Tag-arkiv: Fiskefilet

Status pt. #15

Status pt. her lige inden sommerferien:

  • Mine børn går på ferie på fredag. Det skræmmer mig lidt, men jeg glæder mig også enormt meget. Vi skal bl.a. nå nogle af tingene på denne liste.
  • Vi skal først have barnedåb til august, men når ferien er ovre, er det jo ‘lige om lidt’. Så invitationer skal ud og mad skal overvejes/bestilles.
  • Hjem-is har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan se, hvornår de kommer forbi. Den passer som vinden blæser… Totalt utilregnelig – og så må jeg altså købe mine is et andet sted. Jeg skulle jo nødig løbe tør.
  • Jeg/vi har dog “tjent” et gavekort til Hjem-is for at teste noget børnetandpasta. Så vi holder alligevel øje med, hvornår de kommer.
  • Jeg læser Alle vi børn i Bulderby for min datter. Jeg havde præcis den bog på bånd, da jeg var barn, og når jeg læser op, kan jeg høre, hvordan oplæseren lød. (Og jeg lyder helt forkert…)

  • Min datter er ret fornærmet over, at jeg ikke ville hænge flag op på hendes værelse i anledning af sidste skoledag i 0. klasse…
  • Vores kat æder altid sine mus udenfor. Gerne med os/børnene som publikum inde fra stuen. Den anden dag kom den alligevel ind med en død mus, der skulle kastes op i luften. Da det ikke lykkedes mig at smide katten ud i haven, måtte jeg feje både kat og mus ud i bryggerset med en kost.
  • Katten fik det forøvrigt skidt af den mus, og kastede op udover kadaveret midt på gulvmåtten. Behøver jeg sige, at jeg selvfølgelig var den eneste voksne, der var hjemme til at rydde op. Suk og adr!

  • Den anden dag fik jeg en fiskefilet fra fiskemanden. Dvs. jeg fik kun hul panering. Jeg forstår stadig ikke, hvordan fisken kunne forsvinde…
  • Vi var i sommerhus i weekenden – og jeg var i vandet for første gang i år. Og så fik jeg også årets første solskoldning….
  • Morgenen startede lidt over 7, da jeg fik et opkald fra en murer, der stod udenfor. Dem der havde bestilt ham, havde bare liiige glemt at informere os. Men så kom vi da i tøjet.