Tag-arkiv: Børn

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren?

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren? Hvornår er man klar til at aflevere sutten? Og hvornår er man klar til at smide bleen?

De tre spørgsmål er der nok mange forældre, der stiller sig selv og hinanden omkring 3 års alderen og/eller i forbindelse med børnehavestart.

Mit allerbedste råd er, at gøre en ting ad gangen! Herhjemme får børnene selv lov at bestemme rækkefølgen og delvist også tidspunktet. Alle børn er forskellige, så nedenstående er mine råd ud fra mine erfaringer med mine børn. Det er altså ikke sikkert, at de passer til dig og dine børn 🙂

Uanset hvor nemt det går med at starte i børnehave, så tror jeg, at vi som forældre skal huske, at det er en kæmpe omvæltning. Begge mine to store børn har haft en rigtig god overgang. De har været glade, og er vokset ca. en halv meter begge to. Så de blev nærmest store henover en nat. MEN de har også været trætte. Jeg tænker, det kan sammenlignes med, når vi voksne får et nyt job. Vi er glade. Nyder at komme af sted. Nyder de nye udfordringer. Men vi bliver trætte.

Så hvis man kan udskyde nogle af omvæltningerne med lur, ble og sut til mindst 3-4 uger børnehavestart, så tror jeg, at man gør sine børn (og sig selv en tjeneste)

Min datter startede i børnehave lige før hun fyldte 3 år. Smed middagsluren og bleen ca. 2-3 måneder derefter. Luren fordi legepladsen, som de andre var på, mens hun sov, var alt for interessant. Og bleen fordi hun var stor, som hun selv sagde. Sutten blev først afleveret ½ år efter børnehavestart, men den forsvandt fra børnehaven, da luren sluttede.

Som jeg nævnte i mit (temmelig rodede) fredagsindlæg, så er min søn igang med at droppe luren nu. Luren har længe været en ubekendt faktor herhjemme i weekender og ferier. Og efter en sommerferie med få lure, blev den reduceret til maks. 1 time i først vuggestuen og efterfølgende børnehaven.

I børnehaven soves der lur indenfor på små madrasser. Til at starte med var det kun min søn og en pige mere. Vi hørte et par gange om, at havde leget med perler o.l. istedet for at sove. Så droppede pigen middagsluren, og en måned efter min søn var startet i børnehaven, startede hans to gode venner fra vuggestuen også. Det gik ok med luren, men den sidste tid har der været mere ballade end lur. Noget med at bygge borg den ene dag, læse bøger den næste og sprede alle legesager på gulvet til en gang jorden er giftig den efterfølgende dag. Da han blev hentet  i onsdags – 3. dag i streg uden lur i børnehaven – faldt han i søvn i bilen… Og så traf vi beslutningen om, at det var slut med lur. Det duer ikke længere med lur nogen gange. Der er brug for en fast struktur – en ny søvnstruktur.

Han har altid været god til at sove længe i weekenderne, men at lave rod med søvnstrukturen, roder også med nattesøvnen. Så lørdag morgen stod han op kl. 6. Klokken er nu 10.30, og dagen føles allerede lang. Han er virkelig træt. Gnider øjne og pylrer… Så et hvil bliver påtvunget over middag – måske han sover – måske ikke.

Projekt drop middagsluren bliver et langt og sejt træk i november. Så må vi se, hvornår bleen ryger. Vi har været igang, men den unge mand fortrød – og det valgte vi at respektere. Men næste gang han viser interesse, så går vi all in. Han bruger ikke sut, så det projekt springer vi over i denne omgang.

Pøj pøj hvis I står overfor en af de tre omvæltninger.

7 myter om barn nr. 3 – sandt eller falsk

Overskriften lyder næsten som om, at nu kommer den helt store sandhed. Desværre er mit datagrundlag ikke stort nok til en valid undersøgelse baseret på evidens osv. Det er bare mine erfaringer 😉

Barn nr. 3 kan sove fra alt

Sandt.

Vores baby sov indenfor de første fire måneder. Og han sov vitterligt fra alt. Både støj, pludselige hvin fra søskende, støvsuger osv. Til gengæld har ingen af mine børn sovet igennem før de var 2-3 år.

Barn nr. 3 følger bare med

Sandt.

Vi forsøger selvfølgelig at tage hensyn, men der skal jo også tages hensyn til de øvrige børn. Så vi gør helt sikkert ting, vi ikke gjorde med hverken barn nr 1 eller 2. Og ja han følger bare med. Hans stille protest kan være ekstra natteroderi (suk).

Barn nr. 3 tager man på rutinen

Falsk.

Børn er (heldigvis) forskellige, så man kan ikke nødvendigvis tage den på rutinen. I vores tilfælde havde vi ammeproblemer med barn nr. 3, hvilket der ikke har været ned hverken barn nr. 1 eller 2. Til gengæld gav min rutine mig en tro på, at det kunne lykkes.

Barn nr. 3 er det tykkeste barn

Delvist sandt.

Ved fødslen var han ikke vores største barn, men det er han blevet med tiden.

De bliver sværere at tabe sig efter barn nr. 3

Sandt.

Kiloene sidder bare bedre og bedre fast hver gang. Og tiden til at gøre noget ved det, bliver mindre og mindre. Chokolade stop kunne selvfølgelig være en løsning, men det er også lidt drastisk 😉

Der er kærlighed nok til barn nr. 3

Sandt.

Ethvert barn kommer med sin egen portion kærlighed – også nr. 3. Alle aldre er fantastiske og alle mine børn er skønne og meget elskede ❤️

Barn nr. 3 er ‘’den nemme 3’er’’

Måske…

Alle mine tre børn har været nemme og glade babyer. Så heldig har man åbenbart lov at være. Herhjemme har “udfordringerne” ved at få et tredje barn ikke været selve barnet, men mere at de to ældre søskende skulle dele vores tid med en mere. Det har givet nogle reaktioner. Men tro mig – jeg har også hørt om tredje barn med kolik, så der er vist ingen garanti for “den nemme 3’er”.

 

Mine børns pakkekalender – inspiration

Herhjemme får mine børn en pakkekalender, hvor alle gaverne hænger på. Så den skal være klar før det bliver december. De får alle tre gaver i weekenden, og når vi har juleferie, men i hverdagene må de skiftes. Det betyder, at hvert barn i år skal have 14 gaver. Indtil nu har jeg købt 28 af de 42 gaver, mens jeg har en plan for de sidste 14, så der er ro på

Generelt vil jeg sige, at flere af gaverne er lidt dyrere. Der er dog også en del praktiske ting, som de skulle have haft uanset, om det kom i pakkekalenderen, og så prøver jeg at skrue ned for deres julegave – eller købe praktisk der også. (F.eks. sko eller tøj, som de mangler)

Nogle steder har jeg angivet butikken ud for gaven, mens jeg andre steder har sat et link ind. Links markeret med * er affiliate links.

I år bliver gaverne formentlig som nedenstående:

Pige 7 år:

  1. Toppe* (stort ønske)
  2. Underbukser* der matcher toppene
  3. Neglelak (HM)
  4. Neglelak (HM)
  5. Læbepomade med smag (HM)
  6. Læbepomade med smag (HM)
  7. Tyggegummi (Bilka)
  8. T-shirt fra Hej Søster
  9. Drikkedunk*
  10. Glimmer (krea) (Søstrene Grene)
  11. Strømper (HM)
  12. Hårspænder (HM)
  13. Opgavebog
  14. Isforme til at lave sodavandsis (IKEA)

Dreng 3 år:

  1. Strømper (HM)
  2. Underbukser med dinosaurer (HM)
  3. Drikkedunk*
  4. Tatoveringer
  5. Dækkeserviet
  6. Pandelampe
  7. Dvd med tegnefilm
  8. Nissehue
  9. Nissekop
  10. Isforme til at lave sodavandsis (IKEA)
  11. Drejespor til togbane (IKEA)
  12. Bog
  13. Plaster med sejt motiv (Bilka)
  14. Malebog

Dreng 0 år:

  1. Dækkeserviet
  2. Vaskeklud hvor hånden kan være i
  3. Vaskeklud hvor hånden kan være i
  4. Strømper (HM)
  5. Tykke sokker – mormors hjemmestrik
  6. Nissehue
  7. Pæn body til julens fester (HM)
  8. Suttekæde
  9. Sæbebobler (Bilka)
  10. Tandbørste (Bilka)
  11. Badedyr
  12. Billedbog
  13. Drikkedunk*
  14. Madkasse*

Min liste med ideer var faktisk endnu længere, så det var dejligt for en gang skyld. Håber I kunne bruge det som inspiration.

Jeg savner…

  • At spise is hver dag, fordi det var sommer.
  • Min krop… Vejer stadig mere end før, jeg blev gravid. Jeg gør bare ikke så meget for at tabe mig…
  • Mine veninder. De er der stadigvæk, men afstand og familieliv ‘begrænser’ os.
  • At få løn… Selvom jeg har ‘sparet op’ til det her barsel, så er det bare sjovere at få løn end barselsdagpenge.
  • Søvn uden afbrydelser. Kræver ingen yderligere forklaring.
  • At gå med høje hæle. Det er bare ikke særligt praktisk med hverken barnevogn eller et (tungt) barn på armen. Så sneakers it is…
  • At drikke mig fuld (og have tømmermænd) – uden at skulle tage ansvar for mine børn.
  • Må jeg godt skrive søvn igen? 🙈

Jeg gemmer de gode stunder

Nu skal det her blogindlæg ikke tages for værre (eller bedre) end det er. Men sandheden er, at efter kl. 17 er der ikke meget Familien Overskud over os. Nærmere Familien Fladmast.

Måske ville det være anderledes, hvis vi spiste havregrød til morgenmad, dyrkede mere motion, spiste kosttilskud og mediterede, men det gør vi altså ikke lige for tiden… Så vi ‘kæmper’ for at komme nogenlunde roligt gennem aftenen hver dag.

Det koster. Både på energien, men også på de kampe, der skal tages og prioriteres. Vi har to (tre…) børn, der skal ses og høres – og som begge for nyligt har oplevet store skift til henholdsvis 1. klasse og børnehave. To trætte børn. Især en stor pige med behov for at føle samhørighed og blive anerkendt. ‘Krav’ om læsning hver dag. Pligter. Madlavning. Oprydning i køkkenet. Bad. Så er der  behov for at vælge og prioritere, for tiden er ikke til at nå det hele, hvis vi også vil have de trætte børn i seng i ordentlig tid. Og det vil vi. Det er vores ansvar som voksne

Min manglende nattesøvn viser oftest også sit grimme ansigt på den anden side af kl. 17. Så når aftensmaden er spist, er jeg Fru Flad. Så bliver det ofte skræmtid og/eller diskussioner om læsning/pligter/bad eller lignende. Eller en rask lille søskendefight. Det dræner os alle.

Jeg ved godt, at løsningen som oftest er opmærksomhed til børnene. Så da jeg fredag aften følte en smule overskud, inviterede jeg børnene med til hygge. Det endte med puslespil og tegnerier. Tre kvarter med ro på. Ingen skærme. Stille sysler. Små snakke. Hygge. Overskud. Glade børn. Ingen skænderier. Ingen ‘dumme mor’. Bare være.

Jeg ELSKER når det sker.

Og jeg gemmer stunderne på min mentale harddisk. Og husker på, hvor lidt der skal til. Jeg skal blot facilitere og være til stede. Det kræver i virkeligheden så lidt. Meget mindre end det kræver at diskutere og at være sure mor.

Hvem har krympet vores tøj?

At det meste af mit tøj er ‘krympet’ hænger nok sammen med, at jeg stadig har ca. 7 kg ekstra kropsvægt fra min graviditet. Så der er håb for, at det ikke forbliver krympet til evig tid…

Men at mine børns tøj er krympet – det begriber jeg ikke. Jeg ved det er en kliché, men altså…

Det er slut med kjoler og shorts. De lange bukser er fundet frem, og hver dag kommer min datter ud i et par nye bukser, der stumper… Nogle af dem købte jeg lige i foråret. 🙈 Alt det solskin får ikke kun ukrudtet til at gro… Så nye bukser skal der til – og jeg kan nok ikke nøjes med to par…. Derudover mangler hun en badedragt, sko til indendørs idræt og hjemmesko. For ikke at tale om vintertøj, når den tid kommer. Min datter dyrker vist også gulerødder, så nye strømper skal der nok også til….

Min søn er retur i sit nattøj – altså det ene sæt, han kan passe. Hvad skete der lige for det? Hans sandaler var presset til det yderste, så på den måde, var det nok godt nok, at sommeren fik en ende. Altså indtil vi forsøgte at mase hans små (store?) fødder ned i hhv. hans sko og gummistøvler. En mission der var nærmest dødsdømt fra start. Så I kan nok regne ud, hvad han mangler… Derudover står der også hjemmesko og snart en flyverdragt på hans liste.

For mindstemandens vedkommende mangler der lidt bukser og nattøj. Underligt nok når han nu kan arve, men det er som om, at kassen med tøj i str. 74 var næsten tom… Og hvad giver man en stor ‘baby’ på om efteråret. Det skal jeg lige lære. Mine to andre børn er født på den helt modsatte årstid, så alt er lidt omvendt for mig.

Uden at det skal være reklame, kan jeg nævne at HM åbenbart godt ved, hvornår (mine) børn vokser, så de har 20 % rabat på børnetøj lige nu. Og PompDeLux har 10 % rabat på den nye kollektion, så der skal flyverdragten nok i hus.

Hvad er en kernefamilie?

Der findes efterhånden rigtig mange anerkendte familieformer (omkring 38, hvis jeg ikke husker galt), så hvad er egentlig en kernefamilie?

Mange vil nok svare, at kernefamilien er mor, far og et par børn. Altså lige præcis sådan en familiekonstallation, som jeg er en del af. Hvis man tilmed har to børn af hvert sit køn, så har man tilsyneladende ramt den helt store jackpot.

Udefra set har jeg altså en kernefamilie. Bum.

Men er vi en kernefamilie?

Jeg har tidligere fortalt, hvordan min mand har en psykisk lidelse, og hvordan jeg derfor møder nogle udfordringer som pårørende. (Læs evt. her) Det betyder, at vi måske gør nogle ting anderledes hjemme hos os i forhold til andre familier. Men da rigtig mange ting foregår indenfor hjemmets fire vægge, er det jo ikke altid nemt at vide, hvordan tingene foregår hos naboen eller hos vores venner. Jeg gad godt, at vi havde lidt mere overskud, men hvad er det, jeg sammenligner med? For ude i “offentligheden” udstråler vi jo oftest også selv overskud. Mor sidder i forældrerådet i vuggestuen og far i klassen osv… Det kan godt være, at vi hæver stemmerne derhjemme lidt oftere, end de gør hos naboen – men vi ved det faktisk ikke…

I min forstand er en kernefamilie en familie, hvor der er kærlighed og retningslinjer til alle. I klassisk forstand, så elsker mor og far hinanden, og der er overskud til at sikre en fast, men kærlig opdragelse til børnene. Så betyder det egentlig ikke så meget, om “kernefamilien” bor i et parcelhus, kommer på charterferie osv.

Så ja jeg har nok en kernefamilie, selvom græsset nogle gange er lidt grønnere på den anden side 😉

Og man kan jo ikke sådan bare lige få byttet sin familie. Til gengæld kan man arbejde med sig selv, hvis der er noget, man ikke er tilfreds med. Jeg ved, at jeg er en kærlig mor. Jeg ved også, at jeg lidt for ofte får hævet stemmen (råbt), når jeg taler til mine børn. Det skal jeg arbejde med, for jeg kan ikke bare bytte til nogle sødere børn (hvilket jeg selvfølgelig heller ikke har nogen som helst interesse i, da mine børn er noget af det skønneste)

Jeg undres… #1

Jeg undrer mig over:

Når jeg giver E en ny fedtcreme fra ‘lageret’, og den så pist forsvinder. Hvorefter jeg finder den i affaldsbeholderen til papir… Og ja den var pakket i en papir-kasse.

Når jeg hører A sige til en veninde i forbindelse med en leg: Mænd kan altså godt lave mad. Min far laver mad helt vildt tit. Jeg var ved at knække sammen af grin!!! 🤣

At A har en veninde, der ikke spiser svinekød, hvilket fik A til omsorgsfuldt at spørge, om hun så ikke måtte få rugbrød med kerner…. Kerner fra en gris?

Hvorfor jeg mon kan ligge vågen i halvanden time midt om natten, fordi jeg er sur… Vær dog (lige)glad!

At en buksedragt med glimmer i snoren i livet åbenbart er verdens bedste påskeæg.

Hvorfor jeg er den eneste i huset, der kan lide de klassiske marcipanæg med hård skal. Jeg undres, men jeg ærgrer mig ikke 😉 (De blev selvfølgelig udryddet i påsken)

 

 

Bloggens Instagram – hvad hittede i januar?

Noget af det sidste jeg lavede, da bloggen sidst var aktiv, var en Instagram profil, se her. Den har egentlig levet videre, mens bloggen har haft pause – og den er gået fra at være anonym, til også i nogen grad at vise billeder af min familie.

Der kommer mange billeder på Instragram, som ikke når bloggen. Derfor vil jeg lige give jer en top 3 over de mest likede billeder fra januar.

Nr. 3 var et billede af årets første fastelavnsboller serveret på mit smukke keramikfad fra Kodanska. Den lille unika shop fortjener sit helt eget indlæg i nærmeste fremtid.

Fastelavnsboller
Nr. 3 i januar

Nr. 2 var et søndags-morgen-billede af mine to skønne børn.

Nr. 2 i januar
Nr. 2 i januar

Og det mest likede billeder var søreme en stak vafler, som vi fik til morgenmad en søndag, hvor vi slappede af i sommerhuset.

Instagram
Nr. 1 i januar

Spændende hvad februar byder på ovre på Instragram 🙂

Lignende indlæg: