Tag-arkiv: Bydelshus

Ugen der gik #7

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været til oplæg om mindfulness for børn i Bydelshuset. Det var interessant – og hyggeligt.

Bydelshuset

  • Jeg har også været med Lillebror til babysalmesang, hvilket også er hyggeligt hver gang.
  • Så punkterede barnevognen, og jeg måtte igang med at lappe den. Jeg kunne nærmest ikke huske, hvordan man gjorde. Det var (7-9-13) også første gang den punkterede, mens vi har haft Lillebror. Der var en overgang, da A sov i den, hvor den nærmest altid var punkteret på mindst et hjul…
  • Haft Lillebror med i Bilka – tilfældigvis samtidig med at de åbnede Carl Jr. Der var klapsalver og meget glade folk – hurra nu har vi endnu et sted vi kan købe burgere… KFC åbnede i november og Bones i starten af året – vi har ikke været nogen af stederne endnu…
  • Og så kom min søster på impulsivt kaffevisit. Hyggeligt! Og hun havde onsdagssnegle med, så alle var glade.
  • Miraklet indtraf omkring midsommer, hvor BEGGE mine børn sov til efter kl. 7. TO DAGE i træk…!!!
  • Vi var også til Skt. Hans spisning og børnebål i Bydelshuset. Perfekt med spisning kl. 17.30 og bål kl.18.30.

image

  • Fredag var sæsonens sidste omgang babysvømning. I anledning af sommeren er det “store” børnebassin blevet opvarmet til 33 grader, så der var god plads at boltre sig på. For første gang var der lige mange mødre og fædre i vandet.
  • Lørdag holdt min gode veninde fødselsdag aka damefrokost. Det var så hyggeligt. Skønt at have tid til voksensnak med tapas og Verdi i glasset.
  • Børnene blev passet i sommerhuset, så der tilbragte jeg natten til søndag og en stor del af søndag. Vi fik fløjet med drage, runde vandet og bare nyde sommerhusstemningen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvad bruger jeg Bydelshuset til…

I den forstad hvor jeg bor, ligger Bydelshuset. Det har snart været åbent i et år, og hold da op, hvor er der mange tilbud. Også til mødre på barsel. 🙂

Hver mandag er der åbent for mødre og babyer i Bydelshuset. Det er arrangeret således, at hver anden mandag er sundhedsplejerskerne i huset med råd og vejledning, samt mulighed for vejning af babyer, som detvar tilfældet da Lillebror skulle kontrolvejes.

De øvrige mandage er Bydelshuset værter for forældrecafé, hvor der er alle mulige slags oplæg. Bl.a. om babyer og søvn, som jeg deltog i i mandags, men også parforhold og samliv, sunde tænder hele livet, solbeskyttelse af babyer, stimulastik (? 🙂 ) og mindfulness for børn. Alt sammen ganske gratis og med mulighed for at både forældre og babyer kan hygge. Det er f.eks. muligt at købe hjemmebagt kage eller bolle med ost for 5 kr…

Bydelshuset
Der er fyldt godt op med barnevogne, når der afhøldes forældrecafé i Bydelshuset.

Derudover er der torsdagscafé hver torsdag formiddag. Det er for alle, og der er ikke noget oplæg. Man kan bare sidde og nyde en kop kaffe/te/kakao til 5 kr og så en bolle eller kage. Det har min mødregruppe gjort en enkelt gang, da vores “værtinde” fik sygt barn. Nemt og bekvemt.

I Bydelshuset er der hver onsdag aften fællesspisning med helt almindelig hverdagsmad, og en gang om måneden er der Verdensmad. Vi har deltaget i Verdensmad en enkelt gang, hvor der var hjemmelavede forårsruller på menuen. Det koster 40 kr pr. voksen og 20 kr pr. barn. Og drikkevarer står i  7 kr, så det er bestemt til at overskue. Det passer bare ikke helt vildt godt med ulvetimen for en baby. Jeg drømmer om, at vi en gang i fremtiden kan få mere glæde af dette fantastiske tilbud.

Udover ovenstående tilbud som jeg benytter mig af, så er der også fastelavnsfest med tøndeslagning, efterårsferie – og vinterferieaktiviteter for børn mellem 6 og 15 år (så det er for tidligt for os, men det er nogle gode aktiviteter), banko, syværksted, striklecafé, it-værksted, cykelværksted, lektiehjælp (det har jeg været en gang, og måske jeg bliver det igen en gang), livsstilshold (få målt kropsalder, bmi osv), juridisk rådgivning, rytmik (er vist ved at starte op) og alt muligt andet, jeg sikkert har glemt.

Der er én person fastansat, mens alt andet foregår på frivillig basis og med sponsorerede midler. Det er virkelig et fantastisk sted, som jeg kun kan tale godt om. Jeg håber, at det består i mange mange år.

Nysgerrig? Så se Bydelshusets Facebookside her.