikkert også andre ting ‘låst’ i den lille krop. Låsningen i bækkenet klarede min dygtige kiropraktor søster, og efterfølgende har vi nu været hos en osteopat tre gange for at løsne op for en masse spændinger, der bl.a. har givet ammeproblemer.

Først fik ‘vi’ et lille klip i tungebåndet hos en øre-næse-hals læge. Da effekten af dette var begrænset, blev vi anbefalet en osteopat. Her tænker jeg Osteo hvad for en Pat?

Google ‘fortæller’ bl.a. at osteopati er en manuel behandlingsform, der behandler alt væv i kroppen, hvilket vil sige knogler, led, muskler, nerver og organer. Flere af teknikerne er de samme som anvendes i kiropraktikken.

Selve behandlingen er ingen mirakelkur, og der er ingen engle, der synger, men vi har alligevel oplevet forbedringer efter hver eneste behandling. Vi er nået dertil, hvor mindstemanden stadig har spændinger, men hvor han ammer fint. Og tro mig – han mangler ingenting… Man fristes faktisk til at kalde ham tyk 😉

Jeg har dog været den lykkelige ejer af et stort sår på den ene brystvorte i snart otte uger. Så det er mig, der ubevist trækker mig væk, ved tanken om den kommende smerte. Det er også mig, der tænker: Jamen det gør jo kun lige ondt til at begynde mig, så det er meget bedre end tidligere.

Men selvom jeg er sej og ‘bare’ bider tænderne sammen, så er det nok ikke holdbart i længden. Det mener mine ‘omgivelser’ i hvert fald ikke. Så nu skal der ske noget mere. Ammebrik er testet til stor frustration og uden succes. Ammestop er ligeledes testet, men det er som at min tålmodighed og smertetærskel er væsentligt forringet overfor brystpumpen ifht. min lille dreng. Så det holdt et døgn, hvor jeg ikke fik tømt mit ene bryst ordentligt og samtidig forsøgte at øge mælkeproduktionen på det andet i så høj grad, at jeg led af både svimmelhed og rysteture…

Nu skal der skrappere midler i brug, så den anti bakterielle salve er fundet frem, og lægen kommer på sagen i morgen.

Men hep hey vi ammer stadig, og der er ingen, der græder over spildt mælk (eller amning).

I dag startede min morgen kl. 5.30. Nu har mindstemanden og jeg været vågne en time. Så han sover sikkert snart igen, mens jeg skal op og have resten af familien sendt ud af døren. Sådan er mit liv pt… Må.sove.senere…

Ellers flyver tiden fra mig. Jeg når en masse og ingenting. Altså i går var vi både i Silvan og Bruuns Galleri – og så var den dag væk. I dag får jeg formiddagsvisit, og så SKAL.jeg.have.lur. Weekenden bliver sikkert hård 😉

Det der hjemmetræning, jeg havde ambitioner om – det.går.ikke.så.godt… Jeg tænker hele tiden, at om lidt får jeg mere tid. Men altså jeg kan se, at der heller ikke bliver mere tid i næste uge. Der er bl.a. besøg ved osteopat, mødregruppe, barselsvisit, forældresamtale på skolen og sommerfest i børnehaven. Og så starter der der VM ⚽😉

Udenfor forsøger jeg at samle et lille altan drivhus, som vi fik af havenissen til vores bryllupsdag. Det.går.ikke.så.godt… Og indenfor er vores vindueskarm ved at gro til i tomatplanter og andre vækster. Til fars dag fik min mand et bålfad, men det er ligesom lidt varmt at lave bål – og måske også lidt brandfarligt efterhånden. Send.lidt.regn. Gerne om natten tak.

Nu er der en, der har tisset på gulvet, og jeg skal have vækket skolebarnet. Men hey jeg købte og spiste honninghjerter i går. Til 4 kroner stykket. De var store. Jeg.er.fan.

God dag og god weekend!

Om at bede om hjælp…

Når amningen ikke fungerer

Jeg ved ikke, om det ligger i generne, min opdragelse eller om det er påvirkning fra de personer, jeg har omgivet mig med gennem tiden, men faktum er, at jeg helst vil klare tingene selv. Jeg er dårlig til at bede om hjælp.

Bag mig har jeg to gode ammeforløb med masser af mælk og meget glade ammebørn. Derfor havde jeg ikke brugt mange kræfter på at tænke på amning denne gang heller. Men det har ikke fungeret optimalt. Jeg har bidt tænderne sammen og sagt; ‘Jamen det skal gøre ondt i starten’ og ‘Han skal jo lige lære det’.

Sundhedsplejersken har mistænkt et lidt stramt tungebånd, hvilket storebror også har, men som aldrig gav problemer. Men bare tanken om at nogen skulle klippe i mit barn, har gjort mig virkelig ked af det.

Ikke alle amninger har været frygtelige. Der har været både gode og dårlige perioder de sidste fire uger, og så er det ene bryst langt værre end det andet. Faktisk vil jeg næsten påstå, at vi kun har problemer med det ene bryst – til stor frustration for os begge. Og det begrænser mig socialt, for jeg har faktisk ikke lyst til at tage nogen steder hen, hvor der er nogen, der skal se mig amme.

Den anden morgen, hvor jeg ammede efter en rædderlig (elsker det ord 🙈) nat, sprøjtede tårerne ud som en kombination af smerte, søvnmangel, hormoner og opgivenhed. Jeg sagde til min mand, at der skulle gøres noget, og at han skulle hjælpe mig med at agere. Jeg havde forestillet mig, at vi kunne snakke muligheder om aftenen, men han var straks klar til at ringe til dem, jeg bad ham om.

Hans engagement fik mig sat i gang, og i løbet af dagen fik jeg skrevet til sundhedsplejersken. Og om natten googlede jeg øre-næse-hals læger, for midt i endnu en frygtelig amning tog jeg beslutningen. Og otte timer senere befandt jeg mig i et venteværelse med både min mand og søn. Selvom jeg prøvede at være sej, fik jeg ikke lov at tage afsted alene. Tak for den slags ægtemænd, der ved, hvornår de skal være der. ❤

Øre-næse-hals lægen var dog ikke ‘imponeret’ over tungebåndet, så det kunne kun blive til et meget lille klip, som måske slet ikke har effekt. Men oh ve det var altså ikke særlig sjovt. Der var mere blod, end jeg havde researchet. Mere holden fast og bare mere skrig. Øv.

Nu er det gjort, og effekten skulle gerne komme snart. Håber jeg. Min sundhedsplejerske ringer i morgen, og så må vi vurdere, om jeg skal have fat i ammevejledningen. Der skal i hvert fald handles nu, hvor jeg er i gang.

Jeg ved ikke, hvorfor det har været så hårdt for mig at bede om hjælp. Jeg ved bare, at det ikke er alting, jeg kan klare selv.

Et lille pip…

Så er der et lille pip fra mig. Det er lørdag. Jeg har været mor til tre i to uger. Det er dejligt, og det er hårdt! Selv for to voksne er det hårdt at aktivere to børn og samtidig rumme en lille ny, og den søvnmangel det medfører. Så sådan en 4-dages weekend kræver sin mand (og kvinde).

I dag tog min mand de to store med ned til mine forældre i sommerhuset. Jeg havde lyst til at tage med, men sommerhus er lig med udeliv, solskin, åbne døre og træk – ikke det optimale for en lille baby. Så vi følger efter i morgen, når vi skal fejre min mors fødselsdag.

Det er ok.

Jeg har lagt ca. 80 kg vasketøj sammen og kørt fire vaske mere. Jeg har været i bad, barberet ben og lagt neglelak på tæerne. Nu ser jeg ishockey og servicerer mindstemanden med en sut flere gange i minuttet.

Der er karbonader og sovs i køleskabet. Is i fryseren samt både chips og chokolade i viktualierummet. Så alt er godt!

Når han sover igen, vil jeg finde min pc og klare et par praktiske ting. Jeg håber også, at jeg kan få startet på at skrive min personlige  fødselsberetning. Vi gennemgik fødslen med vores jordemødre i torsdags, så der fik jeg lige et par detaljer mere på plads.

Sidst, men ikke mindst håber jeg, at vi kan komme tidligt i seng. Den gode nattesøvn er ovre, så lidt ekstra timer er tiltrængt. Dog fik jeg en ekstra lur i morges fra 7-8.30, da de to store selv stod og op hyggede med iPads og påskeæg (sund morgenmad)…

Hav en skøn weekend.

Alenetid og sygt barn…

Den her uge går ikke helt efter planen, men det må jo så være en glimrende øvebane for at ændre kurs og acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Men jeg savner min alenetid…

Lørdag aften fik sønnen feber. Søndag satte vi vores planer stand-by, da han var rimelig afhængig af en voksen hele tiden. Mandag var bedre, men der var jeg så alene med ham. Min lur blev ‘ødelagt’ af uro fra babyalarmen, så jeg var træt, da jeg gik i seng.

Tirsdag var han feberfri, men havde lige en hjemmedag til at blive helt frisk. Puha det var hårdt. Og her blev vores begges lur afbrudt af 8 børn på vores trampolin 🙈 SFO’en var lige på gåtur, og min datter gav dem lov at hoppe.

Så kom onsdag endelig. Jeg var SÅ træt, så selvom jeg var alene hjemme, brugte jeg det meste af tiden på at hvile og sove.

Men i dag vågnede jeg frisk efter en dejlig nats søvn. Nu skulle jeg rigtig nyde det gode vejr og være god ved mig selv. Sønnen var lidt pylret, men vi endte med at køre over til vuggestuen efter en rolig morgen herhjemme. Det gik bare slet ikke, så jeg traf beslutningen om at tage ham med hjem igen. Det kan komme til at straffe mig Big time senere, men det var den helt rigtige beslutning i dag. Efter en halv time herhjemme faldt han i søvn og sov i 3,5 timer!!!!!!!

Da han havde sovet en time indså jeg, at der måske ikke blev en middagslur, så jeg skyndte mig at lukke øjnene også. Så hvilet har jeg – nu må vi se, hvad resten af dagen bringer.

Fredag drømmer jeg om alenetid, men omsorg for mine nærmeste er dog vigtigere. ❤

Håber I andre nyder det skønne solskinsvejr.

Hvad oprydningen gemte…

Annonce

Der er ligesom to processer igang herhjemme. Den ene går ud på, at få vores rodeværelse til at blive til et børneværelse. Den anden er lidt mere overskuelig, og går ud på, at jeg trisser rundt og får styr på alt vores andet rod. F.eks. har jeg fået styr på den der køkkenskuffe, hvor alt er kaos, vores skoreol og nu er bordet i bryggerset pludseligt også synligt.

At få rodeværelset omdannet har stået på længe. Jeg har bl.a. solgt en sovesofa og et skab. Samt flyttet en kommode ud i vores alrum. Det giver jo noget luft… Men det er kun de store ting – sandheden er, at rigtig meget af vores rod, kræver en større indsats. Jeg tager det lidt i etaper.  F.eks. er mine jumbobøger nu klar til at ryge på loftet sammen med mandens fodboldbøger – noget vi ikke nænner at skille os af med.

Når jeg finder pigetøj, så ryger det også ud fra værelset og videre til ventende arvtagere. Det positive er, at jeg nu har fået arrangeret en kasse med babylegetøj samt fire skuffer med tøj, bleer osv. Så lidt er på plads til Lillebrors ankomst.

Da jeg ryddede op i vinterferien, dukkede den fineste radio frem. Min datter var straks klar på, at den skulle hun overtage. Jeg må indrømme, at jeg var ret meget i tvivl om, hvorvidt den virkede, når det ikke var DAB, så det måtte vi lige teste. Det gjorde den, og min datter gik straks igang med at finde kanaler og musik.

For ganske nylig var der så et forslag i folketinget om at lukke for FM signalet inden for de næste par år. Alle artikler i medierne havde fokus på de mange bilejere, som ikke længere vil kunne bruge deres bilradioer. I mit tilfælde vil det jo også have betydning for min fine radio. Den er måske lettere at udskifte end en bilradio? I hvert fald finder jeg et stort udvalg af DAB radioer hos avXperten. De billigste koster ikke mere end en tur på McD for vores familie – så det er overkommeligt. Hvis jeg vil kaste lidt flere penge efter det, er der nogle virkelig fine retro modeller til omkring en plovmand.

Med til historien hører at jeg efterfølgende fandt en cd-afspiller, som vakte meget større begejstring på pigeværelset. Så nu har jeg fået min fine radio igen, og kan glæde mig over at lytte til både musik og snak i de mange kommende ammestunder. Samtidig kan jeg høre disko fra pigeværelset, når veninderne er på besøg. 😊

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.