Tag-arkiv: graviditet

Graviditets-skriblerier #19: Så nåede jeg terminsdagen

Så er det i dag! Dagen der officielt er min terminsdag. Dagen hvor vægten siger +17 kg og omkredsen rammer 120 cm.

Og jeg er stadig ikke klar til at føde 🙈 Tænker på at gå fem dage over tid, så det er min egen lille ‘deadline’, men nu må vi se. Nu er strejke og lockout jo udskudt, så det er ikke helt så træls at gå over tid, tænker jeg. Men omvendt er dagens forhandlinger ret afgørende og kan betyde, at det hele fremrykkes igen.

Både min jordemoder og andre kloge folk har fortalt mig om, hvordan 3. graviditet kan være en rigtig snyder ifht. snydeveer o.l. Det har jeg intet haft af, mens jeg i min sidste graviditet faktisk havde regelmæssige (snyde)veer i næsten tre timer seks dage før termin, og igen nogle timer de efterfølgende dage.

Status lige nu er faktisk, at jeg ikke ser et eneste tegn på fødsel, udover at min mave er stor og sidder lavt. Fysisk har jeg det fint. Ja det er besværligt at vende sig i sengen – og rejse sig fra den eller sofaen. Og ja jeg vralter kun langsomt, så jeg holder mig til korte distancer. Men udover det, skal jeg bare sørge for hvile og søvn, så har jeg det overordnet set fint.

Så tiden går og lillebror vokser sig stor og stærk, satser jeg på. Jeg har en tid ved jordemoder i næste uge, hvor jeg får et nyt skøn på hans størrelse.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg i sidste graviditet faktisk blev sat igang på min terminsdag. Og så gik vi bare der og ventede… Men ingen fødsler er ens, så jeg må bare vente og se, hvad denne byder på.

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Graviditets-skriblerier #8 – når kroppen begynder at blive presset


Det her indlæg er skrevet i starten af januar. Jeg er nu 25+1 og vægten siger +10 kg. Det kan mærkes. De første par dage på job i det nye år, har været hårde. Det går nu rigtig fint med at sidde meget ned, men jeg er træt – og det opdager jeg for det meste først, når jeg har fri.

Nu er det blevet første weekend i januar, og i dag har min krop skreget på pause. Jeg bliver øm i mit bækken af ret meget aktivitet. Så det med at handle fik jeg udliciteret til min mand, og så har jeg siddet ned til ret mange af dagens aktiviteter.

Jeg kan godt huske, det jeg oplever, fra mine tidligere graviditeter. Jeg havde bare bildt mig selv ind, at det først kom langt senere i graviditeten… Pt. har jeg 3,5 måneder til termin og 2,5 måneder til barsel. Det virker lidt uoverskueligt, men forhåbentligt får jeg en meget bedre dag i morgen, og så ser alting lysere ud.

Om 2 ugers tid står den både på besøg ved jordemoder og læge. Det bliver forhåbentligt ret standard. Jeg mærker masser af liv hver dag, og eftersigende skulle lillebror nu være ca. 30 cm og 1 kg.

Ugen efter læge og jordemoder skal jeg til sukkerbelastning. Jeg har vist nævnt det før, men det skyldtes, at jeg fødte en stor baby sidst. Jeg har hele tiden frygtet sukkerbelastningen, da jeg tror, at det er mega klamt. Men nu er jeg faktisk også begyndt at frygte resultatet, og at jeg rent faktisk har sukkersyge. Det kan jeg slet ikke overskue, så nu vil jeg egentlig gerne bare have den sukkerbelastning overstået!

I kan lige få er billede af maven fra 24+6.

10 facts om mig: 9 sande og 1 falsk

Jeg har prøvet det før, og jeg morede mig egentlig ganske fint over det, så jeg gentager det. Her kommer 10 facts om mig, men en af dem er usand. I kan jo prøve, om I kan gætte hvilken 😊

  1. Jeg har købt alle mine julegaver online, undtagen den fra A til E.
  2. Jeg er kommet til at købe en julegave til mig selv 🙈
  3. Mine lilletånegle er ikke rigtige negle, bare sådan nogle små ‘dutter’.
  4. Jeg forstår ikke, hvordan DR kan lave en hel julekalender om Ramajetterne, og så give alle husmødres våde drøm en birolle… Fatter det ikke! Og det er selvfølgelig Kristian, jeg hentyder til.
  5. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har motioneret. Til gengæld fik jeg høj puls, sidste jeg gik op ad en trappe.
  6. Jeg elsker mine børn lige højt. Troede egentlig, at jeg ville få et favoritbarn.
  7. Jeg ELSKER chokolade, men siger altid nej tak til hvid chokolade.
  8. Jeg er vanvittig dårlig til at støvsuge.
  9. Jeg tog hhv. 29 og 30 kg på i mine sidste graviditeter.
  10. Mit yndlingstal er 72… Aner ikke hvorfor.

Så er det bare med at gætte, hvilken fact der er falsk 😊