Tag-arkiv: bryllup

Mit bedste råd til den kommende brud

Langt de fleste af os, bliver kun gift én gang. Så som brud er de fleste relativt uerfarne. Det er ikke ligesom at købe et nyt hus eller få barn nr. 2, hvor man ligesom kan have opbygget noget erfaring på forhånd. Nej, der er bare noget helt nyt.

For mit eget vedkommende er jeg på en måde blevet gift to gange, men med den samme mand. I kender modellen: Først rådhus og senere kirke. Og nej, det tæller ikke, som at opbygge erfaring.

De to slags ‘bryllupper’ var for os relativt forskellige, men jeg har faktisk et råd til dem begge. Altså udover at nyde dagen, se din mand i øjnene, kysse ham og smile.

Skal du giftes på rådhuset, så skal du skrive under. Det gør du faktisk allerede lidt på forhånd med det romantiske NemID, men som en del af de afsatte fem minutter foran giftefogeden, skal du altså nå en underskrift. Skulle du ligesom jeg, vælge at tilføje noget eller skifte dele af dit navn ud, så er det ris til egen røv, hvis du ikke følger mit råd. Jeg havde nemlig kun lige fået pennen i hånden, før jeg fik besked på, at underskrive med mit nye navn. PANIK! Jeg gik ærlig talt helt i stå, og endte med en meget kluntet underskrift. Så mit råd er: Øv dig i at skrive under med dit nye navn.

Jeg var i stor hvid kjole til vores kirkebryllup, og da jeg ikke er fra den tid, hvor man blev konfirmeret i en stor Lilly model, så var brudekjolen mit første møde med den slags kjole. Mit udgangspunkt var, at jeg ikke ønskede en stropløs kjole, så… Jeg endte selvfølgelig med en smuk stropløs kjole. Smuk og lidt uhandy, som ting med skørt, slæb og massevis af knapper på ryggen ofte er.

Før i tiden var en af brudepigens vigtigste opgaver, at hjælpe bruden på toilettet. Der er nok at holde styr på, kan jeg godt love jer, og det bliver ikke nemmere, som aftenen skrider frem. Tænk dig situationen, hvor du lettere overrislet skal tisse. Der skal bare være NU!, men din brudepige er ingen steder at se… Så er gode råd dyre.  Men mit råd er faktisk gratis, og burde gives til alle brude, når de købte en brudekjole – akkurat som jeg fik det, da jeg købte min kjole.

Kære brud i kjole med skørt. Når du skal på toilettet, skal du løfte op i kjolen foran og så sætte dig omvendt på toilettet. Ved at sidde omvendt, har du fuldstændig styr på kjolen, og der er ikke risiko for, at noget ryger i toilettet. Selv tak! 😉

Halvvejs mod kobberbryllup

I dag har jeg været gift i 6 år og 3 måneder. Det har min mand også. Så nu er vi halvvejs mod kobberbryllup…

Vi blev kærester i august 2005, og der må siges at være sket meget siden da. De klassiske “begivenheder” som uddannelser, jobs, børn, hus osv. Men også sygdom, abort og trafikuheld har fyldt og kunne have kostet os ægteskabet.

Vi er stadig sammen. Og det gør mig glad. Min mand er min støtte. Både i hverdagen, og når hverdagen rammer os. Han er den, jeg kan vende store og små overvejelser med. Han bakker mig op, når jeg har truffet en beslutning. Og han er nogle gange så stolt af mig, at jeg bliver helt flov.

Men han skubber mig også nogle gange – skubber mig ud til kanten. Men han skubber mig aldrig ud over kanten. Jeg skal selv springe. Når jeg tøver, så hepper han. Det er jeg ham evigt taknemmelig for, for der kommer som oftest noget godt ud af det.

Han har et hjerte af guld og ønsker at gøre verden til et bedre sted. Det er pga. ham, at vi har et fadderbarn. Det er pga. ham, at jeg ikke længere kan gå forbi en sælger uden at købe Hus forbi. Og det er også hans fortjeneste, at jeg i dag (næsten) altid giver drikkepenge. Det er ham, der tager en pose med, så han kan samle affald, når han skal ud og gå. Det er ham, der stiller vand ud til dyrene, og det er ham, der altid slukker lyset efter mig.

Han har det ikke altid let, men selvom han kæmper med sit, så lukker han mig ind, så vi kan gøre det til en fælles kamp. Vi er et team. Både som forældre og som ægtefolk.

Nogle gange kommunikerer vi nærmest mere over mail og sms end rent fysisk. Det er ikke kun praktik, men også små og store drømme og udfordringer. Sådan er vores virkelighed med tre børn, en travl hverdag og travle aftener med madlavning, mad, bad og putning. Men så længe vi kommunikerer, så tror jeg på, at det er godt (nok).

Vi kender hinandens vaner – både de gode og de dårlige. For de dårlige vaner har vi stadig væk. Og vi er ikke blevet glade for hinandens dårlige vaner med tiden, men vi har accepteret dem.

Accept, kys og stædighed – det har nok bragt os til der, hvor vi er i dag. Og selvom vi også vil flytte os i fremtiden, så håber jeg, at det bliver i en god retning. Så kan vi forhåbentligt fejre kobberbryllup om 6 år og 3 måneder.

 

Dagen derpå efter kjolekrise og fest

Jeg er træt! Sidder i gyngestolen og har mindstemandens puttetjans. Han ligger godt nok ned, men han skråler ‘tommelfinger hvor er du’… Egentlig meget godt gået, af en dreng der ikke er fyldt 2 endnu.  Jeg tror, han suger det sidste ud af mit selskab, inden der er afgang til drømmeland.

Drømmeland står pt. også ret højt på min liste. Bilen er bare ikke lige pakket ud, vasketøjsstativet står midt på gulvet og skal tømmes ligesom opvaskemaskinen, og så er det kun kølevarerne fra nemlig, der er blevet pakket ud. Men den slags oprydning må forblive en by i Rusland, ligesom madpakker og ‘klargøring’ af tøj til i morgen. For jeg vil i seng!

(Nu forsøger mindstemanden at stå på hovedet i tremmesengen, så det har vist lange udsigter, før jeg kommer i seng. Men så når jeg nok at afslutte dette blogindlæg)

I går formiddags afhentede min søde far to børn på vores adresse, hvorefter jeg satte gang i en større kjolekrise. De to kjoler jeg bestilte sidste weekend, var på ingen måde en succes. En gennemgang af mit skab, bød også på flere fiaskoer end succeser. Jeg fandt dog en lang silkekjole, hvor jeg  med en top under og en kort jakke kunne skjule den værste kavalergang og brystsdeller (er det et ord?), og samtidig slap jeg for at skulle i gang med selvbruner på benene 😉

Dagens første arrangement var en kirkelig velsignelse med efterfølgende reception.  Her sprang jeg i en sort buksedragt og en rød blazer. Efter skøn forkælelse med både bryllupskage og tapas smed vi dynerne i bilen og kørte mod mine forældres (tomme) lejlighed og et sølvbryllup i gåafstand derfra. Jeg droppede kjolen, og gav buksedragten et ekstra pift med et par høje stiletter (så meget for en times kjolekrise…)

Da jeg ramte min pude i nat, var jeg mæt. Mæt af lækker mad, mæt af gode fester, mæt af godt selskab og mæt af samtaler. Jeg sov simpelthen så skønt, og jeg nåede at nyde min morgenmad med udsigt til skøn morgensol. Kort efter åbnede himlen sine sluser, hvilket den har gjort med jævne mellemrum lige siden.

Min søde mor sørgede for frokost og efterfølgende slik, da vi afhentede børn i sommerhuset. Og vel hjemme igen blev aftensmaden hjembragt fra McD. Om ganske få minutter tror jeg, at begge børn sover. Så står den vist på sofa eller måske ligefrem seng. God aften og tak for en skøn weekend, til alle dem jeg mødte.

Ting der udfordrer mig…

Jeg er lidt udfordret i disse dage, og ærlig talt kan jeg da ligeså godt dele, hvad det er, der udfordrer mig!

Min søn (på knap 2 år), vil virkelig gerne bygge LEGO med mig. Han er nu blevet så stor, at han har en holdning til, hvordan vores byggeri skal se ud. Men han bygger IKKE i forbandt. Jeg.kan.ikke.klare.det!

At mine børn vil have neglelak på. Den anden dag væltede ‘vi’ først en flaske neglelak på gulvet, da jeg uden at tænke mig om, havde stillet den på fodskammelen på min datters stol, mens jeg lakerede hendes tånegle. Dernæst fik min søn neglelak på den ene storetå, hvorefter han trak foden til sig, og ‘gemte’ den under den anden fod. Resultatet  var mere neglelak under foden end på neglen…

Hvad skal jeg tage på på lørdag, hvor jeg først skal i kirke og til bryllupsreception og dernæst til sølvbryllup. Nogen ville måske spørge, om jeg overhovedet kan  nøjes med en kjole? Jeg er nok mere i tvivl, om jeg overhovedet kan finde en kjole… De der ekstra kilo fra sommerferien, sidder der stadig som en kraftigt reduceret talje og en pæn topmave. Så jeg føler mig lidt udfordret, når jeg kigger i mit skab. Men omvendt ved jeg heller ikke, om jeg vil købe en kjole i en størrelse, der forhåbentlig er for stor på sigt… Har bestilt to kjoler på udsalg, men er pt. så ‘optimistisk’, at jeg tror, at de begge ryger retur. Wish me luck 🙈

5 år! Og den falske fact

Jeg skylder jer selvfølgelig svar på, hvilken af de ti facts fra tidligere på ugen, det var falsk. Det var den med sutten. Jeg aner ikke hvor længe, jeg brugte sut, men i hvert fald ikke til jeg var fire år…. Og mine tænder har ikke lidt skade

Ellers er det en stor dag i dag. Faktisk en ret voksen dag. Jeg har nemlig været gift i FEM år! Det føles helt vildt, og vi har da også været igennem lidt af hvert. Men jeg er glad for det sted, hvor vi er nu. ❤️

Fem år er egentlig ret lang tid, men det føles nærmest som om, at vi lige er blevet gift. Vi blev viet på Aarhus rådhus med vores datter og forældre som vidner. Bagefter var der frokost på Rådhus Cafeen inden vi kørte hjem igen. Det var en meget varm dag, husker jeg.

Om små to uger fejrer vi endnu en slags bryllupsdag. Nemlig at vi har været velsignet i fire år. Det var med hvid kjole, taler og dans til den lyse morgen. På den ‘bryllupsdag’ er jeg bortrejst, så vi har skålet med vores børn i aften og fået både rødvin og øl. Hurra for fredag.