Tag-arkiv: Cardigan

Lort, lagkage og shopping

Når livet er mere lort end lagkage. Når ingen gider læse mere om sygdom. Eller en mor der råber for meget og for højt af sine børn. Om gråvejr og vasketøj…

Så er det jo godt, at der findes shopping 😊 Hvis altså ikke lige, jeg prøvede at spare efter en dyr december. Og hvis ikke lige jeg var højgravid, og derfor har lovet mig selv, at det med at købe tøj til ‘bagefter’ (dvs. om et år, når jeg forhåbentligt er tilbage på min før vægt) er no-go, eller i hvert fald skal holdes på et absolut minimum… Men altså det shopping – det passer jo ikke sig selv. Derfor får I min forårs ønskeliste, hvis nu….

Som altid er det pissekedeligt, fordi jeg ikke har rettigheder til billeder. Og de to links, der er affiliate links, er markeret med *

Lollys Laundry har igen igen lavet en skøn kollektion. Jeg er helt vild med det her røde print, som findes i den flotteste kjole – men også som sæt i top og bukser. SÅ pænt.

Den her grønne uld cardigan har jeg allerede i gul. Den er så dejlig blød og dejlig varm. Desværre fælder den helt vildt meget, så jeg må lige se, hvordan det udvikler sig med den jeg allerede har. Måske jeg kan være heldig at finde den grønne på udsalg senere på året.

Neo Noir laver også nogle fine ting, og denne gang er jeg ret vildt med denne slå-om kjole* med fin krave og blomster.

Stine Goya er også en favorit, hvor jeg mest har deres kjoler. Sidste sæson lavede de nogle fine gule ting, og nu er blusen* faktisk nedsat til halv pris. Det er godt nok fristende……..

Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at prøve denne Perfect Look Foundation fra Nilens Jord. Men seriøst bliver det nok ikke til meget foundation det næste år, så må hellere vente.

 

 

 

Når man har et hjerte af uld

… eller hvad man nu siger. (Indlægget indeholder affiliate links)

Jeg ville egentlig bare vise et af mine nyeste shopping-items, nemlig en lang cardigan i uld fra Sofie Schnoor.

Uld

Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til uld, og da jeg blev præsenteret for denne lange cardigan i lys grå, var jeg solgt. Prisen på 1.299 kr afspejlede selvfølgelig, at det var uld, men jeg scorede 10 % rabat ved at tilmelde mig et nyhedsbrev 🙂 Cardiganen kan fåes ved Miinto lige her.

Uld

Om jeg er glad for mit køb? Ja det kan man godt sige – jeg er nærmest flyttet ind i den, og A har spurgt, hvor mange dage jeg må have min cardigan på, før den skal vaskes… 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mine indkøb i 2015 – januar

En rigtig kvinde mangler altid noget i sit tøjskab 😉

Selvom jeg ikke har nogen særlig sans for mode. Og faktisk kan se mig ret irriteret på et bestemt modefænomen, så må jeg indrømme, at jeg køber en del tøj og sko. Nok også mere end jeg reelt har brug for. Et af mine personlige mål for 2015 var at skrue ned for impuls-shopping og op for overvejede indkøb. Et mål som jeg også skrev om her, og som Manden har nævnt flere gange siden… SUK 😉

Inspireret af flere andre bloggere, vil jeg prøve at give et overblik over mine indkøb hver måned, samt summere mine udgifter op.

image

Jeg startede med at kigge på natkjoler i juleferien. De blev bestilt i december, men først modtaget i januar, så jeg er lidt i tvivl, om de tæller med. I hvert fald blev det til to natkjoler og en nattrøje . (læs evt. her) De blev købt for julegavepenge, så de indgår ikke i regnskabet. I alt kostede de 970 kr.

I januar røg jeg på udsalg efter en sort, tynd uldcardigan. Det er et must-have i min garderobe (læs evt. her), og den anden var blevet krympet i vask. Jeg fandt en cardigan fra Månestjerne. Den var sat ned fra 2.000 kr til 1.000 kr.

Derudover konstaterede jeg, at jeg manglede strik-sokker til at stikke i gummistøvlerne og til at sove med. De blev bestilt ved min mor, og hun leverede et par tykke sokker til gummistøvlerne, og nogle lækre tynde sokker til at sove med.  Og hun strikkede gratis og med kærlighed. Perfekt 🙂

Så månedens tøjshopping løb op i 1.000 kr for min cardigan.

Det hører måske ikke til her, men pga. mit eksem har jeg i denne måned også shoppet en ny mascara fra MaxFactor samt en mandel-olie fra Weleda. Prisen var 120 kr for mascara og 159 kr for mandel-olie, mener jeg.

image

I næste måned drømmer jeg om sorte ankelstøvler. Indtil videre har jeg kun kigget meget lidt, da jeg faktisk har været bange for, at et besøg på januar-udsalg kunne have betydet en masse impuls-shopping. Derudover står der et par bukser på min shoppingliste i februar. Pt. har jeg kun et par bukser, der passer og er pæne nok til at gå på arbejde i. Det er faktisk ikke en gang bukser, men mine skønne leopard-leggings. Hvis jeg shopper bukser/leggings online, kan det jo være, at der ryger lidt mere i kurven – er helt syg efter forårsfarver – men jeg vil prøve at begrænse det.

Lignende indlæg:

 

 

En uundværlig basic i uld…

Tid til at udskifte en af mine musthaves!

Der er mange bloggere, der her i vintermånederne har anmeldt børnetøj i uld. Men hvorfor skriver ingen om uld som et musthave til os kvindfolk?

I min garderobe har der i mange år været en sort tynd cardigan i uld. Det er stort set det eneste, som jeg slider op. Men den er perfekt til at varmeregulere, så jeg bruger den både vinter og sommer. Og så er det en basisvare, der virkelig passer til det meste.

Og nu var det tid til at finde en ny, da den gamle var blevet vasket lidt for varmt i vaskemaskinen… Det er faktisk altid lidt en udfordring for mig at finde en tynd uld cardigan, for stort set alle brands har sorte cardigans, men de færreste har dem i uld. Den seneste cardigan jeg købte, var fra Magasin, men de var pt. udsolgt/udgået i min størrelse.

Min jagt endte i Salling hvor de havde en fin basis cardigan fra Månestjerne. Jeg har aldrig hørt om mærket før, og det dukker heller ikke umiddebart op, når jeg søger på google. (Måske er jeg blevet snydt). De havde en fin cardigan i det lækreste casmir. Prisen var også derefter, men nogen gange hænger pris og kvalitet sammen. Og ja som sagt var det et musthave, som jeg ikke fik i julegave. Normalprisen var 2.000 kr, og det havde jeg aldrig betalt. Men pga. januarudsalg var den sat ned til 1.000 kr, så jeg hev kortet frem.

image

image

Lignende indlæg: