Tag-arkiv: Goodiebag

‘Kendis’kram, sliders og en håndcreme

Når man virkelig kæmper for noget, så vil det ret ofte lykkes.

Så da, jeg besluttede mig for, at jeg ville med til det Nivea event, som Mette Marie skulle holde i Aarhus – ja så satte jeg alle sejl ind for at vinde billetter. Og det lykkedes!

Mandag eftermiddag pakkede jeg derfor bilen med barnevogn, baby og bæresele for at begive mig ud i myldretidstrafikken med min veninde.

Det der ventede mig, var et kæmpe kram fra Mette Marie. Og derudover pænt dækkede borde med Nivea produkter, og nogle små spiselige lækkerier. De grønne lignede sæbe – og smagen var… Ikke lige mig 😉

Der var fuldt hus, selvom man jo ofte oplever, at folk bliver væk, når noget har været gratis. Men ikke her. Ingen turde vel gå glip af goodiebag’en 😉

Hvad fik jeg så ud af sådan en aften?

  • Smagt min første slider – læææækkert.
  • Lært at Nivea betyder Snehvid.
  • Fået både kram, snak og foto med den dygtige Mette Marie.
  • Lært at Niveas klassiske creme i den blå bøtte er god til at fjerne harpiks efter håndbold…
  • Snakket med min gode medbragte veninde.
  • Prøvet en mega lækker håndcreme, som Nivea havde ‘smuglet’ ind på toilettet. Den var desværre ikke i goodiebag’en, så jeg har efterfølgende selv brugt 38 kr på den.

Kommer jeg igen? Ja selvfølgelig. Godt selskab, gratis mad og en goodiebag, siger jeg ikke nej til.

Jeg kan mærke, at jeg måske mangler at fortælle, hvad der rent faktisk var i den goodiebag. Det var såmænd en dagcreme og en natcreme – sådan noget anti-wrinkle uden parabener osv. Så var der en ansigtsrens, øjenmakeup fjerner og nogle renseservietter til ansigtet. 👍🏻

En flyvende aften med en flok Superkids

I går var vi inviteret ind og se Flying Superkids til et arrangement afholdt af Livol. Billetterne fik vi af As bedste ven, som også var med.

image

Det hele startede med leg, (gratis) pølser og sodavand på forpladsen. Normal havde i samarbejde med Livol og Børneulykkesfonden opstillet nogle boder, og selv Søren Fauli var til stede. Han speakede udover hele forpladsen om en konkurrence ved Normals bod. Jeg fik Anna med op og deltage inden vi gik ind i teltet og satte os til rette.

Vores billede som blev taget til konkurrencen.
Vores billede som blev taget til konkurrencen.

Forestillingen kom flyvende fra start. Wow de børn er dygtige! Endnu federe blev det af, at vores nabo er en af dem. Så kunne jeg sidde og holde øje med hende – det gjorde mig lidt mere nærværende. Vi så alle mulige slags spring, hop, ‘klovnenumre’, cykelnumre, noget med segboards, imponerende mange hulahopringe og skæve trampoliner. Det hele var krydret med sange og små film. (Vi måtte selvfølgelig ikke tage billeder under showet, så I må nøjes med dette)

image

I pausen hentede jeg vores præmie hos Normal, for søreme om vi ikke vandt (der var 30 vindere). Præmien var en indkøbskurv med følgende indhold: t-Shirt (fra Normal), tre tandbørster, seks pakker lommeletter, 15 poser slik (80-100 g), 10 slikkepinde, proteinbar, kalorielet bar, fire regnponchoer, paraply, balloner, Fiber Husk, børne shampoo og badesæbe, creme, to flasker vand, 24 klemmer og en bøtte Vanish.

image

image

image

image

image

Da forestillingen var slut, var der også en lille goodiebag til alle, som indeholdt en tandbørste, klistermærker, refleksbånd, refleksbrikker og en ballon.

Hele aftenen må siges at være en succes og eneste udgift var 35 kr til popcorn 😊

image