Tag-arkiv: butterdej

Indbagt kylling – en NEM opskrift

Aftensmad skal ind i mellem (ret tit) være noget relativt simpelt. Og det er denne opskrift på indbagt kylling. Man bør lave en salat til, men det sker nu ikke så tit herhjemme. Kyllingen egner sig også fint til et frokostbord, og som en sidegevinst giver det nærmest ingen opvask!

Til indbagt kylling skal du bruge:

  • 1 rulle butterdej
  • 3-400 g kyllingefilet
  • Tomatsovs (halvt glas)
  • Revet ost (50-100 g)

Skær kyllingen i tern eller strimler.

Fold butterdejen ud. Smør tomatsovs på den midterste tredjedel og fordel et lag ost ovenpå. Placer kylling ovenpå.

Indbagt kylling

Pak derefter butterdejen sammen, så der næsten bliver er dobbelt lag butterdej. Pensl med vand og tryk sammen i enderne.

Vend ‘pakken’ om, så lukningen vender nedad. Prik hulle med en gaffel.

Indbagt kylling

Bag ved 200 grader varmluft i 20 min.

Velbekomme nem og lækker indbagt kylling!

Indbagt kylling

Pizzasol af butterdej – en opskrift

På et tidspunkt florerede der en video på Facebook af en pizzastjerne. Jeg har lavet den nogle gange, men synes nu mere, at det er en pizzasol 🌞

En pizzasol er en god snack til at peppe aftensmaden op eller som et lunt indslag til en frokost. Der er ganske få ingredienser og ikke meget arbejdstid.

Ingredienser til en pizzasol:

  • 1 rulle butterdej
  • Tomatsovs
  • Revet ost
  • Æg

Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.

Fold butterdejen ud og læg den dobbelt. Find en tallerken, der lige præcis kan være på butterdejen og brug den til at skære ud til en cirkel.

Pizzasol

Tag de to lag butterdej fra hinanden. Smør tomatsovs og drys med ost på den ene cirkel. Placer den anden ovenpå som et låg.

Nu finder du et glas og stiller i midten af dejen. Skær ind til glasset, så der dannes en masse ‘solstråler’.

Pizzasol

Hver ‘solstråle’ skal nu klemmes sammen i enden og snoes en hel omgang – dvs. to vrid. Nu pensles pizzasolen med et sammenpisket æg.

Pizzasol

Bag pizzasolen ved 200 grader i 200 min.

Velbekomme.

Pizzasol

P.S. Jeg hader madspild, så jeg tager altid de dele af butterdejen, der blev skåret af, og ‘pakker sammen’ med lidt tomatsovs og ost. Og så bager det i ovnen sammen med pizzasolen.