Tag-arkiv: cookies

Chocolate chip cookies – en opskrift

Her skal I have en opskrift på nogle rigtig syndige Chocolate chip cookies. Opskriften stammer helt fra USA 😉

Chokolate Chip Cookies

Jeg havde på et tidspunkt en kollega med amerikanske rødder. Hun havde bagt disse Chocolate chip cookies og lagt er billede på Facebook. Jeg var flabet og bad sikkert om en smagsprøve og en opskrift – eller sådan noget. Men hun var frisk, så da jeg åbnede postkassen to dage senere, lå der fire lækre Chocolate chip cookies samt en opskrift. Kagerne hedder oprindeligt ULTIMATE Chocolate chip cookies! Og når man ser på mængden af chokolade, forstår man hvorfor.

Det er en rimelig stor portion, og alle mål er omregnet fra amerikanske enheder – og er derfor lidt skæve, selvom jeg har rundet op og ned.

Chokolate Chip Cookies

Ingredienser:

  • 165 g sukker
  • 165 g brun farin
  • 225 g smør
  • 1 æg
  • 210 g mel
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 170 g groft hakkede nødder, f.eks. mandler og hasselnødder
  • 340 g groft hakket chokolade (jeg foretrækker mørk chokolade)

Chokolate Chip Cookies

Bland sukker, smør og æg i en skål. Tilsæt mel, vanillesukker, bagepulver og salt. Hak nødder og chokolade groft og tilsæt.

Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

Form små kugler af dejen – på størrelse med en teske. Placer dem med ca. 5 cm mellemrum. Jeg kan have 12 kugler på en plade, og får ca. fire plader = 48 cookies.

Chokolate Chip Cookies

Bag to plader af gangen i 9-10 minutter. Når kagerne kommer ud af ovnen bør de afkøle på en rist, før de serveres eller opbevares i en kagedåse.

Chokolate Chip Cookies

Velbekomme.

Chokolate Chip Cookies

Tanker om sommer, mini-ferie og morgenvækning

Som overskriften lyder bliver det vist et lidt blandet indlæg, der lige så godt kunne have heddet Blandede tanker…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så lad os starte et sted… Jeg har forlagt mine nøgler. Har ikke set dem siden tirsdag – og ved at jeg sidst så dem herhjemme. Men hvor? Ammehjerne…

Og så åh den der følelse af sommer. Solskin og dejligt vejr. I dag da jeg afleverede A i børnehave konkurrerede børnene nærmest om at fortælle, at de havde sandaler med og solcreme på. Så hyggeligt.

Læs 10 ting jeg savner ved sommer her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Wee i dag blev også dagen, hvor jeg for første gang løb i 20 min uden pause. Så bare kom an med de 5 km.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvorfor er det lige at A i sidste uge stod op kl 6.30 mandag-onsdag, hvor det var hverdag og henholdsvis kl 5.00, 5.30, 5.15 og 5.20 de fire dage, hvor vi havde fri? Og gæt selv, hvem der så sov til 6.30 i morges, nu hvor det er hverdag igen…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og så har vi haft mini-ferie fyldt med skønt vejr, hvor jeg bl.a. fik bagt pølsebrød og cookies og lavet pulled chicken til sandwich, da vi skulle i Givskud Zoo og fejre min mor.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og haft besøg besøg af min skønne søster, og hoppet på trampolin, og set hvordan A har lært at cykle, og opdaget at A selv har skrevet sit navn med kridt, og spist is, og og og….

image

Nu er en ny uge igang, og jeg skal nyde det gode vejr og min barsel med Lillebror.

God uge!