Tag-arkiv: Barsel

Alenetid og sygt barn…

Den her uge går ikke helt efter planen, men det må jo så være en glimrende øvebane for at ændre kurs og acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Men jeg savner min alenetid…

Lørdag aften fik sønnen feber. Søndag satte vi vores planer stand-by, da han var rimelig afhængig af en voksen hele tiden. Mandag var bedre, men der var jeg så alene med ham. Min lur blev ‘ødelagt’ af uro fra babyalarmen, så jeg var træt, da jeg gik i seng.

Tirsdag var han feberfri, men havde lige en hjemmedag til at blive helt frisk. Puha det var hårdt. Og her blev vores begges lur afbrudt af 8 børn på vores trampolin 🙈 SFO’en var lige på gåtur, og min datter gav dem lov at hoppe.

Så kom onsdag endelig. Jeg var SÅ træt, så selvom jeg var alene hjemme, brugte jeg det meste af tiden på at hvile og sove.

Men i dag vågnede jeg frisk efter en dejlig nats søvn. Nu skulle jeg rigtig nyde det gode vejr og være god ved mig selv. Sønnen var lidt pylret, men vi endte med at køre over til vuggestuen efter en rolig morgen herhjemme. Det gik bare slet ikke, så jeg traf beslutningen om at tage ham med hjem igen. Det kan komme til at straffe mig Big time senere, men det var den helt rigtige beslutning i dag. Efter en halv time herhjemme faldt han i søvn og sov i 3,5 timer!!!!!!!

Da han havde sovet en time indså jeg, at der måske ikke blev en middagslur, så jeg skyndte mig at lukke øjnene også. Så hvilet har jeg – nu må vi se, hvad resten af dagen bringer.

Fredag drømmer jeg om alenetid, men omsorg for mine nærmeste er dog vigtigere. ❤

Håber I andre nyder det skønne solskinsvejr.

Hvad oprydningen gemte…

Annonce

Der er ligesom to processer igang herhjemme. Den ene går ud på, at få vores rodeværelse til at blive til et børneværelse. Den anden er lidt mere overskuelig, og går ud på, at jeg trisser rundt og får styr på alt vores andet rod. F.eks. har jeg fået styr på den der køkkenskuffe, hvor alt er kaos, vores skoreol og nu er bordet i bryggerset pludseligt også synligt.

At få rodeværelset omdannet har stået på længe. Jeg har bl.a. solgt en sovesofa og et skab. Samt flyttet en kommode ud i vores alrum. Det giver jo noget luft… Men det er kun de store ting – sandheden er, at rigtig meget af vores rod, kræver en større indsats. Jeg tager det lidt i etaper.  F.eks. er mine jumbobøger nu klar til at ryge på loftet sammen med mandens fodboldbøger – noget vi ikke nænner at skille os af med.

Når jeg finder pigetøj, så ryger det også ud fra værelset og videre til ventende arvtagere. Det positive er, at jeg nu har fået arrangeret en kasse med babylegetøj samt fire skuffer med tøj, bleer osv. Så lidt er på plads til Lillebrors ankomst.

Da jeg ryddede op i vinterferien, dukkede den fineste radio frem. Min datter var straks klar på, at den skulle hun overtage. Jeg må indrømme, at jeg var ret meget i tvivl om, hvorvidt den virkede, når det ikke var DAB, så det måtte vi lige teste. Det gjorde den, og min datter gik straks igang med at finde kanaler og musik.

For ganske nylig var der så et forslag i folketinget om at lukke for FM signalet inden for de næste par år. Alle artikler i medierne havde fokus på de mange bilejere, som ikke længere vil kunne bruge deres bilradioer. I mit tilfælde vil det jo også have betydning for min fine radio. Den er måske lettere at udskifte end en bilradio? I hvert fald finder jeg et stort udvalg af DAB radioer hos avXperten. De billigste koster ikke mere end en tur på McD for vores familie – så det er overkommeligt. Hvis jeg vil kaste lidt flere penge efter det, er der nogle virkelig fine retro modeller til omkring en plovmand.

Med til historien hører at jeg efterfølgende fandt en cd-afspiller, som vakte meget større begejstring på pigeværelset. Så nu har jeg fået min fine radio igen, og kan glæde mig over at lytte til både musik og snak i de mange kommende ammestunder. Samtidig kan jeg høre disko fra pigeværelset, når veninderne er på besøg. 😊

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.

Mine intentioner for 2018

Jeg ved godt, at vi er et godt stykke inde i januar, men jeg har haft lidt udfordringer med, hvordan mine intentioner for 2018 skulle udformes…

2018 bliver året, hvor jeg skal på barsel igen. Det bliver min sidste barsel, så jeg skal virkelig prøve at nyde den. Jeg skal mærke efter, hvad jeg var lyst til at bruge tiden på, og ikke bare deltage i aktiviteter for at være pligtopfyldende (hvilket jeg godt kan have tendens til). Det kan blive svært for mig, men jeg skal gøre mit bedste.

Derudover vil jeg gerne skabe nærvær med alle mine børn. Pt. er overskuddet ikke så stort, men jeg ønsker, at få talt ordentligt med mine børn hver dag. (Råbe lidt mindre og fortsat kramme luften ud af dem). Jeg har en kollega, der på et tidspunkt sagde til mig: Hav altid mere overskud end  dit barn. Jeg synes, det er så rigtigt, men selvfølgelig også ret svært…

Et punkt jeg virkelig gerne vil arbejde med er min dårlige samvittighed. Hvis jeg når vuggestuen kl. 16.15 er alt ok, men uha jeg slår mig selv i hovedet hele vejen hjemad, hvis jeg kan se, at jeg først rammer vuggestuen kl. 16.20 eller (Gud forbyde det) kl. 16.30. Sandheden er, at mine børn formentlig ikke opfatter de 5-15 min forskel. De er vant til at blive hente sent, og de hygger sig. Når jeg skal gå hjemme på barsel, skal jeg virkelig holde fast i det, istedet for at opfinde nye regler om, at de skal hentes tidligere og tidligere!

Generelt skal jeg arbejde med dårlig samvittighed. F.eks. er vi nogle rodehoveder herhjemme. Men det gider jeg ikke (længere) have dårlig samvittighed over. Vi er, som vi er! Det skal jeg prøve at arbejde med. Og så måske rydde lidt mere op, hvis jeg har behov for det.

Til sidst er der fortsat fokus på MIG-tid på programmet. Tid hvor jeg har ro til at være mig. Læse en bog, skrive et blogindlæg eller motionere. Jeg drømmer nemlig om at komme tilbage i form efter fødslen. Vægten er ikke det vigtigste, men følelsen af at være i en stærk krop, den skal jeg have tilbage.

Og lige som bonus skal jeg selvfølgelig sprede glæde omkring mig. Sige højt når nogen gør noget godt eller har en pæn bluse. Og skrive kommentarer til de bloggere og instagrammere, jeg følger. Jeg ved selv, hvor stor glæde det bringer.

Noget af det ovenstående bliver ‘let’, mens andet kommer til at blive rigtig svært. Men jeg forsøger.

Det bedste 2018 til jer alle, og tak fordi I læser med.

Ugen der gik #13

Dette indlæg er skrevet søndag, men blot udgivet mandag, som jo ligesom er min første arbejdsdag i over 10 måneder. Så jeg forudser træthed. Lad os se om indlæggene ‘overlever’ fremover, og om mandag er den bedste dag.

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Haft min sidste uge på barsel… Ambivalent.
  • Været helt alene hjemme… Lillebror er blevet kørt ind i vuggestuen og Manden har været hovedansvarlig. Det er gået så godt 😊
  • Fået pottet mine potteplanter om. Det har stået på to-do listen siden min orlov startede i oktober….

image

  • Konstateret at der er en anden blogger, jeg følger, der også bruger titlen “Ugen der gik” om sine tilbageblik. Hun er nået til nr. 46, så….
  • Set på Google at DR, FCK, TV2 Nord og Nørre News også bruger titlen “Ugen der gik” 😉
  • Været både til frisør og på ‘skønhedsklinik’. Det var med visse udfordringer.

Forkælelse

  • Været på barselsvisit hos en lille dame med en imponerende rød hårpragt. Lillebror er stadig både tyndhåret/skaldet og tandløs 😉
  • Været ude at løbe to gange. Puha det var hårdt efter ferie, men jeg fik besøgt nogle Pokestops.

image

  • Smurt madpakker og lagt tøj frem om aftenen (søndag). Hvor voksent….
  • Og sat vækkeuret……….

image

Status 9 måneder efter fødsel

I dag er Lillebror 9 måneder og 1 dag – det er lige så længe, som han lå i min mave (altså sådan i talesprog, da jeg gik 1 dag over tid). Det svarer ca. til 1,5 år!

I de sidste 1,5 år har vi bl.a.:

  • Taget 21 kg på og tabt 19 kg….
  • Vokset fra ‘ingenting’ til 4,63 kg ved fødslen og nu en fordobling til 9,5 kg.

  • Gennemført et løbeprogram fra 0-5 km…
  • Gennemgået et udviklingsprogram og kan nu kravle rundt i hele huset.

  • Gennemført mit lønnede arbejde med kvalme, vand i kroppen, øm lænd og dernæst mit arbejde som mor på alle tider af døgnet. På mandag skal jeg retur til mit lønnede arbejde.
  • Beskæftiget sin mor ved at lave stort set ingenting andet end sove og skide og spise og kræve underholdning. Er netop begyndt i vuggestue.

  • Vokset fra str. S til ventetøj og er nu retur i S/M
  • Vokset fra str. 62 til 80 (ja 56 kom vi aldrig i)

  • Genopfrisket alle børnesangene.
  • Vinker og smiler

Om at være mor og/eller karrierekvinde

Så er min barsel ved at være slut, og om lidt kalder hverdagen igen. Jeg både glæder mig og frygter det, men allermest glæder jeg mig.

Selvom jeg elsker, elsker, elsker mine børn, så er jeg nu også god til at være væk fra dem. Jeg synes, at den alder Lillebror har nu (8-9 måneder) er svær. Han er meget vågen, og skal underholdes en del. Det er jeg ærlig talt ikke ret god til. Jeg keder mig. Døm mig bare, men sådan har jeg det.

Ja jeg glæder mig til at komme tilbage på job. Løse faglige opgaver og udfordringer. Snakke med andre voksne uden at emnet er børn (det er det selvfølgelig nogen gange). Spise lækker frokost uden at jage. Gå på toilet alene. Måske dagdrømme en lille smule 😉

Jeg har overvejet, om jeg skulle tilbage på 37 timer eller måske bruge noget af den resterende barsel på at gå ned på 32 timer. Men jeg starter på 37 timer, og det er nok det, jeg frygter lidt. Al logistik med at få børn gjort klar om morgenen. Få dem ud af døren. Afleveret i institution. Hentet igen. Lavet aftensmad. Puttet i seng. Osv.

Heldigvis har jeg meget fleksible forhold på min arbejdsplads. Jeg  skal selvfølgelig være der til møder osv., men jeg kan fint gå en time før og så arbejde lidt om aftenen. Eller møde tidligt og gå tidligt. Jeg ønsker på ingen måde, at arbejde hver aften når børnene er gået i seng, men det er rart med muligheden og den fleksibilitet, det giver.

Så jeg er klar! Klar til at tage kampen op, som både mor OG karrierekvinde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA