Tag-arkiv: Blogland

Bloganbefalinger #11

Det er længe siden sidst, men i dag vil jeg lige dele to dejlige damer med jer. Nemlig Christina og Stine bedre kendt som Karmamilli og Jernmor. Begge bedriver fremragende blogs, men deres Instagram skal I heller ikke snyde jer selv for!

Karmamilli er sej. Ingen tvivl om det. Hun kører i 5. eller 6. gear hele dagen. Løber tur om aftenen – efter min sengetid, og står alligevel op samme tid som mig. Hun er ingeniør, mor til to og iværksætter på deltid. Hun er virkelig pæn. Smilende. Snakkende. Grinende. Altså på Instagram. På bloggen er hun velformuleret. Begge steder er hun positiv og gør mig i godt humør. Just go follow!

Læs hendes egen intro her.

Billedet her har jeg hapset fra Karmamillis Instagram profil – endnu en løbetur med højt humør. Og ja jeg har fået lov at låne billedet.

Jernmor har gennemført en ironman – måske endda flere. Nu er hun mor til tre, heraf et sæt tvillinger på 2 år – og endnu en ironman er skudt til (langt) ud i fremtiden. Hun er et rodehoved og gift med en militærmand med sans for orden. Hun har boet på Grønland, født uden sin mand og ført en retsag, da hendes 1 årige datter fik en bøde i metroen. Fik jeg nævnt, at hun er jurist – og hun vandt. Hun er vanvittig sej, og skriver bl.a. om kaos med tre børn – noget jeg pænt meget kan relatere til. Tak for hende. So follow her to!

Læs hendes egen intro her.

Billede hapset fra Jernmors Instagram profil – med tilladelse naturligvis. 😉 Og jeg har det akkurat på samme måde – ferie med børn er hårdt.

En impulsiv ‘bloggerdag’

Nogen gange kan man godt få indtryk af, at de store bloggere går til en masse events med cupcakes og champagne. Sådan en dag har jeg haft – dog ikke fordi jeg er blogger.

Torsdag kan være lidt hektisk hjemme ved os, da min datter skal til gymnastik og min mand til fodbold. Og da det var vores tur til at køre med et par piger til gymnastik, havde jeg skudt en hvid pil efter at deltage i det sko event, jeg havde fået billetter til.

Pludselig gik det dog sådan, at naboens datter ikke ville køre med os til gymnastik alligevel, og min datter endte med at køre med dem. Så jeg så mit snit til at lade drengene passe sig selv og drøne ind til byen for at se på sko. Den var min søster med på!

Inden vi nåede så langt, skulle vi dog lige forbi et af mine yndlingsmærker, Lollys Laundry, som i dag åbnede en butik i Aarhus. Der var gang i den med fed live musik, champagne, cupcakes, chips og øl. Og både alle de nye varer i butikken og et lagersalg i baggården.

Små fine cupcakes.

Selvom det var ret mange mennesker, var det en oplagt mulighed til at få prøvet et par ting. Jeg har luret lidt på et nyt mønster, de har både kjole, bluser og bukser i. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt farven passede til mig. Men wauw en fed kjole. Jeg købte den ikke, da jeg egentlig har lovet mig selv, at jeg ikke måtte købe tøj, før jeg havde fortjent det/havde penge. Men måske i marts 🙂

Herefter gik turen videre til Roccamores event, som blev holdt sammen med bloggeren Emma Martiny. Jeg har længe luret på Roccamores meget høje sko, som skulle være virkelig behagelige. Så dem skulle vi prøve, og så  var der hvidvin og små lækre kager og trøfler, som Emma havde kreeret. Jeg må sige, at skoene sad godt. Jeg havde på forhånd forelsket mig i et par stiletter, men for mig bliver det lidt en fest sko, og jeg går simpelthen ikke nok til fest, til at jeg økonomisk kan forsvare at købe dem nu. De laver også mere ‘hverdagsagtige’ høje sko, og kommer der en model af dem, som jeg forelsker mig i, så tror jeg godt, at jeg ville smide penge efter det. De er reelt set ikke dyrere end en god støvle fra Ecco.

Den sko jeg er lidt forelsket i… ❤

Så bum bum bum havde vi været til to events og forsynet os med cupcakes, chokoladekager, hvidvin og champagne. Totalt bloggeragtigt 😊

For mig kostede det 24 kr i parkering – og ja to nye forelskelser… 😍

Blogs jeg læser #8 – Sneglcille

Det er blevet tid til endnu en bloganbefaling! Denne gang vil jeg anbefale Sneglcille. Hun skriver virkelig godt om stort og småt – og så er hun en meget erfaren blogger. 7 år har hun været igang, så hun er nærmest en slags bedstemor i blogland – altså ment på den allerbedste måde 😉

Cecilie, som er kvinden bag Sneglcille, er mor til to børn, og gift med Freelancer der er børnenes far. Det særlige ved deres historie er, at de har været fra hinanden, og at Freelancer derfor har et barn mere, som aldersmæssigt ligger imellem deres to fælles børn. Deres historie er unik, og kærligheden skinner så tydeligt igennem mange af Cecilies indlæg. Læs mere om deres historie her.

Cecilie skriver så fint om livet som mor, kone og bypige. I dette forår og sommer har hun selv været ramt af en knude i brystet, og Freelancer har været rigtig syg med meningitis. Begge dele har givet mange tanker, som hun har delt både ærligt og indlevende.

Fordi hun har blogget så længe som Sneglcille, er der også rigtig mange gode historier i bloggens arkiv. I år kører hun derfor en lille føljeton, hvor hun hver måned finder et indlæg fra samme måned de foregående syv år. Når man som jeg, er relativt ny læser, er det bare rigtig hyggeligt med disse tilbageblik. Læs f.eks. 7 x marts her.

For nylig er hun kastet sig ud som selvstændig, og lever nu af sin blog og andet arbejde relateret til bloggen. Jeg oplever ikke, at mængden af reklamer er steget voldsomt, men der er selvfølgelig kommet lidt mere – men især mere af spændende samarbejder. Og allervigtigst har hun fået endnu mere tid til at blogge, og der er derfor får vi endnu flere gode indlæg fra hendes hånd.

Skal jeg slutte af med en sidste teaser, så er hun simpelthen så smuk, og har tidligere levet af sit udseende 🙂

Så skynd dig forbi Sneglcille – der er læsestof til mange timer!

Blogs jeg læser #7

Nøj hvor er jeg god til at være alene hjemme! Børnenes Bedste ringede i går og bad om lov til at hente A allerede i dag, så de kunne have HELE lørdag sammen. Det fik hun så lov til… Så nu sover Lillebror, og katten har jeg givet loppekur, så den er skidesur og har forladt stuen…

Aftenen skal gå med lidt bloggeri og så et afsnit mere af Matador. Jeg har besluttet, at det er blevet tid til endnu en bloganbefaling. Denne gang går vi helt væk fra mor-segmentet og bevæger os over i noget mere seriøst. Nemlig finans! Åh åh, men bare rolig – det er funny 🙂

Bloggen er nemlig Funny finans, der drives af Mille, som er journaliststuderende. Hendes formål er at levere sjove og relevante finansartikler med et glimt i øjet. Og det må jeg sige er lykkedes. Jeg er relativ ny i Milles univers, men jeg har et par gange surfet lidt rundt i diverse gamle indlæg. Mit favoritindlæg hedder Hvilken slankekur passer bedst til din økonomi, og giver et humoristisk twist på det at spare penge.

Hendes indlæg om fællesøkonomi er også værd at læse, og kan sagtens give anledning til et par tanker. Derudover har hun testet forskellige apps, f.eks. Jyske Banks app, der ligesom giver et økonomisk overblik a la Luksusfælden. Læs anmeldelsen her.

En sidste ting jeg vil nævne omkring Funny Finans er det ugentlige indlæg Fredagfinans. Det er simpelthen en update på ugens finansnyheder i ganske kort form. Forvent ikke store analyser af de enkelte emner, men forvent alligevel at Mille lige får sat sit eget præg på det hele. Nu er det jo fredag, så dagens Fredagsfinans kan læses her, og den fra sidste uge finder I her.

Så hermed en anbefaling om Funny Finans er givet videre. God aften!

Funny Finans

 

Blogs jeg læser #6

Så kommer der endnu en bloganbefaling, og igen er det en mommy-blog. Men en helt anderledes en, end den jeg anbefalede sidst.

Denne gang anbefaler jeg bloggen Fyrsten og Fruen, der drives af Elisabeth. Hun siger selv, at hun ikke er blogger, men har en blog. Det er en rigtig fin tankegang, som hun selv har skrevet lidt om her. Hun har nemlig været til et blogger-event og følt sig en lille smule på udebane.

Generelt virker Elisabeth bare helt vild sød. Det er ikke fordi hun skriver pusse-nuttede indlæg, men der er noget ved hende, som får mig til at smile.

Selve hendes historie er også lidt anderledes. Hun er mor til to, men hendes første barn er født af hendes søster, og har derfor (vist nok) gener fra sin far og sin moster. Det andet barn har hun dog født selv, men med en donor som far. Begge børn har hun ammet selv, og elsker overalt på jorden. Pt. venter hun på, at adoptionssagen for hendes første barn afsluttes, så hun juridisk kan blive mor for begge sine børn. Læs lidt mere her og ellers i de enkelte indlæg på bloggen.

Selvom Elisabeths blog er så stor, at hun får lov at deltage i diverse events og modtage forskellige reklamegaver, oplever jeg ikke, at reklamerne fylder ret meget. Det håber jeg virkelig fortsætter, for det er så hyggeligt, at være “på besøg” hos Elisabeth.

Så hermed bloganbefaling nr. 6.

 

 

Blogs jeg læser #5

Det er vist blevet tid til endnu en bloganbefaling 😊 Når jeg kigger min blogliste igennem, er der rigtig mange mommy-bloggere imellem. Nogle er professionelle, mens andre hyggeblogger ligesom jeg selv.

En nyere blog skiller sig dog væsentligt ud. Nemlig bloggen Mig og min Tinderbaby. Den er på ganske kort tid blevet vanvittig populær, og jeg kan også kun give den en anbefaling.

Bloggen drives af Alexandra på 25 år, der er på barsel med sin 8 måneder gamle søn. Faderen er en pilot, som hun har mødt på Tinder. Da de havde kendt hinanden i kort tid valgte de aktivt at blive forældre. Og bum ændrede hendes liv sig fra fest og druk til en tilværelse som mor.

Hun skriver hudløst ærligt (som mange andre mommy-bloggere) krydret med en række bandeord og så kalder hun en lort for en lort. Nogle af hendes beskrivelser af mor-skabet og udfordringer med den bedre halvdel, kan jeg sagtens genkende, mens andre beskrivelser ligner nogle kanter Manden og jeg fik slebet for mange år siden.

Kan f.eks. anbefale hendes indlæg om når farmand (tror han) tager nattevagten.

God fornøjelse

Lignende indlæg:

Om at “vende tilbage” til Blogland

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så har jeg haft en selvvalgt pause fra Blogland. Det var ikke kun fra min egen blog, men også fra at læse andre blogs. Nu er jeg så tilbage i Blogland.

Jeg følger på blogs på Bloglovin’ app’en, og jeg må sige, at jeg har lavet en kraftig sortering i hvilke blogs jeg følger. Jeg har fjernet en del af de professionelle bloggere, hvor jeg synes, at der er for mange reklamer – men tro mig, jeg har også beholdt nogle 🙂

Nu hvor jeg er lidt igang igen, kan jeg med det samme se, hvad jeg især har savnet i blogland. De små søde historier, ja, men opskrifter! Wow hvor bliver jeg bare inspireret af de mange forskellige bloggere og deres opskrifter. Og jeg havde faktisk gemt flere indlæg med opskrifter, som jeg aldrig havde fået testet – så nu er jeg igang igen. Pt. står der fransk nougat og størkner. Det havde jeg ikke så meget held med sidst, men det får et forsøg igen. Og som I kunne se i madplanen for uge 3, så har jeg testet både spinatvafler med laks og karameliseret kål med oksekød. Begge retter skal bestemt laves igen! Det næste på min liste er små “kikse-kager” med kondenseret mælk. Kan næsten ikke vente, til jeg har fået handlet 🙂

Så velkommen tilbage til Blogland – og madland til mig.

<3

Blogs jeg læser #4 VenterPaaVin

En smittende livsglæde gør VenterPaaVin værd at besøge!

Så får I endnu et kig på min blogliste. Denne gang besøger vi et par rigtige livsnydere!

Blog #4 VenterPaaVin

VenterPaaVin

Bloggen er drevet og skrevet af de to søstre Anne og Kit. Som de selv skriver, er det:

En blog med hang til: fridage, grammofonplader, royalt porcelæn, flabethed, malerier, Astrid Lindgren, kaffe, genbrug, solskin, spejlæg, Aalborg, familie, søvn, Harry Potter, madlavning, Tim Burton, koncerter, huskelister, saltlakrids, mænd, bøger, citron og kolde fadøl.

Bloggen kan ses som en slags dagbog over, hvordan de hver især og sammen er nogle rigtige livsnydere. De hygger med deres far og Disney, er kæmpe Harry Potter fans og er gode til at komme ud og hygge med venner og veninder.

Der er mange billeder på bloggen, og stemningen er lige i min ånd. Der er ikke noget (ret meget) opstillet over det, men stille og roligt. Og nå ja – så bor piger i Aalborg, og det har bestemt også sin charme!

Mit største problem er at finde ud af, hvem der skriver, men det har nu også sin charme 🙂

Lignende  indlæg:

Om at fjerne spammere fra din Google Analytics statistik

Argh russerne kommer – i hvert fald virtuelt i form af spammere

Til tider har russiske spammere fyldt en del i min statistik for besøgende på siden. Jegfandt først en måde at blokere dem på, men det virkede ikke optimalt, så nu har jeg fundet en måde at fjerne dem fra min statistik, hvilket jeg i kommentarerne til dette indlæg, lovede at dele.

Så hermed en mini-guide.

 

Spammere
Vælg administrator i den øverste bjælke, og dernæst Alle filtre i menuen til venstre.

Her ser i de to filtre, jeg allerede havde på. Tryk på Nyt filter.
Her ser i de to filtre, jeg allerede havde på. Tryk på Nyt filter.

 

Spammere
Her skal du først navngive dit filter. Jeg har pt. brugt deres webadresse som navn.
Under “Filtertype” vælges “Ekskluder”. Under “Kilde eller destination” vælges “Trafik fra ISP domænet”. Under “Vælg udtryk” vælges “Der slutter med”.
I feltet “ISP-Domæne”, skrives den web-adresse, som du i din statistik kan se, at spammerne bliver henvist fra.
Til sidst markeres “Alle websidedata i kassen” – der trykkes tilføj og gem.

 

Nu skulle russerne gerne blive luget ude af din statistik, men det kan sagtens tage 2-3 dage. Jeg ved ikke hvorfor…

Skriv hvis det er uklart – billederne er blevet vildt små (beklager), hvis det er et problem, må jeg prøve igen. Sig endelig til!

10 ting jeg har lært i Blogland

Man skal lære noget nyt hver dag!

Indrømmet – da jeg oprettede min blog, var jeg virkelig uerfaren. Jeg læste faktisk ikke blogs, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde kastet mig ud i.

Jeg oprettede mest bloggen for at have et sted at udfolde mig, som tillod lidt mere om Facebook. Det har jeg skrevet lidt om her. Fagre nye verden, siger jeg bare! Herunder nogle af de ting, jeg har lært.

1. Blogland er kæmpestort. Der findes blogs om stort set alt. Mange af dem er samlet hos Bloglovin’, men der er også mange, der lever deres liv andre steder.

2.Bloggerfællesskaber findes der åbenbart flere af. Naiv som jeg åbenbart var, troede jeg, at alle de store bloggere var i stald hos Bloggers Delight, men jeg har erfaret, at der findes flere andre fællesskaber.

3. Sponsorer er der da vildt mange af i Blogland. Der må være penge at tjene på os. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange konkurrencer. Mange af dem har mellem 100 og 200 deltagere, så der er virkelig gode vinderchancer. En skam at jeg ikke har vundet noget – endnu.

4. Analytics er bare drønvigtigt. Man skal vide, hvor mange læsere bloggen har. Hvilke indlæg der er populære, og hvor læserne kommer fra. Jeg er virkelig blevet fanget af al den statistik, men også alt for fanget. Jeg kan næsten få en dårlig dag, hvis jeg har dårlige læsertal. Så nu prøver jeg at trappe ned på det fokus.

5. Hackere findes der også. De opretter sig som brugere på min blog, og tester hvilke rettigheder de har.

6. Spam er endnu en pestilens. Nye brugere der vil kommentere på min side, skal altid have deres kommentarer godkendt første gang. Det skyldes, at jeg dagligt angiver en eller flere kommentarer som spam. De omhandler ofte slankekure, piller og andet tvivlsomt.

7. Russere er vidst lige så slemt som ovenstående. Jeg ved faktisk ikke, hvad deres formål er, men de er sikkert hackere. De fylder en del i besøgsstatistikken, og der er noget med, at de forringer Google søgeresultaterne. Nu har jeg fået blokeret for dem (indtil videre), og det har også betydet en nedgang i mine besøgstal…

8. SEO står for Search Engine Optimizing. Det er noget med at optimere sin blog, så den oftere kommer frem i søgeresultaterne hos f.eks. Google. Jeg har forsøgt at læse lidt om det, men åbenbart ikke nok, for jeg fatter det ikke 😉

9. Affiliate links var endnu et helt nyt ord for mig. Det drejer sig om, at jeg henviser mine læsere til bestemte hjemmesider, og hvis de tilmelder sig eller handler, bliver jeg belønnet for min henvisning. Jeg har ikke bloggen for at tjene penge, (selvom det forestiller Manden sig) men kunne jeg tjene det ind, som oprettelse af domænet har kostet, så ville det da være skønt. Og jeg skal altså betale skat af pengene… Hvis du selv har lyst til at lave affiliate links, så kan du tilmelde dig et fællesskab, f.eks. Partner-Adds.

10. Henvendelser kan være for gode til at være sande. Den anden dag blev jeg kontaktet af Findeopskrifter. De havde konstateret, at jeg har opskrifter (af høj kvalitet, skrev de 😉 ) på min blog, så de ville gerne have mig med på deres side. Jeg ville så få henvisninger fra dem, og ja det lød jo mægtig godt. Men en hurtig Google søgning viste, at den trafik de sender videre ikke er “positiv”, og at de tjener gode penge på bloggerne. Så jeg måtte melde nej tak.

Et enkelt link er affiliate.

Lignende indlæg: