Glæden ved at klæde sig lidt pænt, pakke en gave ind og gøre sig klar.

Efter to dage i joggingbukser og med clean face er det i dag blevet tid til at se lidt mere civiliseret ud. Jeg har været i et rigtigt søndagsbad med hårvask, hårkur, ansigtsmaske, negleklipning osv… Og nu er jeg trukket i en strikkjole, har sat håret og lagt make-up.

Lillepigen er i tight jeans, nederdel og tunika… En påklædning der beror på en lille misforståelse mellem mor her og så Lillepigen. Hun havde valgt nederdelen, og valgte så en tunika som overdel. Jeg forklarede så, at en tunika gik bedst med jeans, hvorefter hun valgte et par jeans. Da hun havde fået tunika og jeans på, bad hun om nederdelen.  Og jeg kunne ikke forklare hende, at det ikke lige var min tanke…

Ellers går turen ned til fødselsdag i min familie. Det skal nok blive rigtig hyggeligt. Og Lillepigen glæder sig. Hun spørger jævnligt, om vi ikke skal hen til nogen.

Dagen startede ellers tidligt, da jeg vågnede allerede kl. 5. Men det er “straffen” for en lang middagslur lørdag og sengetid kl 22. Jeg benyttede husfreden til lidt arbejde. Mit kursus i denne uge kræver ca. 3 timer e-learning som forberedelse. Og det har jeg ingen chance for at nå i den normale arbejdstid. Jeg nåede to timers e-learning denne morgen, så nu er jeg da godt på vej.

Nu må indlægget vidst stoppe, for Lillepigen øver sig i at sige hvad tallene hedder, og så trykke på dem på mit tastatur – lidt forvirrende for sammenhængen i teksten.

Lidt tal fra Lillepigen: 7 9999999999999999 6632