Tag-arkiv: Fødsel

Graviditets-skriblerier #19: Vægtskøn og om ikke at være klar

Så er jeg 38+5, og dermed 9 dage fra termin. Jeg er temmelig tung at se på, og jeg møder dagligt folk, der spørger, om jeg er klar/er utålmodig osv. Sandheden er, at jeg IKKE er klar. Pt. nyder jeg min alenetid. At gøre ting i mit eget tempo og ordne forskellige små projekter herhjemme. Og jeg forventer faktisk ikke at føde før min terminsdato.

I weekenden fandt jeg babytøj frem og vaskede det – det var måske også på tide 12 dage før termin, men jeg har ikke lige prioriteret det før. Næste step er den berømte hospitalstaske – den skal faktisk pakkes, selvom man satser på at føde hjemme. Derudover kræver en hjemmefødsel lidt anden forberedelse, som jeg også skal i gang med at se på. Så I kan nok høre, at jeg ikke lige er helt klar til at føde 🙈

Men på det personlige plan, har jeg nu både fået en pedicure og været til frisør, så på den vis, er jeg klar til at skulle være ‘bundet’ til en baby igen.

Kroppens formåen svinger virkelig meget fra dag til dag. Nogle dage kan jeg klare rigtig meget, mens jeg andre dage bliver træt og øm i kroppen af at gå 10 m. Så det er med at lytte til kroppen, og hvile når der er behov.

I går var jeg til jordemoder. Her var det mest spændende (for mig) skøn af babys vægt, som kan få ret stor betydning for, om jeg må føde hjemme. Hun skønnede til 3.800 g, hvilket er i den store ende, men ikke ‘mega stort’. Til gengæld syntes hun, at der var lidt meget fostervand, så det ville hun gerne have tjekket.

Allerede her til formiddag blev jeg ringet op med en tid til scanning et par timer senere. En scanning der viste en baby i trivsel. Passende med fostervand og et vægtskøn på ‘kun’ 3.600 g. Alt i alt gode beskeder. Og selvom jeg venter 14 dage med at føde, så bør baby ‘kun’ veje omkring 4.100 g – sådan ca. og med alle forbehold.

Så nu må jeg hellere igang med at forberede og visualisere den hjemmefødsel. Det har jeg ellers holdt lidt (meget) igen med, for hvad nu hvis…

Maven i dag:

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Status 9 måneder efter fødsel

I dag er Lillebror 9 måneder og 1 dag – det er lige så længe, som han lå i min mave (altså sådan i talesprog, da jeg gik 1 dag over tid). Det svarer ca. til 1,5 år!

I de sidste 1,5 år har vi bl.a.:

  • Taget 21 kg på og tabt 19 kg….
  • Vokset fra ‘ingenting’ til 4,63 kg ved fødslen og nu en fordobling til 9,5 kg.

  • Gennemført et løbeprogram fra 0-5 km…
  • Gennemgået et udviklingsprogram og kan nu kravle rundt i hele huset.

  • Gennemført mit lønnede arbejde med kvalme, vand i kroppen, øm lænd og dernæst mit arbejde som mor på alle tider af døgnet. På mandag skal jeg retur til mit lønnede arbejde.
  • Beskæftiget sin mor ved at lave stort set ingenting andet end sove og skide og spise og kræve underholdning. Er netop begyndt i vuggestue.

  • Vokset fra str. S til ventetøj og er nu retur i S/M
  • Vokset fra str. 62 til 80 (ja 56 kom vi aldrig i)

  • Genopfrisket alle børnesangene.
  • Vinker og smiler