Der er i perioder en del snak og skriverier om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Jeg tænker ikke, at jeg som sådan kan sætte en label på mig selv, men jeg har da alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad der giver mig energi og lader mig op.

I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Og så er jeg i udgangspunktet en afbalanceret og nogenlunde frisk mor, der henter børn i institutionerne. At jeg har arbejdet hjemme, betyder ikke, at jeg ikke har haft travlt. Men mit hoved har været ‘isoleret’ fra en helt masse stimuli, som i hverdagen er med til at gøre mig træt. Jeg kan dog på ingen måde forestille mig at arbejde alene hver dag. Så ville jeg hurtigt kede mig uden disse stimuli.

Vi sidder på et storrumskontor i min afdeling. Jeg har aldrig prøvet andet, og jeg er glad for det. Jeg kan nemt få sparring. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad mine kolleger laver og så er der næsten altid en at sludre lidt med. Mine omgivelser vil nok sige, at jeg snakker meget. Og at jeg er en social person, man altid kan stedfæste på lyden. Det er også sandt, men kun når jeg er i trygge rammer. Jeg er ikke fan af kundemøder, der involverer frokost og dermed smalltalk. Jeg øver mig, og er meget bevidst om min ‘svaghed’, men ærlig talt kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om at snakke med ‘fremmede.

Jeg elsker elsker elsker at være alene hjemme. Det er nok noget af det bedste jeg ved. Men som med alt andet, skal man ikke overdrive. I sommers gav jeg mig selv 4 dages sommerferie ‘alene hjemme’, mens min datter havde opstart i SFO’en. Det er seriøst noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, siden jeg fik børn. Men jeg nyder bestemt også at være sammen med dem og min mand.

For tiden ser jeg stort set ikke tv (eller min mand 🙈). Jeg nyder, at gå tidligt i seng når børnene er puttet. Så slapper jeg af med en god krimi og ro omkring mig.

Så som alt andet i denne verden, er det nok et spørgsmål om balance. En hjemmearbejdsdag om ugen er perfekt til mig. Et par venindedates i ny og næ og måske en eftermiddag alene en gang i mellem, og så er jeg ladet op til hverdagen.

Giver det mening, eller er det helt anderledes for jer?

P.S. Jeg startede på indlægget før spisetid, hvor jeg stadig emmede af overskud. Men aftensmaden kørte igen af sporet, så træerne vokser ikke ind i himmelen 😉