Så er der simpelthen lige 10 mere eller mindre ligegyldige facts om mig. Og for at det ikke skal være løgn, så har flere af tingene være nævnt her på bloggen før.
- Jeg er storesøster – både i min væremåde og i søskendeflokken. Jeg er nemlig så heldig at have de to skønneste yngre søstre.
- Min mor er fynbo og min far er vestjyde – så jeg blev østjyde 😉
- Mine øjne er blå. Faktisk temmelig blå – noget jeg ofte får kommentarer omkring.
- Jeg handler ved Bilka to-go i gennemsnit en gang om ugen. Det har jeg gjort i halvandet år! Sidst mine børn var med i Netto, opførte de sig som om vi var i en legetøjsbutik. Mon jeg frarøver dem noget af deres barndom ved altid kun at hente mine varer? 🙈
- Min livret var i mange år roastbeef med pommes frites og bearnaise sauce. På stående fod kan jeg ikke lige ‘finde på’ en livret.
- Men jeg er vild ned karbonader. Jeg troede langt ind i mit voksenliv, at de skulle serveres med smeltet ost på toppen, men altså… Det var bare noget min mor havde fundet på, for at lokke mig/os til at spise dem (det virkede – og smager virkelig godt).
- Jeg har faktisk spist karbonader juleaften i rigtig mange år. De andre ville helst have and, hvilket jeg ikke er vild med, og karbonader vinder for mig over en flæskesteg.
- Jeg spiste mine julekarbonader med rugbrød og salat… Fordi. Altså jeg er heller ikke så vild med kartofler. Men rødkålen er jeg kommet efter med årene.
- Jeg sover med vinduet åbent – også om vinteren. I hvert fald ned til 5 graders frost.
- Langt de fleste dage får jeg, udover et glas mælk om morgenen, kun vand at drikke. Jeg elsker vand.
Billedet har ikke en skid med teksten at gøre – udover at begge dele handler om mig 😉