Tag-arkiv: Gavekort

Status pt. #15

Status pt. her lige inden sommerferien:

  • Mine børn går på ferie på fredag. Det skræmmer mig lidt, men jeg glæder mig også enormt meget. Vi skal bl.a. nå nogle af tingene på denne liste.
  • Vi skal først have barnedåb til august, men når ferien er ovre, er det jo ‘lige om lidt’. Så invitationer skal ud og mad skal overvejes/bestilles.
  • Hjem-is har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan se, hvornår de kommer forbi. Den passer som vinden blæser… Totalt utilregnelig – og så må jeg altså købe mine is et andet sted. Jeg skulle jo nødig løbe tør.
  • Jeg/vi har dog “tjent” et gavekort til Hjem-is for at teste noget børnetandpasta. Så vi holder alligevel øje med, hvornår de kommer.
  • Jeg læser Alle vi børn i Bulderby for min datter. Jeg havde præcis den bog på bånd, da jeg var barn, og når jeg læser op, kan jeg høre, hvordan oplæseren lød. (Og jeg lyder helt forkert…)

  • Min datter er ret fornærmet over, at jeg ikke ville hænge flag op på hendes værelse i anledning af sidste skoledag i 0. klasse…
  • Vores kat æder altid sine mus udenfor. Gerne med os/børnene som publikum inde fra stuen. Den anden dag kom den alligevel ind med en død mus, der skulle kastes op i luften. Da det ikke lykkedes mig at smide katten ud i haven, måtte jeg feje både kat og mus ud i bryggerset med en kost.
  • Katten fik det forøvrigt skidt af den mus, og kastede op udover kadaveret midt på gulvmåtten. Behøver jeg sige, at jeg selvfølgelig var den eneste voksne, der var hjemme til at rydde op. Suk og adr!

  • Den anden dag fik jeg en fiskefilet fra fiskemanden. Dvs. jeg fik kun hul panering. Jeg forstår stadig ikke, hvordan fisken kunne forsvinde…
  • Vi var i sommerhus i weekenden – og jeg var i vandet for første gang i år. Og så fik jeg også årets første solskoldning….
  • Morgenen startede lidt over 7, da jeg fik et opkald fra en murer, der stod udenfor. Dem der havde bestilt ham, havde bare liiige glemt at informere os. Men så kom vi da i tøjet.

Dagens hit og shit #92

Kløe, held i spil og tøserne alene hjemme..

Hit:

  • At jeg lige vandt et gavekort på 2 biografbilletter med sodavand og popcorn. Jeg vinder ellers virkelig sjældent – noget med et stk kunst i kunstforeningen, nogle mandelgaver og en bog om menstruation (wee eller noget). Ikke en imponerende præmieregn gennem de sidste 31 år…
  • At Lillepigen og jeg har været i Toys’r’us for at købe en større madkasse (barnet spiser jo som en voksen mand). Det var et pædagogisk træk fra min side, at madkassen skulle købes der – for så kunne vi samtidig se på alle de fine ting, man kunne vælge imellem, hvis man afleverer sutterne. Der er dog lidt forvirring, for Lillepigen spurgte, hvor deres træ var til at hænge sutterne op i…
  • At tøserne er blevet inviteret i sommerhus i weekenden. Jeg er 90 % sikker på, at vi siger ja tak (så ved du det mor 😉 )

Shit:

  • At manden tog på en impulsiv tre-dages tur til Tyskland. (Det er ikke det, der er shit.) Da jeg fortalte det til Lillepigen, sagde hun: Skal vi så have risengrød. Det accepterede jeg, og så blev det til “Jubiiii”, bare fordi far ikke var hjemme. Men det er shit, at madplanen røg sig en tur. Heldigvis er det meste vist holdbart til næste uge også. (Nu tager vi jo nok i sommerhus, så…)
  • At der nu er nogle nye russere i min Google statistic. Og så kom jeg i tanke om, at jeg i en kommentar til dette indlæg, havde lovet at skrive, hvordan man fjerner dem fra statistikken. Undskyld Jeanette. Jeg får fjernet det i aften og taget nogle screen-dumps til en mini-guide.
  • At jeg har fået mere/ny eksem. En ting er det om øjnene, som er hævet og væsker, men jeg har fået tørt kløende udslæt på halsen, som pt. breder sig med lynets hast – og jeg har også noget i hårkanten. Må til læge i morgen – kan ikke mere.
Hit
Fedt at vinde!
Hit
En tur i legetøjsbutikken er et hit – også legetøjet for de mindste…

Lignende indlæg: