Tag-arkiv: Coleslaw

Coleslaw uden mayonnaise – en opskrift

Nogen gange hører coleslaw sig bare til, men det kan også nemt blive lidt fedtet…

Da vi til aften fik pulled pork burgere, havde jeg lavet coleslaw efter en opskrift, som efterhånden er ved at være lidt af en klassiker her i huset. Den laves uden mayonnaise og creme fraiche, så den virker meget let. Og så har den lækkert knas i 🙂

Coleslaw

  • 500 gr hvidkål (i dagens anledning brugte jeg spidskål, da det var det, jeg havde på lager 😉 )
  • 500 g gulerødder
  • 1 pk nudler ukogte nudler (85 g)
  • 1 bundt forårsløg
  • 50 gr solsikkekerner
  • ½ dl olivenolie
  • 15 ml hvidvinseddike
  • Salt og peber
  • Et nip sukker

Gulerødderne skrælles. Kål og gulerødder rives. Gerne på maskine 🙂 Skær forårsløg i ringe og bland sammen med kål og gulerødder. Bland marinaden bestående af olie, hvidvinseddike, salt, peber og sukker. Bland det i grønsagerne. Lige før servering mases de ukogte nudler og blandes i sammen med solsikkekerner.

Velbekomme.

image

Coleslaw

Lignende indlæg:

 

Madplan uge 9

Lækre retter med kål og svinekød er på madplan uge  9.

Sidste uges madplan gik ikke helt efter planen. Først var laks udsolgt, så pastatærte rykkede ind på madplanen. Så var vi ikke hjemme til aftensmad tirsdag, så der rykkede spejlæg ud. Og allerede søndag begyndte Lillepigen at tale om risengrød, så frikadellerne blev udskiftet med risengrød.

Nu må vi se, hvad den kommende ude byder på af eventuelle ændringer 🙂 Der er en del svin på menuen, men sådan kan det jo gå…

Madplan uge 9

  • Lør: Hjemmelavet leverpostej. Jeg har stadig leverpostej i fryseren, så de skal blot bages en time, og så bliver en rugbrødsmad lige lidt lækrere.
  • Søn: Pulled pork. Serveret i hjemmebagte burgerboller med coleslaw.
  • Man: Wok. Min yndlingswokret med kylling og forårsløg.
  • Tirs: Pulled pork. Rester. Jeg havde egentlig tænkt, at det skulle i en gang pastasalat, men det er på menuen onsdag, så… Måske i pitabrød? Som burgere igen… En salat eller noget så kreativt som en tærte. Vi får se.
  • Ons: Take-away. Stor bånd pastasalat med kylling, bacon, grønt og tomat pesto.
  • Tors: Laks. Vi prøver, om der kan komme laks med ris på menuen i denne uge.
  • Fre: Frikadeller med spidskålssalat. Måske kan jeg bruge spidskål i min coleslaw søndag?
  • Lør: Thai-suppe. Jeg bager nok nogle flutes til.
  • Søn: Boller i karry

Lignende indlæg: