Tag-arkiv: hovedpine

Tandpine…

Jeg skal en tur til tandlægen i dag med min tandpine.  Og det er både noget, jeg glæder mig til og frygter…

Jeg glæder mig, fordi jeg håber, at få svar på, om min frygtelige hovedpine, ømhed og smerter i kæben og ’slappe’ bid i højre side skyldes, at der er en visdomstand, der bevæger sig (i forkert retning?).

Jeg frygter det selvfølgelig fordi, at hvis det nu er diagnosen, så bliver jeg nok nødt til at få den gravet frem og opereret ud. Den har i så fald drillet mig det meste af 2017 on-off. Hvis det ikke er en drilsk visdomstand, så frygter jeg selvfølgelig også, hvad det ellers kan være – men det skal jeg ikke spekulere mere over nu.

Har egentlig mest døjet med ømhed, men den sidste lille uge, har det været deciderede smerter og kronisk hovedpine. Jeg havde besluttet at ringe til tandlægen mandag, men da jeg torsdag eftermiddag ikke kunne nøjes med pamol, men også måtte have ipren, ‘gav jeg op’. At tandlægen ikke havde ferie, og at de ville presse mig ind i kalenderen, kan jeg kun takke for.

Så nu ligger jeg min seng (med hovedpine) og venter på at resten af familien vågner. Og om to timer er jeg forhåbentligt allerede klogere.

En uge på afvænning…

Sukker er mit drug, og denne uge har jeg været på afvænning…

Som jeg offentliggjorde i søndags (læs her), så stod januar ikke decideret på slankekur, men i første omgang på sukkernedtrapning. Hermed vil jeg gøre lidt status for en uge, der faktisk er gået over al forventning.

Mandag: Dagen gik stort set uden at jeg tænkte på at synde. Der var dog læææker kransekage til nytårskur, men jeg gik hurtigt forbi det.

image

Tirsdag: Hele eftermiddagen tænkte jeg på slik, kage og chokolade. Jeg diskuterede længe med mig selv, om tyrkisk peber var med i mit farvel. Kl. 14 var der kage i afdelingen. Det var heldigivis ikke en Marie-kage, så jeg sprang rimelig let over.

Onsdag: Dagen er gået overraskende godt. Måske har jeg slet ikke haft tid til at tænke på sukker? Har nemlig heller ikke nået at tænke på mellemmåltider, så har kun fået morgenmad, frokost og aftensmad…

Torsdag: Igen er dagen gået over alt forventning, men da jeg nåede aftenen, hvor den stod på hjemmearbejde, var jeg godt nok tæt på at åbne en plade mørk chokolade. Og det var jo tilladt ifølge mine egne regler. Men jeg gjorde det ikke.

Fredag: Cheat day! Vi fejrede, at min søster blev færdig som kiropraktor. Sukkermæssigt gik det ok. Jeg spiste et stykke sukkerfri kransekage, 2-3 stk mørk chokolade, 2-3 chokoladeknapper og et lille glas champagne. Til gengæld gav jeg den gas til frokost og fik både nachos og caféburger.

Lørdag: Åååhh weekend er ofte de værste dage. Jeg går hjemme hele dagen, og hvis jeg “keder” mig lidt, er det nem at putte noget i munden. Lillepigen ville have æbleskiver, men kom heldigvis fra det. Jeg var ellers igang med store overvejelser om, hvorvidt jeg kunne spise en uden sukker… Lørdag aften var et mareridt. Jeg var alene hjemme, og min krop skreg på chokolade, men jeg holdt igen.

image

Søndag: Indtil videre er dagen gået fint. Jeg gør mig dog lidt tanker om et heldagsmøde i ugen der kommer, hvor der sikkert serveres kage – og hvor jeg helt sikkert trænger til det… Nu er det så lige gået op for mig, at jeg har spist pålægschokolade. Det har jeg slet ikke overvejet, om det er en del af mit farvel. Hmm – men det er mørkt, så mon ikke det er ok 😉

Det var den første uge!

Skal jeg evaluere lidt, er jeg mest imponeret over, at jeg ikke har fået hovedpine. Det “plejer” jeg altid at få, så det er meget positivt. Jeg har heller ikke følt mig så sulten om formiddagen, men det har jeg kodet sammen med mit olieshot om morgenen. (Læs evt. her)

Derudover kan jeg prale med, at jeg hele ugen har trænet med BikiniBodyMommy. Ikke at det er det vildeste træning, men lidt er bestemt bedre end ingenting. Det er et 90 dages program, men så længe tror jeg ikke, at jeg holder ud. Lad os nu se. Dag 1 var en fit-test, og den gentages på dag 15 – så det vil jeg være med til!

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #7

Vintertid, pandekager og middagslur = søndag 🙂

Hit:

  • Smukke efterårsmorgener
  • Vintertid – Lillepigen havde forskudt sit døgn en time den forkerte vej, så vintertid passer perfekt 🙂 Nu kan jeg få hende lidt før op om morgenen – håber jeg.
  • Pandekager til frokost – især når jeg for en gang skyld ikke selv er kokken!
  • Middagslur – I love it!
Min smukke lilla morgenudsigt fra spisebordet.
Min smukke lilla morgenudsigt fra spisebordet.

 

Shit:

  • Hovedpine… (men hurra for Panodil)