Tag-arkiv: Håndbold

Slut prut barsel

Jeg ligger i min seng. Vækkeuret er stillet til 6.30 – præcis som det plejer. Men i morgen bliver alligevel anderledes. Jeg skal nemlig på job.

De sidste 18 dage af min orlov har vi brugt på sygdom. Enten en af gangen eller i bunkevis. Jeg.er.så.træt.af.sygdom!!!

Det betyder også, at jeg på en måde føler mig lidt snydt for afslutningen på min barsel. Det er meget egoistisk, men JEG fik ikke gået de ture, JEG havde forestillet mig. JEG fik ikke trænet. JEG kom ikke til frisør. JEG fik ikke gjort børneværelset ‘færdigt’. JEG fik ikke min alene shoppetur. Og så kom vi ikke til babysvømning eller i mødregruppe. Osv osv.

Omvendt er jeg glad for, at vi tog 18 dage med sygdom i januar og ikke i februar (7-9-13!). Det er trods alt nemmere at overskue, når jeg ikke skal passe et job samtidigt.

Nu har Danmark vundet guld (skal da lige nævnes), der er smurt madpakker og lagt tøj frem. Jeg har bestilt en ny tid ved frisøren på min fridag, og der er blevet shoppet online. Efter 6-7 måneder i ventetøj og 9 måneder (præcis 9 måneder i dag!) i joggingtøj, var det tid til at forkæle mit tøjskab lidt (meget).

I morgen tager jeg på job, mens min mand fortsætter indkøring af yngstearvingen i vuggestue. Han er ikke fan, så for første gang i vores forældreskab, har vi en indkøring, der går lidt langsommere end forventet. Men vi når det nok.

Sov godt!

Hvad december har lært mig indtil nu…

I dag havde vi pludseligt åbnet 1/3 af alle lågerne i julekalenderen, så I får lige en kort status på min læring indtil nu:

  • En 2 årig kan på ingen måde administrere hverken en papir- eller chokoladejulekalender.
  • Værre er det nærmest med en pakkekalender, hvor han ikke får en gave hver dag.
  • Hvor glad børn kan blive for nye strømper i pakkekalender – wee…
  • Julegaver kan med fordel købes på nettet… (same procedure as last year – and same procedure as every year…)
  • Vores kalenderlys ‘faldt’ sammen og på ca. 5 min kom vi fra d. 6. december til d. 10. december. Godt vi ikke behøver tænde det i morgen.
  • Det er seriøst svært at få taget billeder i dagslys, så derfor er dette indlæg fulgt af lidt kage fra sidste weekend.
  • Jeg blev sat til vægs, da min datter spurgte, hvorfor vi fejrer advent… Ved I det? Jeg kan afsløre, at det faktisk ‘bare’ er en nedtælling til jul (Jesus fødsel) Og at lysene symboliserer noget med en ledestjerne.
  • Det er virkelig svært at fortælle en 6 årig, at det tøj hun har givet en i gave ikke rigtigt passer – hverken i størrelse eller stil.
  • At norsk julekalender er ganske udemærket, selvom synkroniseringen kunne være bedre. Den 2 årige spørger dog efter julemanden ca. hvert 3. minut. Perfekt at julemanden nu er forsvundet for anden dag i træk… (Gad godt at se Tinkas Juleeventyr, men det er midt i puttetid herhjemme)
  • Og så passer den generelle decembertravlhed og graviditetstræthed ikke super fedt med håndbold indtil kl 22 ish.
  • Nå ja, så har jeg også lært, at hvis man spiser morgenmad på Cabinn i Ørestad kl 6.30 en torsdag morgen, så skal man forvente at være den eneste kvinde…
  • Og at det faktisk lykkedes mig at holde et oplæg på Vejforum torsdag, hvor jeg glemte at tælle antallet af tilhørere. Ved virkelig ikke, om jeg skal grine og græde – det er ‘aldrig’ sket før… 🙈

Dagens hit og shit #80

En rolig søndag med sygdom og træthed…

Hit:

  • At det var søndag, så vi kunne være hjemme i ro og fred.
  • At få hjemmelavet stjerneskud – mums. Laver et indlæg med inspiration en af dagene.
  • At håndboldlandsholdet viste lidt gejst i dag…

Shit:

  • At Lillepigen er syg, og det er blevet værre her til aften. Feber og ingen lyst til mad.
  • At huset bærer præg af en træt og sygdomsramt familie = rod!

image

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #79

Eksamen, undervisning, møde, lidt arbejde og WEEKEND

Hit:

  • At bestå eksamen – med et 10 tal. Så er det overstået.
  • At det er weekend – uden arbejde.

Shit:

  • At hele huset stinker, efter at grill panden har været i brug. Til gengæld fik vi grill pølser til aftensmad.
  • At jeg har set håndbold – og det var ingen fornøjelse.

image

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #55

Tja hvad skal jeg sige… Dagen er smuttet ud af hænderne på mig…

Hit:

  • Har gennemført min første undervisning på arbejdet i vores nye dokumenthåndteringssystem. Det gik godt. 🙂
  • Har guffet nøddebrud med både appelsiner og saltede peanuts.

Shit:

  • Har hentet en Lillepige med diarré. Så nu har jeg både en syg mand og datter. Hurra for Bedste, som hjælper nogle timer i morgen formiddag.
  • Jeg har ikke set en eneste håndboldkamp i damernes VM/EM… Det plejer jeg altid at følge med i, men bruger min tid på bloggen/arbejde nu.

image

Lignende indlæg: