Tag-arkiv: Bøf

Guldkorn fra en næsten-skolepige

Tiden går og lige om lidt begynder min datter i skole, og hendes guldkorn er efterhånden mere eftertænksomme og hjælpsomme.


Min mand og jeg skal have en kæresteaften. A spørger om eftermiddagen: Mor, hvad skal i have at spise?

Jeg svarer: Vi skal på en restaurant og have en god bøf.

A: Så kan i tage på Jensens Bøfhus. Der kan man få bøf…

(Vi tog på MASH 😉)


A har været på kanotur med bedstefar samt flere andre bedstefædre og deres børnebørn. De eneste regler på turen var, at alle havde redningsveste på, og at man ikke måtte sige nej til børnene. Da A kom hjem sagde hun:

Jeg har bedstefar i min hule hånd. Det er ægte!

🤣

(Hun anede ikke, hvad det betød, men må have hørt nogen sige det…)


Vi sad og spiste jordbær fra haven, da A spørger: Mor lever fuglene om natten? Eller jeg mener… Sover de?

Mig: Ja, de sover.

A: Hvornår kan de så spise jordbærene?


A: Mor kan man godt have to huse?

Mig: Tja, hvis man har mange penge,

A: Jeg gad godt vi havde to huse. Så kunne dig og lillebror bo tæt på dit arbejde, og mig og far kunne bo tæt på hans arbejde.

Mig: Øh nå! Så ville jeg da savne dig og far.

A: Mor vi kan bare ses i weekenderne…


Det var det 👍🏻😊

Madplan uge 12

Madplan uge 12 viser, hvordan planlægning kan betale sig.

Den kommende uge byder på tre dage, hvor vi reelt ikke har tid/mulighed for madlavning, så der er planlagt dobbelt-retter to af dagene og “fryser” den sidste.

Madplan uge 12

Madplan uge 12:

  • Søn: Thaisuppe. Det er ved at være en joke, men søndag satser jeg på, at få testet mine evner i det thailandske køkken.
  • Man: Frikadelleburgere. Der bages burgerboller i weekenden, så de er klar.
  • Tirs: Frikadeller. Det er gymnastikdag, så vi tager resten af frikadellerne. Om det bliver til rugbrød eller som burgere, må tiden vise.
  • Ons: Laks. Jeg tror, det bliver med råkost, ris og sovs.
  • Tors: Fryser… Jeg skal til spa-aften – ahh! Så Manden og Lillepigen må selv finde på noget. (Måske Lillepigen går kold kl. 17, som hun gjorde sidste torsdag, hvor jeg ikke var hjemme)
  • Fre: Kødsovs. Det bliver en stor portion med oksefars, bacon, pølser, champignon, gulerødder o.l. Familien skal have pasta, men måske tager jeg revet squash.
  • Lør: KÆRESTEAFTEN. Manden og jeg skal ud – tror vi skal have bøf. Men barnepigen har bestilt kødsovs, så de får resterne 🙂

Lignende indlæg: