I dag er det den sidste fredag. Den sidste fredag det sted, der har været så meget mere end min arbejdsplads i knap 12 år. Et sted med mange gode stunder, masser af grin og enkelte tårer. I dag skal jeg sige farvel. Jeg kommer godt nok igen sidst på måneden for at aflevere min telefon, men der er jeg fortid. Mon ikke der sidder en anden på ‘min’ plads?
Jeg er vågnet kl 5. Det er tidligt. Alt for tidligt. Men det er åbenbart sådan det er. Jeg var ellers begyndt at sove til kl 5.45 de fleste dage. Mit vækkeur ringer kl 6.30, så det er også i god tid. Men heldigvis har jeg sovet godt i nat. Ingen hostende børn. Ingen gråd. Ingen opkast. Bare en sut der var tabt nogle gange. Nu ligger jeg og mærker min trætte krop. Jeg trænede i går, og det kan mærkes. Jeg er sådan et sted, hvor træningsmotivationen er tårnhøj, men jeg ved ikke helt hvornår, hvor og hvordan jeg skal eksekvere det. Det kommer. Det er forår. Mine børn bliver ældre.
Her fra den varme dyne tænker jeg også på i dag. Jeg er rolig i maven. Dejligt afklaret. Men jeg ved, at farvel bliver svært. Så mon ikke jeg fælder en tåre senere. Eller 736 tårer – som den ægte tudeprinsesse jeg er. Den anden dag havde jeg besluttet mig for at anerkende en kollega, inden jeg rejser. Det fik også øjnene til at flyde over, men jeg kom dog ud med mit budskab. Så i dag er farvel og tårer. I morgen er ferie og forår.
Hav en skøn dag.
