Tag-arkiv: Bestyrelse

Mandag aften i sofaen

Så blev det mandag – igen. Vi har nu næsten overstået mandagen, hvilket for manges vedkommende er rart.

Her bruger vi mandag aften i sofaen – alle fem. De to store spiller på hver deres iPad, men formår på fineste vis at inddrage deres far, så han ligesom spiller sammen med dem. Den ene laver mad, og den anden bygger biler.

I den anden ende sidder jeg med en sovende baby på armen. Jeg har været igennem både Instagram og Bloglovin utallige gange. Jeg har også vendt min hjerne for blogindlæg, jeg gerne vil skrive. Men de rummer alle mere indhold end min hjerne kan overskue lige nu.

Så mandag aften i sofaen er pt. ligeså rolig som mandag aften på et plejehjem. Men mon ikke den kommende klargøring til putning bliver mere a la en løbsk teenagefest i provinsen. Det plejer det. Så for nu, nyder vi alle roen.

Jeg får mail(s) om at min(e) ordre(r) er pakket. Det er nemlig dyrt at være på barsel, og med både noget træning, en sommerferie med badeland og et sølvbryllup lurende lige om hjørnet, så er der (igen) bestilt pakker. Men sådan er mandag aften på sofaen også.

Er der ikke noget fodbold i aften? Sådan når jeg lige at tænke er kort øjeblik, men jeg spørger ingen. Tænk hvis det ødelagde roen i sofaen.

Nu siger min kalender, at der i aften er middag med fondens bestyrelse. I morgen er der seminar og onsdag bestyrelsesmøde. Det foregår i Stockholm, så jeg har meldt afbud/barsel for denne gang. Til næste møde i september er jeg klar igen. For nu bruger jeg mandag aften i sofaen.

Om lidt rejser jeg mig. Der skal ryddes op i køkkenet, og der skal sengetøj på børnenes senge. Så er mandag aften i sofaen ovre for denne gang. Måske genoptages den efter putning…

København tur-retur

Onsdag havde jeg lige et sidste ‘ærinde’ i København inden min fødsel, nemlig bestyrelsesmøde i Fonden, fotografering, frokost med Gruppens bestyrelse og direktionen samt generalforsamling.

Sådan en dag er hård kost – især når man er gravid!

Kl. 5.15: Vækkeuret ringer ⏰

Kl. 5.55 Afgang hjemmefra 🚘

Kl. 6.27 Ankomst på perronen i Skanderborg. Planmæssig togafgang 6.28 forsinket i 5 minutter. 🚈 (Hvorfor må man dog ikke flyve så tæt på termin… Suk)

Kl. 6.55 Morgenmad i toget. Chokolade. Forberedelse til møde. Og en lur. 🍫 Havde et seriøst chokolade-survival-kit med.

Kl. 9.40 Ankomst til kontoret. Tøjskifte (rejste i joggingbukser og kondisko 😉) samt 10 min på en sofa.

Kl. 10.00 Mødestart.

Kl. 11.45 Sofa hvil i 10 minutter.

Kl. 12.00 Fotografering – og ja jeg så mægtig ud!!! 📸🤰🏻

Kl. 12.30 ENDELIG frokost. Smalltalk med personer, jeg normalt ikke taler med. Ikke min spidskompetence, men jeg øver mig.

Kl. 13.00 Møde igen… Heldigvis med kage 😋

Kl. 16.15 Generalforsamling – der var jeg virkelig træt!!! 😴

Kl. 17.55 Pindemadder, vin og smalltalk.

Kl. 18.10 Jogginbukser på. Afgang mod Hovedbanegården og en hurtig burger inden toget hjemad kl. 18.52. 🍔🍟

Kl. 21.59 Bilen parkeret i carporten.

Kl. 22.17 GODNAT 🌙

 

Selve turen gik over al forventning, men nøj jeg var træt dagen efter. Sov lur to gange 😉

Karrieretirsdag: Det der valg til den der bestyrelse…

De sidste fire år har jeg, som flere gange nævnt, siddet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i den fond, der ejer den virksomhed, hvor jeg arbejder. Det har været spændende, men jeg har jo godt vidst, at det “kun” var for fire år.

Tidligere på året skrev jeg et indlæg om, hvorvidt jeg skulle genopstille. (Det kan læses her) Jeg er højgravid – og i bund og grund “bange” for at “tabe”.

Det endte med, at jeg stillede op igen. Jeg annoncerede det på LinkedIn før valget, for på den måde at gøre lidt opmærksom på mig selv, selvom det kun er medarbejdere i virksomheden, der har kunne stemme. Derudover tilføjede jeg en linje i min mail-signatur om, at jeg genopstillede.

D. 1. til d. 7. marts blev valget så afholdt. Vi var 18 kandidater til 4 pladser. Måske er det bare mig, der ser det hele med mere åbne øjne denne gang, men jeg oplevede godt nok, at valgkampen var intensiveret ifht. for fire år siden. Og konkurrencen var langt hårdere, idet der denne gang både var flere fra mit kontor og fra Jylland, der stillede op – og samtidig også flere kvinder. Så en del af mine stemmer fra sidst, skulle muligvis fordeles på flere kandidater.

Jeg havde købt 3 kg karameller, som jeg gik en tur rundt på kontoret med. Ingen sedler eller flyers – så folk skulle kunne huske mit ansigt til de så stemmesedlen. De sidste karameller blev delt ud foran kantinen en dag. Begge dele var SÅ grænseoverskridende for mig. Så med mine gravide kræfter og min personlighed, har jeg gjort, hvad jeg kunne.

I skrivende stund venter jeg på valgresultatet. Det kommer inden det bliver tirsdag, og jeg trykker udgiv.

Jeg må sige, at hele denne uge har påvirket mig meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har tænkt utrolig meget på det valg – også om natten. Så uanset resultatet, så bliver det godt at kunne lukke bag mig. Det her har jeg slet ikke nerver til.


Så kom resultatet! Jeg blev genvalgt sq! Jeg er så glad og lettet. Hurra for mig.

Karrieretirsdag: Mine fire år som bestyrelsesmedlem lakker mod enden

Det er fire år siden, at jeg i marts 2014 blev valgt af mine kolleger til at sidde i virksomhedens fonds bestyrelse. Den fond der ejer hele virksomheden med over 10.000 medarbejdere.

Jeg har tidligere fortalt om arbejdet i fondens bestyrelse, f.eks. her.

Fordi der nu er gået fire år, så udløber mit mandat til generalforsamlingen i april. Der er derfor udsendt en information om, at interesserede skal melde deres kandidatur inden månedens udgang, hvorefter der primo marts vil blive afholdt valg.

Det er jo ikke noget nyt for mig, men jeg har gennem det sidste år brugt lang tid på at overveje, om jeg skal genopstille.

I starten kredsede mine tanker om, hvorvidt jeg reelt bidrog med ret meget. Men på det område har jeg heldigvis fået åbnet øjnene og pudset min selvtillid. For selvom jeg ikke er professionel eller erfaren leder, så kommer jeg faktisk med værdifulde bidrag. Jeg har også modtaget ros fra flere fronter, samt en meget flot score i vores evaluering.

Derefter indså jeg nok, at min tilbageholdenhed ifht. at genopstille i høj grad skyldes frygt for ikke at blive valgt. Jeg var heldig sidste gang, og kom ind på det sidste mandat, men hvorfor skulle jeg dog være heldig igen?

I mellemtiden er jeg så også blevet gravid, så til valget vil jeg være temmelig højgravid. Jeg ved selv, at det gik fint med at deltage i bestyrelsens aktiviteter, sidst jeg havde barsel, men det ved alle dem, der skal stemme jo ikke.

Summasummarum er dog, at jeg har besluttet mig for at genopstille. Jeg har indmeldt mit kandidatur og min motivationstekst, så nu skal jeg bare afgøre, hvorvidt jeg skal føre en form for valgkamp, eller blot krydse fingre og se hvad der sker.

Uanset hvad, har jeg haft fire gode år, hvor jeg har lært en masse, udvidet mig netværk og set dele af virksomheden, jeg ellers aldrig ville have set.

Det svære afbud…

Flybilletten er bestilt… Min præsentation er forberedt. Alt materialet er læst. Der er tale om kun et af fem årlige møder i bestyrelsen. Den professionelle bestyrelse, som jeg honoreres for at sidde i som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Det er sådan et møde, som det er ualmindeligt svært for mig at melde afbud til. Sådan et møde som jeg virkelig gerne vil deltage i.

Men jeg har meldt afbud.

Det var ikke let, men jeg kan mærke, at det var det rigtige.

Der er forskel på at tage på kontoret, hvor jeg kan køre hjem, når kræfterne er brugt. Og så på at tage 12 timer på farten. Jeg er gravid, og tager længere tid om at restituere (og skal passe på mig selv). Det er snart jul, hvor jeg gerne skal være rask. Og helst uden at få smittet alt for mange andre.

Nu ligger jeg i min seng. Jeg ærgrer mig, men jeg klapper også mig selv på skulderen for at træffe den rigtige beslutning. Pt. kunne jeg ikke en gang klare en dag på kontoret.

Flybilletten er ombooket til næste møde i marts. Mine kommentarer til en række af dagsordenspunkterne er sendt til sekretæren. Så nu skal jeg bare koncentrere mig om at blive rask.

Karrieretirsdag: Mit arbejde i fondsbestyrelsen

I sidste uge skrev jeg lidt om bestyrelser, og jeg prøvede at fortælle lidt om den fondsbestyrelse, som jeg sidder i. Læs det evt, her. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om selve arbejdet.

Hele bestyrelsen mødes til fem bestyrelsesmøder om året. De er planlagt 1-1,5 år ud i fremtiden, så man altid ved, hvornår der er møde. Derudover har vi et ‘årsmøde’, den dag hvor vi også deltager i virksomhedens generalforsamling. På denne dag spiser vi også frokost med virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.

Udover møder som afholdes på hovedkontoret i København, har vi hvert år et seminar, hvor vi besøger et (eller flere) kontor i et andet land. Senest var vi i Chicago og Boston, og sidste år var vi i Hamborg. På seminarer drøfter vi ofte mere overordnede og strategiske emner, som der sjældent er tid til på de almindelige bestyrelsesmøder. Derudover er formålet med seminarerne også, at vi får præsenteret hele ‘fondsmodellen’ for medarbejderne, og at de får mulighed for at præsentere nogle af deres projekter for os. Det er altid meget spændende, at høre hvad vores kolleger laver rundt omkring i verden.

Vi er desuden organiseret i nogle mindre komiteer (udvalg), der løbende arbejder med forskellige emner, bl.a. investering af vores formue og vores donationer. Selv er jeg formand for vores kommunikationskomite, der bl.a. arbejder med løbende kommunikation og vores årsrapport, men som gennem de sidste par år også har været ansvarlige for, at vi har fået vores eget logo og hjemmeside.

Hvad foregår der egentligt på sådan et bestyrelsesmøde? Typisk har vi møde i knap seks timer inkl. frokost. Vores formandskab starter altid med at rapportere om stort og småt, og dernæst plejer vi at blive orienteret om virksomhedens resultater af bestyrelsesformanden. Så er der formalia med protokoller osv., og dernæst input fra vores komiteer. Vi skal altid beslutte, hvem der skal have donationer, og hvem der skal have afslag. Derudover er der løbende emner over året ifht. årsrapport, budget og regnskab, vores målnotat til virksomhedens bestyrelse osv.

Nu hvor jeg skal overveje, om jeg genopstiller, tænker jeg en del over, hvad jeg får ud af det – og hvad jeg bidrager med. Jeg synes, at det er spændende arbejde. Der er en god tone om bordet, hvor alle bliver hørt – også selvom jeg jo nærmest har minus i ledererfaring ifht. nogle af de meget erfarne folk, det sidder om bordet. Jeg får et godt indblik i kulissen i virksomheden, og jeg får ind i mellem stillet de helt skarpe spørgsmål, som gør at vi lige tænker os om igen. Det sker langt fra hver gang, men det er fedt, når det sker!

Jeg betragter min bestyrelsespost som et ‘bijob’. Jeg tager fri fra mit almindelige arbejde, når jeg arbejder for fonden. Jeg får er årligt bestyrelseshonorar, og det er på en måde lidt sjovere, når udbetalingen kommer på en gang istedet for hver måned. Så der forkæler jeg både mig selv og familien 😊 Men tiden skal selvfølgelig også tages i betragtning ifht. om jeg skal genopstille, for det tager noget tid og nogle dage væk fra familien. Men lige nu tror jeg, at jeg kaster mig ud i endnu et valg. Jeg har besluttet, at jeg skal have truffet min beslutning til efterårsferien, så jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu.

Hvis I har nogle spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. Så skal jeg prøve at besvare dem.

Karrieretirsdag: Bestyrelsesarbejde

Der er rigtig mange mennesker, der sidder eller har siddet i en eller anden form for bestyrelse. Det kan være i en idrætsforening, dagtilbud eller lignende. Jeg sidder i en fondsbestyrelse, og det handler Karrieretirsdag om i dag.

Alle virksomheder har en ejer. Måske er det en enkelt person, en familie eller en masse aktionærer på Børsen. I Danmark har vi en tradition for at en virksomhed også kan være ejet af en fond. Det er tilfældet for bl.a. Novo Nordisk, Tryg og Carlsberg. Og også den virksomhed, som jeg er ansat i.

Når man vælger at lade virksomheden eje af en fond, så kan man arbejde langsigtet med at drive virksomheden, og profit er ikke altid det eneste mål. Fonden trækker måske sjældent store beløb ud af virksomheden i afkast, men lader istedet pengene ‘arbejde’ i virksomheden, hvor de kan bruges til udvikling og/eller opkøb. Er man på Børsen, har ens ejere en forventning om et godt afkast hvert eneste år, og det kan gøre det sværere at lave langsigtede investeringer. En virksomhed i familieeje kan møde udfordringer i takt med at familien vokser, og der dermed bliver flere ejere/interessenter.

Den virksomhed jeg er ansat i, er som sagt ejet af en fond og den lille andel af medarbejderne, der har investeret i medarbejderaktier. Fonden drives af en bestyrelse, som i ‘mit’ tilfælde består af otte bestyrelsesmedlemmer, der er selvsupplerende – dvs. de selv vælger, hvem der skal ind, når der er en, der stopper. (Det kan give mulighed for vennetjenester – at man vælger nogen, der minder om en selv – og at det er svært at få kvinder ind i bestyrelserne, men alt det er en sidebemærkning ifht dagens emne…!) Derudover består bestyrelsen af fire bestyrelsesmedlemmer, der er valgt blandt medarbejderne. Dette er et lovkrav, for ellers tror jeg, at der var mange bestyrelser, der ikke havde medarbejdere med.

Jeg er valgt blandt medarbejderne i min virksomhed. Mit mandat er gældende i fire år, og til marts udløber det.

Hvad vil det så egentlig sige, at eje en virksomhed som fond? I vores tilfælde arbejder vi rigtig meget med at være dem, der udstikker de helt overordnede rammer. Vi skal IKKE blande os i den daglige drift eller udvikling af virksomheden. Der er derfor ansat en professionel bestyrelse med personer, der er ansat på ledende poster i andre virksomheder (eller pensioneret fra ledende poster. Det er fonden, der ansætter bestyrelsen i virksomheden. Derudover er der selvfølgelig en direktion, der hver dag gør deres bedste for at lede og drive virksomheden.

Vi forsøger at være en aktiv ejer, der udstikker retningslinjer, og stiller krav til mål der skal opfyldes og rapporteres på. Men hvordan virksomheden opnår målene, det blander vi os ikke i. Vi arbejder meget med virksomheden værdisæt, og forsøger at kommunikere det globalt til alle vores medarbejdere. Derudover er vi en fond, der hvert år donerer penge til forskning og velgørenhed.

Hvad jeg egentlig laver i bestyrelsen, vil jeg prøve at skrive lidt om næste tirsdag.

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉

De mest læste indlæg fra marts

Så er det tid til at se, hvilke af de udgivne indlæg fra marts, der blev læst flest gange. Jeg kan godt se i mine statistikker, at det ikke er jer alle, der gider læse de her månedlige tilbageblik, men jeg synes, at det er lidt hyggeligt – og for nye læsere eller blot nye besøgende, giver det et fint lille overblik.

Det 5. mest læste indlæg omhandlede dresscode til mit første bestyrelsesbillede. Jeg endte i min elskede buksedragt (affiliate link), og jeg er ok tilfreds med bllledet, men selvom jeg næsten hele seancen poserede med knæk på det ene ben, så endte det med to lige ben og hænderne på ryggen 🙂

(Beklager billedets kvalitet – det er hapset fra en pdf)

Som det 4. mest læste indlæg kom min lille fortælling om Det store skattelotteri, som jeg vist nok sammenlignede lidt med et casino, hvor chancen for gevinst var ret stor – bare man betalte for det…

Da jeg ikke gad have flere dårlige dage eller en rigtig brokkeblog, besluttede jeg mig for at have en god dag. Og så konstaterede jeg, at Solen skinner  – på dem der ønsker det. Det indlæg strøg ind på en 3. plads.

På en 2. plads kom indlægget om, hvor godt det hele gik. Eller… Det gik nok ikke så godt, så det blev lidt en hit og shit.

Det meste læste indlæg fra marts var mit indlæg om årets MUS samtale. Det var et ærligt indlæg om at være glad for at være hvor jeg er, men samtidig føle at jeg ikke er helt det rigtige sted…