Kære Kong Frost
ENDELIG er du her! Du har været savnet. Jeg har savnet, at jeg i en længere periode kunne stå op til frost på ruden og frost i græsplænen. Jeg har savnet frosne vandpytter og søer, som ikke forsvinder ved det mindste solstrejf.
Kom med din afsindige kulde, som giver os røde, men tørre kinder. Kom med din dræbende kulde, så jeg forhåbentlig får lidt færre myggestik til sommer. Kom med din klarhed og renhed som bringer skønhed i min hverdag.
Lidt sne skal også være velkomment hos mig. Lige nok til at give landskabet skønhed, som varer under hele din regeringstid. Ikke så vi drukner, men blot så vi klarer os.
Kong Frost du skal vide, at jeg har savnet dig. Men din sene ankomst vil nok få mange til at beklage sig. For vi nåede næsten at strække ud efter forårets lys og varme. Blomster der springer ud, knopper på træerne og lune temperaturer. Nu er vi slået tilbage – tilbage til vinteren og dit jerngreb, som meteorologerne spår vil vare længe. Jeg både glædes og ærgres. For selvom jeg trænger til frost og kulde, så trænger vi i min sygdomsplagede familie til forår og varme.
så kære Kong Frost: Du er hjertelig velkommen, men bliv nu ikke for længe.
Din M.
