Tag-arkiv: Bordtennis

10 facts: 9 ægte og 1 falsk 😉

Den anden dag faldt jeg over et indlæg med facts ovre hos Voxtrup, hvor jeg først for nyligt er begyndt at følge med. Hun havde simpelthen sneget en ‘lille’ løgn i sine 10 facts. Jeg morede mig med det, så selvfølgelig skal jeg også prøve  😉 Hermed præsenteres 9 ægte og 1 falsk.

1) Jeg har gået til bordtennis, da jeg var yngre. To sæsoner i en klam kælder, tror jeg, at det blev til.

2) Jeg er virkelig dårlig til at støvsuge. Tager kun lige de store flader, hvor jeg ligesom kan se et hurtigt resultat. Det gælder for øvrigt alle former for rengøring.

3) Jeg er møg frustreret over, at lasagne fra Miracolli er udgået IGEN!!! Det er verdens bedste box-lasagne.

4) Jeg brugte sut til jeg var 4 1/2. Mit bid er stadig lidt skævt pga. det. Men jeg elskede virkelig de sutter…

5) Min regnjakke har kostet 2.000 kr! Og jeg har aldrig fortrudt det så meget som et sekund.

6) Kladden til eller al teksten i størstedelen af mine blogindlæg er skrevet imens jeg putter et barn. Det gælder såmænd også dette indlæg.

7) Min familie har en tradition med at bade, når vi mødes i mine forældres sommerhus i påsken (i år dog først til min mors fødselsdag i maj). Jeg har aldrig deltaget. Det ser SÅ koldt ud – forstår det slet ikke…

8) Jeg har bestilt en ny vinterjakke. Sådan en produktionsbestilling, hvor produktionen går igang henover sommeren. Det må dæleme kaldes at være i god tid.

9) Mit strygejern har min mand bragt ind i mit liv, da vi flyttede sammen for knap 10 år siden. Jeg stryger kun perleplader…

10) Mit første kæledyr var et marsvin, der hed Børste. Min mor sagde nej til Hårbørste… (Måske har den fact faktisk været med før???)

Nå kan i gætte den falske? Skal nok afsløre den en af dagene 😉

Krøllede fakta om… Mig :)

Så blev det fredag aften, og jeg ligger pt. helt stille i mit forsøg på at putte E… Han har en fest, så jeg har vist tid nok til at skrible 10 fakta om mig. Håber ikke, jeg kommer til at gentage mig selv.

  1. Jeg var haft salmonella. Jeg var vildt syg, men jeg blev rask, inden jeg nåede at få diagnosen. Hurra for kroppen.
  2. Jeg har gået til bordtennis i to år. Blev aldrig specielt god, men kunne da banke flere af drengene i min klasse.
  3. Jeg samsover med mit yngste barn – og gjorde det også med hans storesøster, før hun ligesom blev storesøster….
  4. Jeg spiser ost ovenpå pålægschokolade. Oprindeligt for at skjule pålægschokoladen for min mor…
  5. Jeg kender kun én anden, der gør det. Og det er min mand 🙂
  6. Jeg kan sagtens tage en edderkop op i hånden, for at smide den ud. Helt anderledes har jeg det med ørentviste, bænkebiddere og regnorme – yark 🙁
  7. Jeg fik briller i 5./6. klasse… Sådan nogle helt runde nogen i forskellige farver.
  8. Jeg fik tandbøjle lige inden 3. år i gymnasiet. Så blev det for meget metal i ansigtet, og jeg har brugt kontaktlinser siden.
  9. Jeg drikker ikke cola. KUN hvis der er rom i… Og det skal være mørk rom.
  10. Jeg skal faktisk ud og have en rom og cola lige straks. 👍🏻

Hav en skøn fredag aften.