Tag-arkiv: Hæmorider

Træning, bagværk og en hæmoride

Det er vist en meget passende overskrift for den uge, der lige nu lakker mod enden.

Torsdag var jeg af sted til træning for første gang siden 3. marts. Oh Lord det var rart! Og slet ikke så hårdt som frygtet. Det var udendørs. Det var solskin. Det var skønt. Så nu er jeg igang igen.

Og alle ved jo, at én træning skal fejres med masser af kage. Så weekenden har budt på hele tre slags… Yngstearvingen fylder nemlig to år i morgen, og i disse coronatider, havde vi inviteret bedsteforældrene til kaffe og kage i haven – i to hold. Så lørdag fik vi hjemmebagte fødselsdagsboller, lagkage og cookies. I dag havde jeg bagt gulerodsbrud og chokoladekage som blev serveret med de samme cookies som om lørdagen. I morgen, hvor det er den ‘rigtige’ fødselsdag, tænker jeg, at vi kan spise rester 😉

Så var der jo også lige den hæmoride… Den kiggede frem lige inden fødslen for to år siden, og nu kigger den søreme frem igen. Ingen detaljer, men den er da lidt irriterende. Så nu skal det nok snart være slut med kage…

Ellers har ugen budt på minimum 10.000 skridt hver dag. Det er længe siden sidst, så det rart (måske hæmoriden er blevet fremprovokeret af alle de skridt?). Børnenes kreakasse er også blevet opgraderet med ansigtsmaling, skrabebilleder og krympeplast til stor glæde og underholdning.

Sidste ting er noget nyt, min 8 årige datter har lært mig. Næste gang du sender en sms på en iPhone, så hold ‘send-pilen/knappen’ inde. Vupti så får du en masse muligheder for din besked. F.eks. at sende med usynligt blæk, projektør eller balloner. Selv tak! Og god uge forude

Det jeg slap for, og det jeg fik i denne graviditet.

Graviditeten har nået sin afslutning (for efterhånden længe siden), og jeg har lavet en lille opsummering af, hvilke skavanker jeg slap for – og hvilke jeg havde fornøjelsen af 🙂

Jeg startede dette indlæg lige inden termin, hvor alt så lidt mere lyst ud. Dagene efter termin var hårde, men jeg slap vist stadig for nedenstående 🙂

  • Hyppige lægkramper. Det har jeg kun haft én gang, hvilket er vidunderligt.
  • Halsbrand. Igen en skavank jeg kun har haft én gang – og det er bestemt til at leve med.
  • Hæmorider. YES jeg slap! Det er simpelthen ikke for sjov. Jeg slap også for forstoppelse.
  • Vand i kroppen. Jeg passede såmænd stadig min vielsesring lige op til termin.
  • Smerter i lænden – sådan mere ‘kronisk’. Det har jeg døjet med i tidligere graviditeter, men ikke denne gang.
  • Nattespiseri… Det kan være en frygtelig “uvane”, hvis man vågner op og er sulten om natten, men det slap jeg også for 🙂

Det jeg fik:

  • Strækmærker. Masser af strækmærker. Nogle er fra min sidste graviditet, men måske er der også nogle nye?
  • Manglende psykisk overskud. Det førte faktisk til en deltidssygemelding.
  • Træthed – åh træthed… Men mon ikke alle oplever det i en eller anden grad.
  • Søvnløse nætter. Især i 3. trimester har jeg døjet med at rode vågen rundt om natten i perioder.
  • Vægtstigning på over 17 kg og en smuk omkreds på 120 cm… Jeg udnytter bestemt min krops fulde potentiale.
  • Cool mint hals… Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men i sidste del af graviditeten var min hals hele tiden “kølig”, som om jeg lige havde børstet tænder eller spist noget mint…

Mon ikke der er flere ting, som jeg blot har fortrængt i min glæde over, at kroppen nu er “fri” igen… 🙂