Tag-arkiv: Blomster

Erfaringer fra en barnedåb

TAK for alle jeres krydsede fingre 🙂

Barnedåben gik godt, og selvom det var sidste gang, at jeg holder barnedåb, har jeg alligevel samlet lidt erfaringer fra denne gang også…

  • Hvis barnet er lidt ‘stort’ i det, er det en god ide, at få det døbt, før dåbskjolen laver dybe mærker i håndled og hals. Ups…

  • Det med at forsøge at planlægge dåbsbarnets lur ifht. amning og kirke osv. Det er det 1. og måske 2. gangs forældre gør. Når man har dåb for 3. gang, ved man godt, at barnet alligevel vælger helt sin egen rytme på dagen – og det skal nok gå alligevel 🙂
  • Det er perfekt, hvis barnet tager en lur i kirken efter dåben – så er den første lur nemlig taget i dåbskjolen, som “reglerne” siger, og så kan de strammende gevandter fjernes umiddelbart efter kirken.
  • Hvis man f.eks. beder sine svogere om at grille til festen, så er det perfekt med et flæseforklæde, de kan ‘slåse’ lidt om.

  • Hvis man gerne vil have billeder med bedsteforældrene i kirken, er det en god idé, at minde dem om det. De er gamle, og det kan ske, at nogen af dem glemmer, at det er “proceduren”, og derfor forlader kirken før fotograferingen…
  • Hvide navneskilte “friskes” let op med to børn og lidt blå vandfarve – sæt igang.

  • Denne sommer har drikkeglas med låg været meget moderne. De er perfekte til blomster 🙂
  • Slik som bordpynt er et hit! Jeg havde tænkt, det mest var til børnene, men det var det ikke… Så al mit sorteringsarbejde i bland-selv afdelingen for kun at få blåt og hvidt slik, var besværet værd. Bare dumt kun at lave 20 slikposer til 30 åbenbart sliksultne gæster…

  • Tomme isbøtter er perfekte, når der skal sendes kagerester med gæsterne hjem.
  • Har man lavet guf til ca. 50 mennesker mere, end der var til festen, så kan man bage kyskager dagen efter.

  • De er perfekt at sende de beskidte duge med svigermor hjem! Tak 🙏🏻

Mig og min have

Annonce

I år har været min 7. sommer med egen have. Det er ærlig talt lidt underligt at tænke på. Da vi flyttede ind i vores nybyggede hus for 6,5 år siden, havde vi faktisk ikke en have, men bare en masse sand… Faktisk et helt bjerg af sand med flotteste valmuer. Vi brugte noget af sommeren på at lægge fliser. Bl.a. en 30 m lang havegang fra vejen og op til vores hus. Jeg kan huske, at det virkelig var rart, at kunne komme ind i huset uden sand på fødderne. Barnevognen kørte også bedre på fliserne, selvom min datter havde vænnet sig til den ujævne køretur frem og tilbage.

Mellem vores hæk og den 30 m lange havegang “opstod” et bed. Den første sommer plantede jeg kartofler for at “rense” jorden. Hvis man ikke får alle kartofler gravet op, så vil de spire og lave nye kartofler året efter. I år er vist det første år, vi ikke har kartofler i vores bed. 🙂

Da mine forældre besluttede at nedlægge deres forhave, overtog jeg temmelig ukritisk alle deres stauder. De blev placeret i bedet og er siden hen suppleret med flere stauder. Nogle jeg har købt – og nogle har mine forældre løbende fået tilovers.

Generelt så gror det meste rigtig godt i mit bed – bortset fra 1/3 af hækken. Jorden må være god, for det er ikke kærlighed og grønne fingre, jeg giver mest af. Faktisk lukker jeg ofte øjnene for ukrudtet, mens jeg åbner dem for de smukke blomster. Min svigermor er guld værd, for hun kommer gerne et par gange hver sommer og luger i mit bed. Altså jeg forsøger også selv, men jeg kommer aldrig rigtig igennem alle 30 m, før jeg bliver “træt” eller skal servicere et barn… Og inden jeg når at gøre det færdigt en anden dag, så er ukrudtet tilbage, der hvor jeg startede 😉

Min taktik er: Jo flere planter – jo mindre ukrudt 🙂

Men de senere år er der nogle planter, der er gået ud. Jeg har også selv fjernet en plante, da min mands kammerat gjorde os opmærksomme på, at den var MEGET giftig. Vi aner faktisk ikke, hvor den er kommet fra, men væk er den nu. Det betyder, at der er en del huller i bedet. Huller som aldrig er blevet plantet til, eller som er opstået hen ad vejen. Min plan er, at jeg i slutningen af september, skal “tømme” den lokale Billig-blomst for visne stauder, som så skal blomstre i min have næste år. Derudover vil jeg også prøve at huske at sætte blomsterløg. Både i krukker og i mit bed. For er der noget jeg virkelig sætter pris på, så er det de første blomster i slutningen af vinteren/starten af foråret. De er bare så særlige.

Vi har aldrig fået trukket strøm langs vores havegang, men da jeg havde jubilæum sidste år, fik jeg to solcellelamper af mine kolleger. Siden fik min mand yderligere to i fødselsdagsgave. De giver et fint lys på havegangen. Jeg havde egentlig tænkt, at vi fortsat manglede noget lys ved vores indkørsel og carport, og derfor skulle have trukket strøm. Det viste sig her for nogle uger siden, at det var min mand ikke umiddelbart med på. Så nu går jeg og overvejer, om vi skal ønske os/investere i en lampe med solceller til at hænge på carporten. Jeg har bl.a. set en fin LED lampe, hvor man kan skrive sit husnummer. Noget som jeg har hørt er meget vigtigt for redningsfolk, men vel også bare for pakkebude, taxachauffører og “nye” gæster.

Vi er ikke kendt for at ride samme dag som vi sadler, så hvornår jeg (vi) får lys ved indkørslen, det må vi se – men jo mere vi får talt om tingene, jo mere håndgribeligt bliver det også. Så lige pludseligt (om 5 år) har jeg måske et tilplantet bed og lys i min indkørsel.

Kære Frøken Tø

Kære Frøken Tø

Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen. Du må hilse Kong Frost og sige tak for hans besøg. Det har varet længe nok nu.

Nu byder vi velkommen til varmere temperaturer, fuglekvidder og lyse morgener og eftermiddage. Jeg glæder mig til knopper og blade på træerne. Grønt og nyt græs i min græsplæne. Blå himmel og nye friske fregner på min næse.

Jeg glæder mig til at pakke vinterjakken væk. Lade hue og halstørklæder ligge i skuffen og smide de hullede vanter ud. Og stor bliver min glæde, når jeg kan finde mine ballerinaer frem og give fødderne lidt luft.

Frøken Tøs komme skal være farvel til løbende næser, hoste og influenza. Det skal være goddag til fornyet energi for hele min familie. Fornyede kræfter. Flere smil. Mere latter. Og bare mange flere timer udendørs til at gøre os trætte på den der skønne skønne måde, som kun frisk luft kan.

Med forårets komme kommer også nyt liv. Blomsterne skal spire, og vi skal byde velkommen til et nyt familiemedlem. Et forårsbarn! Et barn som altid skal minde os om forår og lyse tider.

Så kære Frøken Tø – du er så hjertelig velkommen <3

Ugen der gik #6

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været værtinde for en gang cirkeltræning i haven. Jeg nåede dog kun opvarmning og en enkelt øvelse, før Lillebror mente, at jeg var dybt uundværlig.
  • Plukket de smukkeste silkepæoner i haven og sat ind i stuen. Jeg er alt for dårlig til at tage blomster fra haven ind.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Spist brunch på en cafe med en tidligere kollega. Lillebror opførte sig så pænt! Og det var SÅ hyggeligt!
  • Været alene hjemme, set Matador og skrevet om det på bloggen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Hældt hjemmelavet hyldeblomstsaft på flasker.
  • Været på biblioteket med børnene. Det var længe siden A havde været af sted sidst, så det blev til 14 bøger og 3 film. Vi må hellere prøve at komme igen snart igen.

image

  • Lavet tortilla-pizza da jeg var alene hjemme med børnene. Det var godt nok nemt!

image

  • Givet A en fridag fredag og taget hende med til babysvømning. Jeg havde tænkt, at hun ville synes, det var sjovt at hjælpe. Men Nope. Hun var helt ekstatisk over at være af sted, så hun var mere under vandet end over. Det er vist en ting mere, vi skal i nærmeste fremtid.
  • Taget ned til mine forældre i deres sommerhus med begge børnene og haft en skøn forlænget weekend. Vejret var faktisk ok, og der blev både badet (kortvarigt) og spist is og drukket rødvin. Skønt.

image

  • Og nå ja… Så er jeg vist kommet til at onlineshoppe lidt (meget). Det der udsalg kan jeg slet ikke styre. Tøj til mig og begge børn og nogle gaver… Venter på otte en del pakker. Pinligt.

Så er det forår…

Det er forår, og jeg sidder ude på terrasen og blogger – uden overtøj. Det er SÅ skønt – så er barsel ikke så tosset… Skærmen er lidt svær at se, men det overlever jeg, for jeg er ved at dyrke nye fregner på næsen 🙂

I weekenden nød vi også foråret. Manden var syg, så jeg smed børnene i bilen og stak af 😉 Vi endte i mine forældres sommerhus, hvor vi nød noget forår, og hvor de tog sig godt af os.

Det var to trætte børn, jeg havde med hjem i går. A bad selv om at komme i seng halv syv, og kl syv sov begge børn…

Jeg fik taget nogle billeder, der beviser, at det er forår 🙂 Og jeg vil lige bemærke, at der ikke er filter på. Vandet var virkelig de fede farver.

Forår
Dejlig velkomst til sommerhuset.
Forår
Skoven er så fuld af anemoner.
Forår
Også blå Kaj Munk anemoner,
Forår
A plukkede blomster
Forår
Og A klatrede i træer.
Forår
Og hun klatrede på sten ved stranden.
Forår
Se lige den strand…
Forår
Og det klare vand…
Forår
Mon vi snart skal bade?
Forår
Tak for en dejlig weekend med forår.

Dagens hit og shit # 36

Nøøøj jeg var langt væk, da vækkeuret ringede i morges – havde også kun sovet 8½ time – og var igang med den vildeste drøm…

Hit:

  • Lillepigen er nyklippet (ååh hvad en mor ikke ser som et hit – beklager…)
  • Blomster i haven sidst i november
  • 1 måned til juleaften

Shit:

  • At vågne op i en drøm – og faktisk være småsvimmel og ør et godt stykke op af formiddagen
  • Der er en måned til jul, og min mave er ligeså oppustet, som hvis jeg havde holdt ædegilde i en hel måned… Tør slet ikke gå på vægten. Overvejer at begynde på det der motion – og på at sige nej tak… Men pt. siger jeg ja tak, kører bil og arbejder i stedet for at motionere…

OBS husk at rabatkoden til hårprodukter kun gælder til tirsdag middag.

Blomster i haven en måned før jul...
Blomster i haven en måned før jul…
Smuk novemberhimmel
Smuk novemberhimmel

En hyggelig lørdag med Lillepigen og Manden

Kære dagbog. Lørdag d. 8. november…

Ja så er I advaret – dette indlæg bliver lidt dagbogsagtigt.

Lørdag morgen efter Lillepigen og jeg havde hygget og været i bad, gik turen til indkøb i Bilka. Vi forsøger kun at handle en gang om ugen, og ca. hver 2.-3. gang er det i Bilka. Lillepigen fik en bil at køre i (med vogn ovenpå) og en børnebolle med rosiner, så turen gennem Bilka gik dejlig nemt. Da vi havde handlet, gik turen op i informationen, hvor jeg skulle hente lidt kaffe og godter, som Bilka har været så flinke at donere til “mine” indsamlere i dag.

Ventetiden ved informationen fordrev Lillepigen med at se på Bilkas juleudstilling med bl.a. isbjørne der spiller musik og Ulven Billie i julemandskostume. Mens vi ventede kom Barbie gående ind, og en venlig kunde fortalte mig, at Barbie ville skrive autografer ved legetøjsafdelingen, og de første 100 børn fik en Barbie dvd. Så da vi havde læsset bilen, gik vi retur til legetøjsafdelingen, hvor Barbie stod. Jeg tror ikke, at Lillepigen kender Barbie, men hun gav hende en stor krammer, og blev meget begejstret for taske, dvd, hårspænder og billede med autograf 🙂

image

Turen fortsatte til en blomsterhandler. Da Manden og jeg holdt bryllupsfest for ca. 1½ år siden, fik vi nemlig et gavekort på en buket blomster, som vi aldrig har fået brugt. Så nu skulle det være. Jeg tror, at det var Lillepigens første besøg sådan et sted. Hun var meget engageret i, hvordan de ansatte bandt blomster – eller blandede blomster, som hun kaldte det. Hun charmede så meget, at hun fik sin egen lille blomst med hjem – til stor begejstring for hende.

image

Formiddagsturen sluttede af på biblioteket, hvor de har fundet julebøger. Åh hvor hyggeligt. Jeg genfandt et par af mine favoritter, men måtte indse, at Lillepigen pt. nok er lidt for lille til dem. Hun fandt dog både en julebog med Pippi og Rasmus Klump.

image

Efter middagslur til hele banden gik turen til Storcenter Nord, hvor vi lige skulle have prøvet nogle vinterstøvler på Lillepigen, som hun skal ønske sig til fødselsdag/jul. Dernæst afsatte jeg både hende og Manden i deres fantastiske (og gratis) legeland, mens jeg selv besøgte et par butikker for inspiration til min egen ønskeseddel.

Aftenen bød på KÆRESTEAFTEN – jubiii! Så dejligt og tiltrængt. Farfar passede Lillepigen, mens vi nød en dejlig middag på Jacobs BBQ i Aarhus. Det er sådan en hyggelig restaurant med virkelig lækker mad. Manden havde fået et gavekort i fødselsdagsgave, så vi slap med 100 kr 🙂 Dernæst gik turen til Musikhuset, hvor vi blev underholdt af Christian Fuhlendorff og hans one-man-show: For at gøre en kort historie lang.

Det var vanvittig godt. Han er sådan lidt samme sted i livet som os. Showet handler meget om forholdet til datteren på ca. 4 år, parforhold og det med at blive “voksen”: købe hus osv. Vi grinede rigtig meget, så det var en perfekt aften.

image

Og lige inden midnat lukkede jeg øjnene 🙂