Tag-arkiv: Fødselsberetning

Status pt #25

Mandag igen… Og vi er trætte efter en hård weekend…

  • Weekenden bød på 3 års familie fødselsdag lørdag. Mega glad fødselar, der fik de sejeste gaver i kategorien fjernstyrede biler, skyder og dinosaur.
  • Jeg havde bagt brownies – mums. Men keg ved ikke, om jeg skal græde eller grine over alt det, der er tilovers. Jeg har jo ingen rygrad…
  • Jeg har besluttet, at i dag må jeg fråde løs. Men fra i morgen er der begrænsning på!

  • Søndag bød på en tur til LEGO House. Fedt sted – glæder mig til at komme igen med lidt større børn, så jeg kan lege mere selv 😉
  • I dag er jeg startet på en 4 ugers Challenge… 8 minutters træning om dagen. Det lyder SÅ meget nemmere, end det er.

  • Vi har fået tilbudt vuggestueplads på den ønskede dato og i den ønskede vuggestue. YES! Det holdt ellers lidt hårdt…
  • Men det betyder på en måde, at den her barsel får en ende… Kan ikke helt overskue, hvordan hverdagen kan fungere med jobs og tre børn…

Fødselsberetning: Hjemmefødslen

Den her fødselsberetning har ladet vente lidt på sig, men jeg har nok haft brug for at få den lidt på afstand, for at kunne skrive sådan en “offentlig” version. Jeg har været meget glad for min fødsel, men ønsker selvfølgelig ikke at dele alt.

Læs mine to andre fødselsberetninger her og her.


Indtil jeg nåede termin havde jeg det sådan set ok fysisk. Men dagen efter min termin vågnede jeg radbrækket op med store smerter i bækkenet, som gjorde det svært både at sidde, stå og gå. Great!

Fire dage over termin var jeg hos jordemoder, som konstaterede, at lillebror havde sat sig fast i bækkenet, og det var ham, der ligesom føltes som en kanonkugle, der pressede på mine kønsorganer. En kanonkugle der blev skønnet til 4.200 g, hvilket er spot on på den officielle grænse for hjemmefødsler. Da jordemoderen mente, at jeg snart ville føde – og da jeg har god erfaring med at føde større børn, fik jeg grønt lys til en hjemmefødsel.

En uge over termin gik vandet om morgenen. Ikke i et plask. Det sivede bare lige så stille. Der var ingen veer, så udefra lignede det enhver anden morgen – altså bortset fra at det var Store Bededag. Da vandet havde sivet en times tid, og jeg havde besøgt toilettet ca. fem gange, var jeg ikke i tvivl – vi skulle ‘snart’ fejre fødselsdag. Min jordemoder skulle først tilse mig efter fire timer, hvis jeg ikke var gået i fødsel inden. Det gav mig god tid til at rende frem og tilbage til toilettet, få badet børnene og sendt dem med min far og søster til konfirmation i Vestjylland.

Med børnene ude af døren kom jordemoderen og en jordemoderstuderende forbi. Alt så fint ud, men jeg havde stadig ingen veer. Der var stadig hinder foran lillebrors hoved, som blev forsøgt løsnet. Det satte gang i nogle kraftige plukkeveer, som mindede mig om, hvad jeg havde i vente forude… Vi besluttede at se tiden an et par timer, da det forhåbentligt kunne udvikle sig til rigtige veer.

Det skete desværre ikke, så da jeg efter to timer ringede sammen med min jordemoder, blev vi enige om, at jeg skulle køre et smut forbi sygehuset og få fjernet hinderne foran hovedet. Det var hurtigt klaret, og hjemme igen begyndte veerne at komme. Jeg tog tid på dem, og selvom de ikke nåede et minuts varighed ringede jeg til jordemoderen, da de begyndte at komme med et par minutters mellemrum. Hun ville komme i løbet af tre kvarter.

Herefter udviklede veerne sig ret stærkt, og da jordemoderen nåede frem, var jeg langt inde i min egen verden, hvor jeg arbejdede med veerne og brugte min puste vejrtrækning. Jeg blev undersøgt i min seng, og dernæst sendt ud under bruseren for at få lidt lindring. Det fungerede ikke for mig, og da jeg havde slukket vandet, og bare lå som en druknet hval på land, kom jeg retur i min seng. Ingen jordemødre anbefaler vel en liggende fødsel, da tyngdekraften ikke rigtigt kan hjælpe… Men sig det til en fødende kvinde, der bare gerne vil ligge ned (mig!).

Jeg bad om lattergas, og her stødte fødslen på sin største udfordring, for maskerne manglede. Da de kom med taxa, var der en masse roden rundt, hvorefter jeg måtte konstatere, at jeg ikke kunne trække vejret gennem masken. Gisp gisp. Det viste sig at flasken med lattergas var tom… På det tidspunkt var det for sent, at bestille nye flasker med taxa – og det var alle vist klar over, selvom ingen sagde det højt.

Under alt der her halløj med lattergassen, blev jeg undersøgt og var 9 cm åben. Umiddelbart herefter følte jeg pressetrang, og jeg fik lov at presse med. Da jeg ikke havde noget lattergas at støtte mig til, fortsatte jeg med min puste vejrtrækning. Syv kvarter efter jordemoderens ankomst, var lillebror født. Jordemoderen sagde, at jeg pustede ham ud (sådan føltes det ikke), og jeg var derfor stort set ikke var bristet.

Siddende i min egen seng blev han lagt til brystet. Jeg drak Asti og spiste tortillas og hjemmebagte hveder fra aftenen før.

Efter 2,5 timer gennemførte vi børneundersøgelsen. Lillebror overraskede alle, bortset fra sin far, med sine 4.510 g og 55 cm. Faktisk var hans vægt så høj, at han skulle på sygehuset og have taget en blodprøve til måling af blodsukker. Det var på ingen måde en del af min plan for en hjemmefødsel, at jeg skulle forlade min lune seng for at køre på sygehuset, så det talte jeg mig meget bestemt ud af.

Da mine børn ankom til matriklen 3,5 timer efter fødslen, var jordemoderen og den studerende på vej ud af døren. Jeg lå i min seng og kunne kramme alle mine tre dejlige børn. Det var bestemt en god afslutning på lillebror fødselsdag.

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

Planer for april og de mest læste indlæg fra marts

I april vil jeg føde! Det er virkelig den store og alt overskyggende plan for april. Jeg skal hvile og lytte til kroppen – og mentalt forberede mig på fødslen. Derudover har jeg en del ‘klargørings’projekter i form af at finde og vaske babytøj, blive klippet og bygge lidt rede.

Marts gik med flere besøg i sommerhuset, sygdom, gevinst i det store skattelotteri, ny bil og start på orlov kombineret med påskeferie.

I marts kom der 21 indlæg på bloggen, og de fem mest læste får I lige links til her.

Det ligger meget tæt omkring 5. pladsen denne gang, men “vinderen” bliver det Karrieretirsdags indlæg, der omhandlede den mulige storkonflikt.

Som nr. 4 finder vi en gang Status pt. Det er mine små liste indlæg med stort og småt fra min hverdag. Dem har I taget virkelig godt imod. Tak for det.

På en 3. plads er der graviditetsskriblerier. Denne gang om lægebesøg og en historie mere om tis.

Det 2. mest læste indlæg fra marts handler om shopping 🙂 For på trods af alle mine gode intentioner om at vente, til jeg har født og  smidt lidt graviditetsvægt, så hoppede der alligevel lidt lækkerier hjem til mig… Ups ups.

Det mest læste indlæg var min fødselsberetning om min første fødsel. Jeg var lidt i tvivl, om det var for grænseoverskridende, men synes selv, at jeg har fået skrevet en rimelig “lødig” beretning. Og I var rigtig mange, der var glade for at læse den. Snart kommer min næste fødselsberetning også.