Tag-arkiv: Feber

Et nyt kapitel i Lillebrors liv

I starten af april blev Lillebror 5 måneder, og sidste uge bød på flere nye ting i Lillebrors liv.

Den største forandring for E var nok, at vi sidste mandag begyndte med grød. Det gik fint nok de første tre dage. Hans instinkt siger, han skal åbne munden, og han vil meget gerne selv tage skeen og føre ind i munden. Så lidt gled der ned. Derefter lærte han, at spytte grøden ud igen, så siden har han ikke spist grød overhovedet. Men vi fortsætter da bare med smagsprøver og mælkebar… Han skal bare se at komme igang, for når han rammer 7 måneder, tager jeg væk fra ham i 1½ døgn… Og selvom han sikkert vil savne mælkebaren, skal jeg være sikker på, at han kan spise lidt fastere føde og drikke af en kop!

I sidste uge var det også tid til 5 måneders undersøgelsen ved lægen. Emil havde feber (igen), så vaccinationen har vi tilgode til denne uge. Men ellers blev han målt og vejet. Han er nu 71 cm og 7,7 kg. Det er længdemæssigt to kurver over gennemsnittet, mens det vægtmæssigt er lige på gennemsnitskurven. Det var lægen ikke helt tilfreds med, da han så er faldet en del vægtkurver siden fødslen. Det har sundhedsplejersken tidligere også holdt øje med til diverse kontrolvejninger. Så nu skal han lige kontrolvejes igen….

Lillebror

I sidste uge besøgte vi også vuggestuen i den integrerede institution, hvor A går. Vi er MEGET i tvivl, om vi skal søge plads til ham der, eller i en dagpleje. A gik i dagpleje, og det var vi SÅ glade for. Vi fik en fantastisk dagplejemor, der virkelig var dygtig og god for A. Rent logistisk ville det bare være nemt, at have Lillebror og A i samme institution – og så fik vi også et positivt indtryk i vuggestuen. Så vi overvejer. Opvejer fordele og ulemper. Tænker osv. Beslutningen skal træffes i den kommende tid, da vi skal søge plads senest 3 måneder før, vi skal bruge den.

Ellers må jeg sige, at han er en glad dreng, der dog helst vil være ved sin mor, når han ikke er de hjemlige rammer. Han elsker sin storesøster, og så kan han godt lide at se tv… Tsk tsk. Ham skal vi nok få en god dreng ud af.

Lillebror

 

 

Påskeferien i billeder

Så går påskeferien på hæld. Vores ferie har budt på både godt og skidt, som jeg vil prøve at opsummere med nogle af mine billeder.

Påskeferien

Påskeferien

  Påskeferien

Påskeferien

Vi startede påskeferien med tre dage i Lalandia med As bedste ven og hans forældre, som heldigvis er rigtig flinke 🙂 Vi nåede de aller vigtigste ting, som badeland og Monkey Tonkey land tre gange, Lalandia show, is, køre tog, spille airhockey osv. Og for mig var højdepunktet, at jeg nåede at få en drink, inden jeg puttede Lillebror og drattede om. Det var et gensyn med en gymnasieklassiker, nemlig Cuba Caramel med appelsinvand.

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Hjemme igen kastede A op om aftenen, og tog dernæst tre dage med feber. Her fik vi leget med LEGO, spist æggemadder med karse og Lillebror og jeg måtte repræsentere familen til påskefrokost i mine forældres sommerhus.

Påskeferien

Påskeferien

Da A rejste sig igen, præsterede vi at stå foran Babysam 3 minutter før åbningstid, da de afholdt Crazy Day, og jeg kunne spare penge på en ny autostol. Jeg tog også begge børnene med i City Vest, hvor A præsterede at indsamle balloner i henholdsvis Synoptik og Skoringen, flag ved Fætter BR, to poser perler ved Fætter BR betalt med en gavekupon fra et Happy Meal, chokoladebolle ved Føtex, slik ved Synoptik og påskeæg fra Name It “dukken”. Og så fik hun nye bukser af sin mor, og da vi var færdige, sov Lillebror, så vi satte os og fik en slush-ice. Det må siges, at have været indbringende for den lille dame 🙂 Jeg præsterede at kigge på sko i Skoringen, hvor jeg fandt to par til et pars pris til Børnenes dage. Det viste sig så bare, at Børnenes dage først var fra på torsdag… Så nu har jeg en fin seddel med modeller og str. Flot!

Påskeferien

Påskeferien

Søndag stod den på fødselsdag hos min svigerfar. Han serverede grønne bønner, hvilket til forældrenes store overraskelse var et hit hos både A og hendes fætter på 2 år. Natten er gået med at køre barnevogn indenfor, da Lillebrors hoste har vækket ham hele tiden. Så vi er trætte, og i dag tager vi det stille og roligt. Og ja så har jeg fået nyt kamera, som jeg har øvet mig i at bruge. Dvs. både det at få det brugt, men også hvordan motiverne kan fremstå med de to objektiver, jeg har. Måske I allerede kan se forskel på nogle af mine billeder 🙂

Jeg håber, at I har haft en god påske.

Lignende indlæg:

Om ansvaret for at træffe beslutninger på sit barns vegne

En mors reflektioner…

Lillepigen vågnede sidste lørdag med en hoste som en sælhund. Rigtig hul og tør. Faktisk havde vi hørt den i løbet af natten, så det var ikke den helt store overraskelse. Hun var mat, og vi tilbragte formiddagen på sofaen. Om aftenen skulle vi til min søsters kandidatfest i Odense. Det var planlagt, at vi alle tre skulle afsted, men at vi ville køre hjem om aftenen, når Lillepigen skulle sove. Det ændrede vi, så det kun var mig, der skulle afsted.

Da Lillepigen hørte det, var hun pludselig helt rask. Hun råbte “Mor jeg er rask. Jeg hoster ikke mere.” Hun havde ærlig talt glædet sig, så vi syntes, at det var svært. Vi aftalte, at vi først besluttede noget, når hun havde sovet middagslur.

Da hun stod op fra lur, spurgte vi til, hvordan hun havde det. Hun forsikrede os om, at hun ikke var syg, selvom vi godt kunne se, at hun ikke var på toppen. Jeg prøvede at forklare hende “konsekvenserne” ved at tage med. Og helt ærligt – det var ansvarsfraskrivelse fra mig. Man kan jo ikke forklare en 3 årig, hvad det betyder, at køre hele vejen til Odense til en “voksen”fest uden andre børn…

Det endte med, at vi tog afsted alle tre. Lillepigen fik en madras i den ene ende af lokalet. Hun hyggede sig, og gik til og fra som det passede hende. Hun sluttede dog aftenen af med at kaste op på gulvet…

Søndag satte feberen ind og hen på aftenen, kan man sige, at vi mistede kontakten med hende. Hun sov og lå ellers helt stille og stenede tv.

Så spørger jeg selvfølgelig mig selv, om det var rigtigt at tage hende med til fest? Om det var for hendes eller vores skyld? Om jeg traf det rigtige valg på vegne af mit barn… For jeg må huske, at jeg er den voksne – og det er mig, der har ansvaret. Hun har ikke lidt nogen last, for hun hyggede sig, men havde det alligevel været mere rigtigt at blive hjemme?

Spørgsmålene er mange, og de bliver ikke besvaret. Men jeg må minde mig selv om, at jeg er den voksne.

Lignende indlæg:

Godmorgen og lidt om nattesøvn…

Godnat og sov godt…

Godmorgen derude. Jeg har vidst aldrig lagt skjul på, at jeg er A-menneske. Nogle gange når en putning af Lillepigen trækker ud, så er jeg putteklar, før hun er…

Og nu er Lillepigen syg. Forrige nat tog jeg en madras med ind på hendes værelse, for hun ville kun sove i sin egen seng – og jeg magtede ikke at løbe frem og tilbage mellem soveværelset og hendes værelse. Hun havde høj feber, så hun klynkede store dele af natten. Hostede, skulle have vand og nusses. Og da hun midt på natten opdagede, at jeg lå på en 80 cm bred madras, så ville hun ned til mig. Og så var pladsen trang og temperaturen under dynen høj!

Lillepigen vækkede mig mandag morgen kl. 5 og jeg følte mig som et “halvt” menneske. Træt med træt på…

I går aftes havde hun også høj feber, så jeg gik i seng kl. 21. Og da Lillepigen først ville op kl. 7, følte jeg mig hel igen 🙂 Natten har stadig været meget afbrudt, men jeg tror kun, at Lillepigen har sovet ved mig i 2 x 1 time. Nu ligger vi i sofaen med pc og iPad. Jeg balancerer mellem at være mor/sygeplejerske, lidt på job og så lidt husmor. Så der bliver både blandet trylledrik (Nesquick kakao), tørret næse, svaret på mails og lagt vasketøj sammen. Og nu blev det også lige til et blogindlæg. Udenfor sner det, så udsigten er heller ikke så ringe.

Og en lille sejr er, at Lillepigen lige har spist chokoladeknapper! Når hun nærmest nægtede at spise i går, så er det jo en form for sejr.

God dag til jer fra sygestuen/hjemmekontoret.

Lillepigens rester.
Lillepigens rester.

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #80

En rolig søndag med sygdom og træthed…

Hit:

  • At det var søndag, så vi kunne være hjemme i ro og fred.
  • At få hjemmelavet stjerneskud – mums. Laver et indlæg med inspiration en af dagene.
  • At håndboldlandsholdet viste lidt gejst i dag…

Shit:

  • At Lillepigen er syg, og det er blevet værre her til aften. Feber og ingen lyst til mad.
  • At huset bærer præg af en træt og sygdomsramt familie = rod!

image

Lignende indlæg: