Læste I med på Maries smukke historie den anden dag? Hvis ikke, så læs her. Hun forstår at prioritere sin familie, og herunder følger resten af hendes portræt.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

For at være ærlig, så gjorde jeg mig ikke så mange. Jeg fik en idé, og gik i en længere periode og arbejdede på den, før jeg fortalte min mand om den. Så endelig på en lang køretur til Danmark, 10 timer, hvor ungerne sov det meste af vejen og vi ikke kunne blive afbrudt, blev det besluttet, at jeg ville gå selvstændig, og min mand ville hjælpe mig med at opbygge webshoppen. Efter jeg havde taget kontakt til de første designere, og de var med på idéen, så gik det ret hurtigt. Og langt lettere at få etableret virksomheden, end jeg havde forventet. Jeg bøvlede lidt med at få godkendt virksomhedsformen af den daanske stat, eftersom jeg har bopæl i Tjekkiet, men når man åbner munden og beder om hjælp, så er der som regel rigtig mange, der gerne vil hjælpe. Så før jeg havde set mig om, drak jeg kaffe med en fremmed dansker i Prag, som hjalp mig igennem hele processen, og som jeg stadig spørger til råds nu og da. Der er en facebook gruppe der hedder Danskere i Prag, og den bruger jeg meget i forhold til forretningsrelaterede spørgsmål, og folk er så fantastiske til at hjælpe. Da virksomheden først var oppe at køre, kom opgaverne jo sådan lidt af sig selv. Jeg blev nødt til at have produktbilleder for at kunne sælge over nettet. Jeg blev nødt til at lave marketing for at kunne sprede budskabet om Kodanska og sådan kører det hele tiden. Min strategiske baggrund fra handelshøjskolen hjælper mig utrolig meget, i forhold til hvordan jeg skal gribe de forskellige opgaver an, hvordan jeg planlægger mine opgaver, mål mv. Og jeg tror den har større indflydelse på, hvordan jeg bygger min virksomhed op, end jeg lige går og tror til dagligt.

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

At sige min idé højt. For der vil helt sikkert være en masse kritiske spørgsmål derude, som kan bringe tvivlen frem i dig. Jeg har læst Business, og der ved vi alle, at en virksomhed har en strategi, udviklingsplan, handlingsplan… etc. Og der kom jeg med hele min teoretiske baggrund i baggagen og gjorde lige det modsatte. Jeg havde alt i hovedet og intet skrevet ned. Jeg var egentlig bare blevet bekræftet igennem det sidste år om, at andre også var vilde med de produkter, jeg havde købt. Derfor tænkte jeg: kan jeg sælge det videre med en lille fortjeneste og den vej skabe en forretning, så vil det da være fedt! Men at træde ud af den boks, du selv og andre har sat dig i, og bevæge dig ud på en brændende platform er skræmmende. Men det er jo også der, vi mennesker vokser og lærer vanvittig meget om sig selv.

Støtte fra mine nærmeste har betydet langt mere, end jeg nok umiddelbart havde troet. Der er jo ikke andre til at guide dig, og man har hele tiden antennerne ude, så det er vigtig at kunne sortere i signalerne, og finde ud af hvilke personers mening, der rent faktisk betyder noget for dig. Det tog mig lige lidt tid at lære, og tit skulle jeg lige give mig selv en pep-talk og sige “jeg kan godt”, jeg skal bare finde min vej”. Alt er jo nyt, og det er det stadigt. Jeg har så sindssygt meget, jeg skal lære, og jeg falder og snubler helt sikkert 100 gange endnu, det vigtigste er bare, at jeg så rejser mig 101 gang.

8) Hvilke overvejelser vil du råde andre til at gøre, inden de starter virksomhed?

Først skal du jo finde ud af, om du skal leve af det. Hvornår har du brug for en indtægt, hvor meget har du brug for, hvor meget vil du skyde i virksomheden, hvilken virksomhedsform vil du starte, hvilke udgifter er der i forbindelse med oprettelsen, hvad er din målgruppe, passer produkt og pris til denne målgruppe, hvordan vil du sælge det, hvor vil du sælge til, B2B (Business-to-Business) eller B2C (Business-to-Consumer). Jeg tror det er rigtig smart, som Stephen Covey taler om i ”7 gode vaner”, at starte med slutningen, hvor ser du produktets endestation og så arbejde dig baglæns i forhold til at nå der til.  Så kan du lige så stille begynde at udarbejde din virksomhedsstrategi. Som virksomheden udvikler sig, kan du løbende tilpasse din strategi og i takt med, at du lærer de forskellige processer at kende.

9) Hvad var din startkapital? 

Min startkapital var 50.000 kr, hvilket er et krav, når du starter en ApS. Pengene er brugt til at udvikle Kodanska med, herunder lager, it-anskaffelser, messematerialer, forsendelsesmaterialer, marketingsmateriale mv.

10) Hvordan fik du de første kunder?

Venner, venners venner, design-messer, Instagram, Facebook og nu også gennem retailers.

11) Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed? 

Jeg har lovet min far, at jeg kan leve af Kodanska efter 2 år. Det vil sige til juni.. Men der er lidt ændringer i strategien, så jeg tror ikke, at det bliver før 2018. Det må jeg hellere få fortalt ham, inden han læser dette. Ha ha. Og så kan man jo altid diskutere, hvad man kan leve for, for det meste reinvesterer jeg, så virksomheden kan udvikle sig.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Det svinger rigtig meget. Nogen gange non stop. 3 timers søvn og så på den igen, med det samme familien er sendt af sted. Op til messer arbejde jeg crazy  meget, og bagefter trækker jeg stikket lidt. Men som selvstændig, er du altid lidt på, og specielt som nystartet hvor det er vigtigt, at du har høj kundeservice. Skriver kunderne i weekenden, så er det i weekenden, du arbejder. Men har du en dag, der er slow, så trækker du bare stikket. Jeg har pt. en aftale med min mand om, at jeg trækker det store læs som projektleder herhjemme. Dette sætter sine naturlige begrænsninger i, hvor meget jeg kan arbejde i virksomheden.

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

At tro på mig selv og min mavefornemmelse. Når noget lykkes, er det vanvittigt fedt, og det er svært at få armene ned igen. Der er helt sikkert også en masse tæsk på vejen, og jeg er overrasket over, hvor let jeg kommer over dem. Jeg lader dem ikke fylde særlig meget, det er bare op på hesten igen. Og det er jeg overrasket over, hvor god jeg er til. Men som nummer 2 i en børneflok, er man nok vant til flere tæsk. Og derudover er jeg vanvittig overrasket over, hvor hjælpsomme folk er. Både i min private omgangskreds, hvor jeg bruger nogle af mine tøser rigtig meget i forhold til designproces, mit netværk i Prag i forhold til produktion af eget brand “Kodanska”, gruppen Danskere i Prag i forhold til praktiske ting omkring virksomhed i Danmark, osv. Det handler bare om at turde spørge.

Så er der den ikke så sjove ting – alt hvad der sker i virksomheden peger tilbage på dig selv. Både når det er godt og skidt, og her lærer man virkelig tingene på den hårde måde, og man skal nogen gange finde sine bedste kommunikationsevner frem, så man ikke brænder nogle broer. Første gang jeg fik taget produktbilleder, var jeg ikke god nok til at forklare, hvad jeg gerne ville have, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne bruge et eneste billede af de 700 billeder, som fotografen havde taget. Eller da en af mine leverandør havde brugt 2 måneder, på at lave min første kollektion af 50 kopper, og jeg måtte fortælle dem, at kvaliteten ikke var god nok. Her skal du virkelig finde dine bedste kommunikationsevner frem, så du får fortalt tingene på en pæn, men også bestemt måde. Det er jo dit navn, der står bag det, du sælger, så der er kun en, der hæfter for tingene. Jeg kunne aldrig finde på at sælge noget, jeg ikke selv ville have. og det har jeg altid in mente, når jeg ser på ny produktion og udvælger varer.

14) Hvor er virksomheden i dag?

Det sidste år har jeg fået lov at teste en masse ting af. Vi er så heldige, at vi ikke er afhængige af min indtægt, hvilket selvfølgelig også har gjort det muligt, at jeg har kunnet tage tingene lidt mere afslappet. Kodanska er stadig i opbyggelsesfasen, og indtil videre har jeg fokuseret meget på slutkunden. I 2017 vil jeg rette fokusset mere mod B2B. Det betyder, at nogle af mine arbejdsopgaver skal justeres lidt. F.eks. arbejder jeg pt. på at oprette en retail profil på webshoppen. Det kan man jo ikke ud ad til, men det skulle forhåbentlig bringe noget værdi for eksisterende og kommende retailers.

I 2016 har jeg fået lov at teste min produktgruppe og fundet ud af, hvad der virker- Det vil jeg selvfølgelig videreudvikle i samarbejde med mine samarbejdspartnere, men derudover er mit fokus også lige nu at udvikle egne ideer og produkter for brandet Kodanska. Pt. har jeg et legehus, der kommer på shoppen her til foråret, og jeg er ved at udvikle en lampe til børneværelset. Derudover har jeg et par nye produktgrupper, jeg godt kunne tænke mig at tilføje til Kodanska. Jeg skal bare lige finde tiden, til at få nye aftaler etableret. Der er jo kun lille mig, så jeg må prioritere.

Og så er der også det uventede. Jeg elsker at have tid til ting, jeg ikke vidste ville ske. F.eks. fik jeg lige pludselig en praktikant fra Herning Design Skole sidst år. Det var på ingen måde inkluderet i min strategi, men det kunne jeg da overhovedet ikke sige nej til. Det viste sig, at Sara var den sødeste og dygtigste studerende, og hun havde så mange ideer til Kodanska, og vi supplerede hinanden rigtig godt. I 6 uger havde jeg lige pludselig en kollega, og tiden fløj bare afsted. Vi lavede noget helt andet end det, jeg oprindelig havde planlagt at bruge min tid på. men det har helt sikkert været med til at få Kodanska der til, hvor vi er i dag.

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

Vanvittig meget. Først og fremmest er det der, jeg sælger mest igennem, når folk ser hvordan jeg bruger produkterne. Derudover prøver jeg nye ting af, og ser om folk synes om dem eller ej. Mine kunder er jo bag skærmen derude , så hvis dem der ser det, er vilde med det, så er der sikkert mange flere, der kunne være interesserede.

Personligt bruger jeg de sociale medier meget til at fortælle om vores liv udenfor Danmark. Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at tage springet. Da vi flyttede, var det jo primært grundet min mands arbejde , men det har været med til at åbne nye døre for os alle. Jeg har altid drømt om at blive selvstændig. Jeg bare ikke vidst med hvad. Men når du kommer ud og får vendt alt på hovedet, er der bare uendelig muligheder. Det handler bare om at turde springe på toget. Det kan være skræmmende, og man skal have is i maven nogen gange. Jeg har tidligere brugt sætningen “What if I fall?” Oh but my darling, What if you fly? Jeg tænker altid worst case  – og ofte er det ikke så skræmmende. Hvad hvis Kodanska ikke bliver til det, jeg drømmer om? Worse Case – Jeg har en god uddannelse, og hvad jeg har lært de sidste 3 år som udlandsdansker og selvstændig, har udviklet mig mere, end hvis jeg var blevet i min gamle stilling i Danmark.

16) Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?

Husk at alt fører tilbage til dig. Alt hvad du sælger, den ydelse du leverer, eller hvad det nu må være – det er dig, der i sidste ende er ansvarlig for det hele. Om pakken kommer til tiden, om kvaliteten er ok, eller at regnskabet er indleveret til tiden. Det sidste har kostet mig dyrt i 2016, da min tidligere revisor ikke havde indleveret mit årsregnskab korrekt.

Et andet godt råd er: Fastsæt priserne ordentligt fra starten. Det er sjovt at sælge, men det er ikke sjovt at blive ved med at knokle uden at tjene en krone på det. Jeg har fået dyb respekt for, hvor meget der skal sælges, før jeg får en krone ud af den.

Og tredje og sidste råd: Spring ud i det og prøv det af. Du kan tænke en idé ihjel – hvad er det værste der kan ske?

17) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 3 år?

Det er næsten et umuligt spørgsmål for mig at svare på. Som udstationeret (medfølgende) på kontrakt, er vi altid lidt på farten. Vi har en slut dato, men de sidste 4 år, har der været mange tilbud ,vi har skullet tage stilling til undervejs. Derfor prøver jeg, at forholde mig så lidt som muligt til det, da der kan ske ændring med kort varsel. Man skal helt sikkert været lavet af noget bestemt for at kunne leve i denne situation. Det kan være rigtig svært for familien i Danmark, da de jo gerne vil vide, hvad der så skal ske, men for at være helt ærlig, så ved vi det ikke, og vi prøver at forholde os så lidt som muligt til det i hverdagen, for ellers kan vi ikke nyde det lige nu og her. Sidste år forlængede vi vores kontrakt i juli (den udløb i August), så du kan godt se, at det er med kort tidhorisont. Vi skal hele tiden være klar til omstilling.

En ting som dog ligger fast. Hvilket stadig er svært for mig at sige højt, uden at få en klump i maven er, at 2017 bliver vores sidste år i Prag. Vi har jo hele tiden vidst, at det var på lånt tid. Men det er hårdt, for vi har virkelig fået skabt os et fantastisk liv her i Prag. Det er nok specielt hårdt for mig, da jeg har lagt mange timer i ungernes hverdag og i at opbygge mit professionelle og personlige netværk. Alle mine samarbejdspartnere er informeret og har hele tiden vidst, at vi på et tidspunkt skulle videre. De er så søde, og vi forsætter som om intet er hændt, og er alle sikre på, at det gode samarbejde forsætter. Vi skal bare finde nogle nye veje, alt afhængig af hvor vi ender i verden. Men når en dør lukkes, så åbnes der en ny, så mon ikke der er en masse spændende ting og sager, der venter på os et sted derude. Jeg lyder vist lidt mere cool omkring det, end jeg i virkeligheden er, men jeg lukker øjnene lidt for det nu, og skal bare opleve så meget af landet og landene omkring os. Derfor er det også nogle personlige mål, som har gjort, at jeg har skubbet nogle af Kodanskas mål til 2018. Jeg vil bare nyde tiden så meget som muligt, inden alt skal skabes på ny igen til august. Og nej, vi aner ikke, hvor vi ender. Det eneste, vi har snakket om, er, at står vi uden en ny kontrakt til august, så trækker vi stikket og rejser ud i verden i ½-1 år.

18) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 10 år?

Til den tid er vores unger blevet trætte af nomadelivet, og har tvunget os til at slå os ned et eller andet sted. Gerne tæt på en lækker Bounty ø, hvor man kan dykke, nyde livet, sol og varme. Kodanska er blevet flere millioner værd, og jeg har fået ansatte, der tager sig af al driften. så jeg kan rejse verden rundt for at finde lækre nye designs og godkende egen produktion. Yes det lyder nu meget godt. Så kan det også være min tur til at forsørge familien 🙂

19) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Så ville jeg skrive en Ph.D. Pt. vil jeg enten gerne undersøge, om det ikke er muligt at lave nogle små standard guides til folk, der rejser ud i forhold til deres situation. Der er meget hjælp at få på papiret, men når du så er i landet, så er det 100 % op til dig selv at skabe din hverdag. I vores situation blev der (udefra) fokuseret meget på, at jeg skulle ud og skabe mig et netværk. Det ville da have været fantastisk at gøre fra første dag, men hvem ville så tage sig af min 2 årige datter og nyfødte søn, imens jeg var ude og realisere mig selv? Eller om det at vende hjem til Danmark med børn, der er danske og ser danske ud, taler dansk, men som har en anden kultur. Specielt med fokus på skolesystemet hvor mange hjemvendte, ender med at sende deres børn i privatskole. De har ofte svært ved at indfinde sig under den frihed der er, både i forhold til lærerne, skolegangen og sproget. Jeg er ikke i tvivl om, at min lille pige vil blive slagtet i det første frikvarter med fri leg. De lever pt. i en lille bobbel, hvor der altid er en lærer omkring dem, og hvor man snakker og behandler hinanden meget pænt. Det kan lade sig gøre fordi de er 3 lærere til 20 børn i 1. klasse, og i førskole (3år) er de 3 lærere til 12 børn. Så kan man jo tale om, hvad der er godt eller skidt, men pointen er, at det er en helt anden hverdag/kultur, de vil komme hjem til.

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?

En dårlig/ikke eksisterende løn. Konstant nye udfordringer du skal forholde dig til. Hver gang du åbner computeren det første år, er der nye opgaver i vente. Det er hårdt,  men allerede nu i 2.  år er der nogle ting, som kommer meget lettere. Og som nævnt flere gange, ansvaret er altid dit. Men for mig overskygger det på ingen måde alle de positive ting der følger med i vores situation.

21) Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?

Fleksibilitet og friheden til at være din egen chef. Stress er stort set ikke eksisterende i vores hverdag, for har ungerne en dårlig morgen eller brug for lidt ekstra tid, så tager vi os det. Det ligger så dybt i mig, at jeg vil hellere komme for sent ud af døren, end at vi alle kommer af sted på en træls måde. Og de fleste dage kan jeg jo selv bestemme, hvor tidligt mine møder skal ligge, samt hvornår på dagen de forskellige opgaver bliver løst. Er vi presset i nogle perioder, specielt under sygdom, så er det selvfølgelig hårdt, at det ofte er om natten, jeg arbejder. Og er det over en længere periode, så må jeg nedjustere mine forventninger, hvis der er brug for det. Det kan da være mega hårdt, for som selvstændig brænder man jo for det, man er ved at starte, og har bare lyst til at udvikle det så meget som muligt. Og nogen gange misunder jeg min mand, fordi han bare kan tage af sted og lukke døren og tage på arbejde… Men jeg vil heller aldrig glemme eller opgive den tid i hverdagen, jeg har med ungerne. Ungernes søde bedsteforældre i USA minder os tit om, at den tid vi putter i ungerne nu, den får vi at mærke igen senere hen.

• Så nåede vi til vejs ende. Tak til Marie for at deltage.

Kan I huske, at jeg på et tidspunkt præsenterede jer for nogle seje iværksættere? Vi nåede til fem. Så begyndte jeg på arbejde, og to af mine veninder gik igang med at svare på mine spørgsmål. Men de er nogle travler kvinder, så det har taget tid, men nu er vi ved at være der. Jeg glæder mig i hvert fald til at præsentere jer for endnu en sej iværksætter.

Denne gang skal I møde Marie, som driver virksomheden Kodanska. Den har været nævnt på bloggen før, bl.a. her og her. Normalt når jeg får svar retur for iværksætterne, så redigerer jeg lidt. Sletter lidt hist og pist, så jeg synes, at det får et læsevenligt snit og format. Marie har leveret 9½ sider…. Jeg har kigget længe på det, og nu besluttet mig for, at jeg aldrig får det skåret ned til 1 indlæg. Derfor får I her første del af Maries ærlige og dejlige historie, som ikke kun omhandler iværksætteri, men i høj grad også kærlighed og familieliv. Jeg håber, I nyder den.

1) Fortæl lidt om dig selv 🙂

Jeg hedder Marie Graff, Jeg er 33 år, og jeg bor med min mand Anders, som jeg mødte for 10 år siden i Adelaide, Australien, hvor vi begge læste et semester fra Handelshøjskolen i Aarhus. Vi havde aldrig set eller hørt om hinanden før vi mødtes på skolen i Australien og fandt ud af at vi læste på den samme skole i Danmark og boede 10 min fra hinanden. Og så mødtes vi på den anden side af jorden… Han havde ideelle forhold for en gåtur langs stranden, solnedgang og delfiner der fulgte os langs strandbredden, og jeg var solgt – vi blev ret hurtigt kærester 🙂 Det var de mest fantastiske 7 måneder ude, og vi har fået så mange gode venner rundt omkring i verden. Vi mødtes under eventyrlige forhold og en af de passioner vi deler, er at opleve, udforske nye dele af verden og udfordre os selv. Hver gang vi har været et nyt sted, siger vi altid, her skal vi tilbage til, men det sker ikke. Det er som om det uvisse og uudforskede derude trækker mere i os. Det er nok også den passion, der har ledt vores veje til Prag, Tjekkiet. For 3 år siden arbejde vi begge + 45 timer om ugen, og vores hverdag var presset. Vores familieliv var langt fra, som vi ønskede det. Jeg stod alene med mange ting, da Anders havde lang transporttid, og jeg var presset på alle måder, så jeg kunne ikke være den mor, kone eller veninde jeg ønskede at være. Jeg kunne godt lide min arbejdsplads, men jeg havde en position som var alt for ekstrovert til mig, hvilket resulterede i, at jeg ikke havde overskud til at tale med min famile og venner, da jeg bare trængte til ro, når jeg kom hjem. Trådte Liva (min datter fra 2011) det mindste ved siden af, var min tålmodighed nærmest ikke eksisterende, og vores kalender var proppet med alt muligt, som på ingen måde hjalp til ro og tid til vores lille familie.

I foråret 2013 stoppede vi op og kiggede rigtigt på hinanden. Vi begyndte at arbejde på forskellige senarier for at ændre vores hverdag, og inden længe blev min mand tilbudt en udstationering i Prag. Vi havde luftet tanken, om at det var på vores ønskeliste på et tidspunkt at arbejde i udlandet, men lige pludselig gik det hele meget hurtigt. Midt i juni fik vi tilbuddet og havde 48 timer til at bestemme os, og 1. august startede Anders i Prag. Han skulle sørge for at finde et nyt hjem til os, mens Liva og jeg blev tilbage i Danmark, så jeg kunne gøre mit arbejde færdigt, inden jeg gik på barsel. Jeg skulle også lige sælge vores biler, arrangere flytning mv. Set i bagspejlet var det nok lidt hårdere både fysisk og psykisk end forventet, og specielt da jeg jo var højgravid 🙂 Man er vel optimist 🙂 Jeg endte med at blive sygemeldt den sidst måned pga. for mange plukveer. Men vi kom i mål, og Liva og jeg nåede lige at tilbringe et par uger i Prag, inden lillebror Villum meldte sin ankomst (3 uger for tidligt). Så Liva fik 2 uger til at vænne sig til nyt land, nyt hjem, ny institution, nyt sprog og ny familiestruktur – og alle de kloge hoveder skriver, at det er meget vigtig med ro og stabilitet for børn inden nye søskende kommer til verden. LOL

Alt omkring os forandrede sig, men på en eller anden måde formåede vi at gøre vores privatliv meget simpelt, og tingene faldt lige så stille og roligt på plads. Vores lille dreng var nem. Min familie ankom dagen efter fødslen, og pludselig var der tid til hinanden. Der var en masse ting, vi skulle forholde os til derude, men når vi var hjemme, kunne vi lukke os inde i vores egen lille bobbel og bare være os. Nok lidt ligesom når man er forelsket. Vi havde nok i os selv, og der var ikke nogen, der trak i os på den anden side, for vi var kun os. Vi kendte ikke andre. Ingen vi skulle stå til ansvar for, koordinere med eller forholde os til – vi var kun os 4. Det lyder meget nemt, når jeg skriver det og tænker tilbage på det. Det var det også i hjemmet. Men udenfor var det kaos. At tilpasse sig en helt ny kultur er en kæmpe omvæltning, og du befinder dig uden for din komfortzone 99 % af tiden. Bare et nyt sundhedssystem var crazy, og ikke mindst fødslen var en stor kulturel mundfuld, hvor hele deres setup bare er så langt fra vores i Danmark. Medicin til alt, stærk medicin, og så følger du lægens ordre. Ikke noget med at stille spørgsmål, da det kan virke som om, at du betvivler deres evner som læge. Men gud hvor er det svært og specielt med to små unger.

Det er umuligt at forestille sig alle de ting, man bliver stillet over for. Du bliver virkelig testet som person, partner og familie. Alt skal genskabes på ny. Men knækker du koden, er det den vildeste rejse. Jeg bliver hver eneste dag inspireret af måden folk i vores internationale netværk lever på. Det er så forskelligt fra, hvad vi selv gør og den “normale” hverdag i Danmark. For mig er det en øjenåbner for, at alt er muligt, man skal bare finde den rytme der passer bedst til en selv og sine kære omkring sig. Min mand elsker at kunne forsørge sin familie, han er på ingen måde den moderne mand, der gerne vil have barsel, og som står klar med maden når vi kommer hjem. Det betyder ikke, at han ikke er en fantastisk mand eller far. Det er han. Han leger og slås med ungerne, fra han kommer hjem til de går i seng, og det er jo ham, der har gjort hele dette udlandsophold muligt og som er kernen til, at vi har fundet et velfungerende familiemønster. I bund og grund er min pointe bare, hvorfor gøre noget, fordi det forventes af dig. Vi gør tingene på vores måde, ikke fordi det er moderne eller passer ind, men fordi vi har taget stilling til det og fundet ud af, hvad der fungerer for os, og hvilke opgaver vi hver i sær finder værdi i.

Nogle af de ting der giver mig allermest værdi er frihed, evnen til selv at styre og hjerterum.

2) Hvad er din uddannelse? 

Jeg har en bachelor i økonomi og en kandidat i International Business. Jeg skrev min afsluttende opgave for Grundfos omkring udstationering og evnen til at tilpasse sig og performe på det forventede niveau. Omkring hvilke faktorer der er afgørende for, at man som udstationeret får succes både på jobbet og på hjemmefronten. Og det har jo senere vist sig, at jeg nu selv sidde i en lignende situation og kan relatere til mange af tingene i praksis. Når jeg kigger tilbage, har der nok altid ligget en stor interesse i at opleve. Med det samme jeg fik muligheden for det, stak jeg af. Først på efterskole, så til USA som au pair, hvor jeg studerede basis engelsk for at kunne søge ind på universitet (jeg var elendig til engelsk), senere Australien da vi fik mulighed for udveksling og nu Prag. Jeg må jo nok indse, at det at opleve og udforske er en stor del af min personlighed.

3) Fortæl om din virksomhed 🙂

Min virksomhed hedder Kodanska. Det betyder Københavnsgade, og er tilfældigvis den gade vi bor på her i Prag . Det var en taxichauffør, der fortalte mig det, og så syntes jeg, at det var oplagt at vælge dette navn, som er en kobling mellem vores tjekkiske hverdag og vores rødder i Danmark. Jeg elsker, når der er personlighed og små historier koblet til tingene. Derfor er Kodanska også meget personlig på de sociale medier. Jeg kan godt selv lide, at man kan se/føle personerne bag skærmen. Kodanska gik live juni 2015, men var selvfølgelig i mine tanker lang tid for inden.

Der skulle opbygges en webshop, etableres kontakt til designerne, udarbejdes kontrakter, testes produkter, prisfastsættes produkter, udvikles emballage til produkterne, shipping, lagerføring, marketingsmateriale, billeder mv. Det var lidt overraskende, hvor mange ting, der skal spille for at gå live. Alt var nyt for mig og også for mange af mine små designere, da de var helt nye på markedet. Så vi har hjulpet hinanden, og jeg har også været med i deres opstartsfase. Hvilket selvfølgelig har skabt et fantastisk bånd mellem os, hvor vi har stor respekt og tillid til hinanden. Specielt Ema Mamisu bruger jeg meget som sparringspartner i keramik branchen. Til udvikling af nye designs bruger jeg rigtig meget Martina og Hansa, som står bag brandet Matela Original Furniturs, da Martina er interiørdesigner og Hansa er snedker, har de fantastisk mange kontakter her i Prag, og kan ofte fortælle mig om mine idéer kan lade sig gøre eller ej – det meste kan heldigvis lade sig gøre 🙂 Bare ikke altid inden for det ønskede budget.

Kodanska er en webshop, der samarbejder med mindre designere pt. her i Prag, men jeg er er så småt ved at bevæge mig ud til andre lande. Jeg har et rigtig godt forhold til de håndværkere, jeg allerede har tilknytte Kodanska, og inden for det sidste år er mine egne idéer og designs så småt begyndt at se dages lys. Jeg kan ikke selv lave tingene, men jeg har mange idéer i mit lille hoved. F.eks. ville jeg gerne lave en stor salt krukke, da jeg var træt af, at jeg altid havde en pose med groft salt på mit bord. Over et halvt år samarbejdede jeg med Ema Mamisu om at lave den helt rigtige model til Kodanska, og sammen fik vi skabt den kollektion af krukker, som nu sælges på vores webshop og i enkelte butikker i Danmark. Det er super fedt at kunne være med i hele kæden fra produktudvikling, til produktion, salg og respons fra kunderne, og nu også på det seneste med retailers.

Vores hjemmeside blev inden jul opdateret med nye lækre produktbilleder, hvilket jeg er super tilfreds. Hjemmesiden havde inden da stået lidt stille, da jeg i en periode havde fokus på at få sammensat den rigtige kollektion samt udvikle nye produkter. Derefter var det tid til billeder, som blev taget i mit lille skur på 8 m² ved vores sommerhus i Danmark. Vi arbejdede nonstop i 12 timer en lørdag, hvor jeg stillede tingene op, min fotograf tog billeder og så videre til næste produktgruppe. Derefter skulle alle billeder redigeres, gøres klar til web, udvælges, der skulle laves nye produktbeskrivelser, nyt web design mv. Der ligger utrolig mange timer bag de forskellige ting. Man bliver lidt overrasket nogen gange, men andre gange bliver man også overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. Det kræver bare tid. Og den er lidt dyrebar lige nu, eftersom vi også har to små bavianer, der skal plejes. Derfor er det tit nattetimerne, der bliver brugt. Det kan i perioder lade sig gøre, men er der en, der bliver syg eller ramler den daglige hverdag, så er det tid fra Kodanska der ryger. Men det tror jeg alle med små børn kender til 🙂

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Altså den fornemme titel er vel CEO, men til dagligt vil jeg nok nærmere kalde mig “alt muligt manden” (er det ikke det Nannas far er i Nanna filmene? Har altid tænkt over hvad det var… Men det er vel bare en, der håndterer alt selv 🙂 ).

Da jeg oprettede Kodanska, blev jeg enig med mig selv om, at det eneste jeg havde var tid. Vi er så privilegerede, at min indtægt pt. ikke har betydning for, om der kommer mad på bordet, og derfor var og er min strategi stadig, at alt skal laves af mig selv for at holde mine omkostninger nede. På sigt har jeg da en drøm om, at jeg kan udlicitere nogle af opgaverne, for som selvstændig finder man også hurtigt ud af, hvad du brænder for, og hvad du skal slæbe dig igennem.

Først og fremmest sidder jeg med alt det praktiske omkring Kodanska. Det strategiske: hvor er vi og hvor vil vi gerne hen, opbygning og vedligeholdelse af webshoppen. Alt marketing online og printet, lagerstyring, produktion, regnskab, forsendelse og kundeservice. Det er nogen gange lidt af en mundfuld, og der skal virkelig lyttes meget til mavefornemmelsen, da der jo ikke er en opskrift på, hvordan man skal køre en business. Det er meget vigtigt for mig, at jeg har mig selv med og tingene virker naturligt, så det ikke bliver en sur pligt, men nærmere en del af mit liv. På den måde kan jeg holde magien oppe ved Kodanska og gøre Kodanska en del af min hverdag. Jeg ville alligevel gå og lede efter små lækre designs, når vi er ude at rejse, og det kan jeg da ligeså godt udnytte gennem Kodanska. Og jeg vil stadigvæk gå rundt og få en masse idéer, og det kan jeg jo ligeså godt prøve at sætte i produktion og tjene lidt penge på, det hvis det kan lade sig gøre. På et tidspunkt begyndte jeg at følge alle de her regler om, hvornår og hvordan jeg skulle poste mine opslag på instagram og facebook (Du vil blive overrasket over hvilke strategier, der ligger bag mange opslag). Det virker helt sikkert for mange, men for mig blev det endnu en lænke om benet og drænede mig for energi, da jeg brugte mange tanker på at få opstillet det rigtige billede og få det postet på det helt rigtige tidspunkt etc. Der skulle der virkelig mærkes efter i maven og lige tænkes en ekstra gang over, hvorfor jeg oprettede Kodanska. Jeg fik hurtig ændret strategien, og nu er det ændret til, at jeg laver opslag, når det passer Kodanska/mig – for det meste 🙂 Som person er jeg meget følende, og det bruger jeg også meget i min hverdag. Føles det rigtig og godt, så går jeg efter det. Har jeg en klump i maven, eller bliver jeg stresset over situation, så skal det ændres.

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Som sagt stod vi over for store ændringer i vores hverdag ved at flytte til Prag, og lige pludselig stod alle døre åbne. Hvad vil du Marie? Hvad vil du bruge din tid på? Det er faktisk et stort spørgsmål, som man nok sjældent får lov at stille sig selv, hvor man rent faktisk kan gå efter det. Jeg har altid 117 idéer og projekter kørende, og da vi flyttede til Prag, valgte vi at prioritere at bo i byen, så jeg nemt kunne komme rundt i byen, mens jeg var på barsel. Det skete også, men først efter 6 mdr kunne jeg overskue at begynde og snuse til den nye kultur. Da det skete, var det fantastisk, og jeg har elsket Prag lige siden. Det er den hyggeligste by, nemmeste by med unger, børn er velkomne overalt, og vi tog hurtig scooter kulturen til os. Alle børn kører på scooter rundt i byen, og det lærte Liva også hurtigt. Vi havde derfor vores daglige ture rundt i byen, hvor jeg så småt fik øjnene op for tjekkisk håndvæk. Og der startede det hele ligesom. Liva på scooter (mit logo) og mig, der gik og fik gode ideer.

Inden vi flyttede til Prag, fik jeg også en rigtig god veninde til at lave en personlighedstest på mig, og hun gennemgik den meget ærligt med mig og et par andre veninder. Det kom mange eksempler frem om min personlighed, som jeg nok godt vidste, men som lå godt gemt. Vi valgte at lave testen på mig som privat person, og ikke som jeg ville være i arbejdsmæssige sammenhænge. Der er nemlig stor forskel på, hvem jeg er. Man tillærer sig nogle redskaber for at gennemføre et studie eller fungere på en arbejdsplads, men er de i overensstemmelse med ens personlige værdier? Og det var der, at der viste sig at være et mismatch for mit vedkommende.

Nu forstår jeg, hvad min daværende mentor mente med, at

“Det er vigtigt, at du passer til den opslåede stilling, men ligeså vigtigt at stillingen passer til dig”

Man lærer hele tiden 🙂

Det viste sig, at jeg har et stort behov for fleksibilitet og frihed. Det betyder ikke, at jeg ikke vil eller skal arbejde hårdt. Jeg arbejder højest sandsynligt flere timer nu, end jeg nogensinde har gjort, da jeg som selvstændig altid er lidt på arbejde. Jeg vælger bare selv vejen, og hvornår jeg vil arbejde, og får det til at passe med familien. Jeg fik styr på et par værdier, der hedder familien først og så arbejde. Tidligere følte jeg mig bundet når vores privatliv, skulle styres af mit arbejde. Jeg ville have mulighed for at komme 30 minutter for sent, hvis vores datter havde en træls morgen. Eller tage hende til lægen uden at skulle stå til regnskab på arbejdet. Kernen ligger nok i, at jeg hader at stresse, jeg hader at jage ud af døren, så alle får en dårlig start på dagen. Jeg kan godt lige at nyde livet og hygge os, og det er en af vores få husregler, Vi skal have tid til hygge hver dag 🙂 Jeg har aldrig været god til at skulle stå til regnskab over for nogen. Jeg kan godt lige at styre min egen hverdag, og mine personlige værdier druknede ofte i en struktureret og rutinepræget hverdag. Jeg kom derfor hjem drænet for energi, og det har jeg virkelig fundet ud af nu. Fleksibilitet er nøglen til min succes og glæde, og den er vigtig for vores lille familie.

Sikke en lang omgang for kun 5 spørgsmål 🙂 Resten af Maries historie kan I læse i del 2, som findes lige her.