Ja i dag skete det så igen…
Jeg havde taget begge børn med i Netto. Det sker faktisk relativt tit. For det meste foregår det sådan nogenlunde i ro og fred, men jeg indrømmer da gerne, at det er væsentligt ‘hårdere’ at handle med to børn frem for et.
Allermest luksus ville det være at handle alene hver gang, men mine børn elsker at komme med. Og så er det jo fint, at de lærer lidt om huslige projekter. Eller selv er med til at vælge varerne. Det er kun to uger siden, at min datter højlydt stod og råbte: Mor kan vi ikke godt købe en broccoli? Jeg eeeeelsker broccoli. Min reaktion var nok mest overrasket og forvirret. Jeg har ikke serveret broccoli for nogen af mine børn, siden jeg kogte grønsagsmos til dem. Hun fik selvfølgelig en broccoli, men den var helt sikkert ikke røget i kurven (eller hendes mave), hvis hun ikke havde været med på indkøb.
Men det var et sidespring. I dag foregik indkøbsturen med både en stor vogn og to små. Det kræver nerver af stål at lade mine børn ‘ræse’ rundt med hver deres vogn. Især mindstemanden giver mig dårlige nerver. Men vi nåede gennem butikken, uden at jeg behøvede hæve stemmen ret meget. Da vi nåede kassen hjalp alle mand til med at få varerne på båndet. Jeg lukker øjnene for, om det ligger i et lag, om stregkoden vender opad eller om vi får mast bananerne lidt. For alle gør det så godt, som de kan.
Da vi var kommet godt gennem kassen, og varerne var næsten pakket, kom den dame der havde stået bag os i køen hen til mig. Hun havde to Kinder stænger, og spurgte meget høfligt, om hun måtte give dem til mine børn. Hun syntes simpelthen, at de var så dygtige til at hjælpe, hvilket hun gerne ville anerkende dem for. Hun fik selvfølgelig lov 😊
Børnene blev glade, og det blev jeg også. Stolt over mine børn, men også glad for at en fremmed dame ‘ser’ mine børn og anerkender de værdier, vi arbejder med i vores familie. Så mange tak 😘