Tag-arkiv: Hummel

Black Friday – hot or not?

Så er det på i morgen, det sker. Årets store shoppedag, Black Friday afholdes. Men allerede nu er Black Week skudt i gang. Og det et altså temmelig forvirrende!

Min mand og jeg talte netop om i dag, at det er som om, at de danske butikker har ‘misforstået’ konceptet lidt. Nogle kæder kører særlige tilbud hver dag i ugen op til Black Friday, mens andre øger rabatten hver dag. Flere tyvstarter deres tilbud, og et år var jeg endda udsat for, at et stort shoppingcenter kørte deres udsalg om torsdagen, og dermed havde normale priser til Black Friday. Som forbruger ville jeg ønske, at alle tilbud var om fredagen, for jeg ‘tør’ ikke slå til på et tilbud om tirsdagen, når jeg ikke ved, om konkurrenten er billigere om fredagen…

Når det så er sagt, så elsker jeg muligheden for at gøre en god handel. Og selvom det står lidt i kontrast til dette indlæg, så har jeg altså lagt en lille plan for Black Friday. Og den deler jeg herunder. Alle links markeret med * er affiliate links. Køber I noget via dem, så tjener jeg en lille skilling til bloggen – eller min shopping…

Fordi jeg tabte mig, havde jeg jo lovet mig selv en gave. Jow jow… Det skal være enten en taske eller en Actifry. Tasken er den her Ella taske* fra MicMic, som jeg håber kommer på tilbud. Ellers er der 12 % rabat med koden MicMic12. Der findes flere forskellige Actifry gryder. Jeg er blevet anbefalet, at give lidt ekstra, og så få en 2-1 gryde, som kan tilberede flere ting på en gang. Her vil jeg bl.a. holde øje ved Imerco* og White away*. Sidstnævnte har allerede meldt ud, at der vil være op til 50 % rabat på næsten alt Cyber Monday, så spørgsmålet er, om jeg tør vente og se, hvor billige de er. I forvejen har de en af de laveste priser på den Actifry, jeg har udset mig.

Resten på min liste er julegaver. Legetøj plejer man nok at kunne få med 25 % rabat forskellige steder i december, så det har jeg ikke så meget kig på. Men jeg skal have noget lækkert joggingtøj til min søn. Gerne Hummel eller Danefæ. Desuden skal jeg se, om jeg kan finde en flyverdragt til en god pris. Jeg har tænkt mig at holde øje med Kids World*, Smart Kidz*, Molly og My*, Danefæ og Hummel. Jeg kan se, at PompDeLux tilbyder 25 % rabat, men det er ikke helt nok til mig. 🙂 De plejer også at have et ok udsalg i december, så det venter jeg nok bare på.

Jeg er blevet temmelig glad for at handle ved Coop shopping*, så måske jeg skal derind og kigge efter et par julegaver. Jeg har dog allerede bestilt denne her røremaskine* til min søn i julegave.

Eller står der et par praktiske ting på min liste. Bl.a. mangler vi nye fiskeolie kapsler, og kan jeg spare lidt eller få fri fragt i morgen, så tager jeg det med 🙂 Måske Apopro* har et godt tilbud – de har i hvert fald ofte en god pris på Locobase creme og vitaminpiller.

Og nu har jeg jo barsel, så måske jeg svinger forbi Jysk efter et nyt lagen, eller den lokale boghandel efter en bog.

Skal I have fat i nogle julegaver, eller lidt lækkert til jer selv? Hvis du påtænker at give en oplevelsesgave til jul, så har “Du glemmer det aldrig”* i morgen 25 % rabat på alle oplevelser. Det må siges, at være en fin rabat på en gave, der aldrig går af mode.

Mine musthaves til baby nr. 3

Annonce

Før jeg fødte mindstemanden for snart et halvt år siden (gulp), udgav jeg dette indlæg, om de ting jeg manglede til barn nr. 3.

Nu får I lige en opfølgning på, hvad jeg egentlig er endt med at bruge penge på/har fået i gaver – og som jeg vil anbefale.

Søvn og udstyr

Søvn er jo en stor del af livet for en baby, så her mener jeg, at det er ok at investere lidt. Vi var dækket ind med en vugge, men endte med ikke at bruge den, da vi samsover om natten. Og da amningen endte med at blive liggende, har mange lure været i dobbeltsengen eller i vores babynest, som vi investerede i/fik her til barn nr. 3. Den har vi været glade for, da den giver tryghed til baby og er nem at flytte rundt.

Til barnevognen har vi investeret i en ny madras  (og slanger til hjulene).

Derudover vil jeg anbefale, at man ønsker sig lidt nyt sengetøj, da større søskende faktisk godt kan have ejerfornemmelser over det sengetøj, de havde på  babydynen. Jeg troede ikke selv, at det ville blive et problem, for det var det ikke mellem de to store, men det er det denne gang, hvor aldersforskellen er mindre. Vi har et fint sæt liggende, som storebror ikke vil lade mig bruge. Så det…

Næste stop er tremmeseng, hvor vi har været så heldige at arve en tyk sengerand. Det vil jeg ogås til hver en tid anbefale.

Cam Cam Copenhagen har både babynest, sengetøj og sengerand.

Tøj og anden beklædning

Mindstemanden er født på en helt anden årstid end de to store. Samtidig havde vi den bedste sommer i mands minde. Heldigvis fik vi en del sommertøj i barselsgave, så mindstemanden ikke måtte svede sig gennem sommeren.

Derudover har jeg byttet nogle barselsgaver til body og bukser fra Hummel. Udover at kvaliteten er lækker, så er pasformen også god til vores lille mand.

Af ukendte årsager var der nærmest ikke nattøj i kassen med tøj i str. 74, som vi bruger nu. Så det måtte vi også købe. Her kunne jeg ikke dy mig, så jeg endte med at købe ens nattøj til begge drenge 😍 Så nu er mindstemanden åbenbart gammel nok til to-delt nattøj…

Og igen betyder årstiden, at vi nu mangler tøj til vinteren. Jeg har allerede købt en ulddragt, som er blevet brugt et par kølige morgener, hvor autostolen har været kold. For autostolen står fast i bilen, da vores (lille) baby er blevet for tung at slæbe rundt på.

Andet godt

I gaver har vi fået to gode ting, som jeg vil fremhæve/anbefale. Den ene er et spejl til bilen, så man kan se, hvad baby laver. Virkelig rart, både når der er stille og gråd.

Det andet er en bidering formet som en abe. Den er helt fantastisk god at tygge på (ser det ud til), og så er der mange måder at gribe om den på, hvilket er et stort plus.

Læs også om de gratis babypakker, jeg fik til min baby – her

 

Det man (jeg) mangler til barn nr. 3…

Når man som jeg, venter barn nr. 3, så må det siges, at være relativt begrænset, hvad ‘man’ mangler. Jeg har dog alligevel kreeret en lille liste, over hvad vi skal have fat på/ønske os.

Affiliate links i dette indlæg er markeret med *

Den første manglende ting er en temmelig stor ting… Nemlig en bil, hvor der kan være tre børn på bagsædet. Vi endte med at købe en Citroën C4 Grand Picasso. Så nu er vi dæleme kørende i en stor bil. Dertil mangler vi faktisk en autostol, da den gamle blev kasseret, efter at den var med i et harmonikasammenstød for to år siden. Vi har fået lov at arve en fra en veninde, så i første omgang skal vi ikke ud og købe en ny. Jeg ønsker mig dog et spejl til nakkestøtten, så jeg kan holde lidt øje med den lille, når vi kører.

Så er der tøj… Havde jeg ventet en pige, skulle vi muligvis supplere lidt, da jeg lånte rigtig meget tøj til vores datter det første år. Men drengegarderoben mener jeg, er fuldstændig i top. Mangler dog lige at finde det og vaske det. Skulle jeg ønske mig noget, så var jeg SÅ glad for Hummel til min søn, så denne body* kunne godt komme på ønskesedlen.

Billede fra www.kids-world.dk

En mere ‘moderne’ ting er en babynest*. Vi har egentlig en lift, så måske er det lidt dobbelt, men jeg ønsker mig en (eller tilskud til den). Så kan lillebror sove i den rundt omkring – og måske også i min seng, de nætter hvor vi (formentligt) får flere børn i sengen.

Barnevogn har vi jo. Det er en gammel sag, der allerede havde tre børn og over 10 år på bagen, da vi købte den. Men den triller stadig, så vi beholder den på trods af et slidt ydre. Hvordan drengene skal ‘dele’ den, må vi finde ud af. Vi har stadig babyalarmer, men måske der skal købes nye batterier. I første omgang har vi dog arvet et sæt, og så må vi se, hvor længe de to sæt kan holde.

Vi har også en puslepude*, men jeg har nu en ide om, at den skal udskiftes af hygiejniske årsager.

På sigt kommer vi til at mangle endnu en tripp trapp stol, men det kan blive et ønske til barnedåben, tænker jeg.

Ellers er der sutter, bleer, bamser o.l., men det får jeg sikkert en masse af i diverse gratis babypakker.