Tag-arkiv: jordemoder

Fødselsberetning: Hjemmefødslen

Den her fødselsberetning har ladet vente lidt på sig, men jeg har nok haft brug for at få den lidt på afstand, for at kunne skrive sådan en “offentlig” version. Jeg har været meget glad for min fødsel, men ønsker selvfølgelig ikke at dele alt.

Læs mine to andre fødselsberetninger her og her.


Indtil jeg nåede termin havde jeg det sådan set ok fysisk. Men dagen efter min termin vågnede jeg radbrækket op med store smerter i bækkenet, som gjorde det svært både at sidde, stå og gå. Great!

Fire dage over termin var jeg hos jordemoder, som konstaterede, at lillebror havde sat sig fast i bækkenet, og det var ham, der ligesom føltes som en kanonkugle, der pressede på mine kønsorganer. En kanonkugle der blev skønnet til 4.200 g, hvilket er spot on på den officielle grænse for hjemmefødsler. Da jordemoderen mente, at jeg snart ville føde – og da jeg har god erfaring med at føde større børn, fik jeg grønt lys til en hjemmefødsel.

En uge over termin gik vandet om morgenen. Ikke i et plask. Det sivede bare lige så stille. Der var ingen veer, så udefra lignede det enhver anden morgen – altså bortset fra at det var Store Bededag. Da vandet havde sivet en times tid, og jeg havde besøgt toilettet ca. fem gange, var jeg ikke i tvivl – vi skulle ‘snart’ fejre fødselsdag. Min jordemoder skulle først tilse mig efter fire timer, hvis jeg ikke var gået i fødsel inden. Det gav mig god tid til at rende frem og tilbage til toilettet, få badet børnene og sendt dem med min far og søster til konfirmation i Vestjylland.

Med børnene ude af døren kom jordemoderen og en jordemoderstuderende forbi. Alt så fint ud, men jeg havde stadig ingen veer. Der var stadig hinder foran lillebrors hoved, som blev forsøgt løsnet. Det satte gang i nogle kraftige plukkeveer, som mindede mig om, hvad jeg havde i vente forude… Vi besluttede at se tiden an et par timer, da det forhåbentligt kunne udvikle sig til rigtige veer.

Det skete desværre ikke, så da jeg efter to timer ringede sammen med min jordemoder, blev vi enige om, at jeg skulle køre et smut forbi sygehuset og få fjernet hinderne foran hovedet. Det var hurtigt klaret, og hjemme igen begyndte veerne at komme. Jeg tog tid på dem, og selvom de ikke nåede et minuts varighed ringede jeg til jordemoderen, da de begyndte at komme med et par minutters mellemrum. Hun ville komme i løbet af tre kvarter.

Herefter udviklede veerne sig ret stærkt, og da jordemoderen nåede frem, var jeg langt inde i min egen verden, hvor jeg arbejdede med veerne og brugte min puste vejrtrækning. Jeg blev undersøgt i min seng, og dernæst sendt ud under bruseren for at få lidt lindring. Det fungerede ikke for mig, og da jeg havde slukket vandet, og bare lå som en druknet hval på land, kom jeg retur i min seng. Ingen jordemødre anbefaler vel en liggende fødsel, da tyngdekraften ikke rigtigt kan hjælpe… Men sig det til en fødende kvinde, der bare gerne vil ligge ned (mig!).

Jeg bad om lattergas, og her stødte fødslen på sin største udfordring, for maskerne manglede. Da de kom med taxa, var der en masse roden rundt, hvorefter jeg måtte konstatere, at jeg ikke kunne trække vejret gennem masken. Gisp gisp. Det viste sig at flasken med lattergas var tom… På det tidspunkt var det for sent, at bestille nye flasker med taxa – og det var alle vist klar over, selvom ingen sagde det højt.

Under alt der her halløj med lattergassen, blev jeg undersøgt og var 9 cm åben. Umiddelbart herefter følte jeg pressetrang, og jeg fik lov at presse med. Da jeg ikke havde noget lattergas at støtte mig til, fortsatte jeg med min puste vejrtrækning. Syv kvarter efter jordemoderens ankomst, var lillebror født. Jordemoderen sagde, at jeg pustede ham ud (sådan føltes det ikke), og jeg var derfor stort set ikke var bristet.

Siddende i min egen seng blev han lagt til brystet. Jeg drak Asti og spiste tortillas og hjemmebagte hveder fra aftenen før.

Efter 2,5 timer gennemførte vi børneundersøgelsen. Lillebror overraskede alle, bortset fra sin far, med sine 4.510 g og 55 cm. Faktisk var hans vægt så høj, at han skulle på sygehuset og have taget en blodprøve til måling af blodsukker. Det var på ingen måde en del af min plan for en hjemmefødsel, at jeg skulle forlade min lune seng for at køre på sygehuset, så det talte jeg mig meget bestemt ud af.

Da mine børn ankom til matriklen 3,5 timer efter fødslen, var jordemoderen og den studerende på vej ud af døren. Jeg lå i min seng og kunne kramme alle mine tre dejlige børn. Det var bestemt en god afslutning på lillebror fødselsdag.

Graviditets-skriblerier #21: Det var jo i dag, jeg ville føde…

Hmm så ramte vi onsdag. Fem dage over termin og DEN dag, jeg havde planlagt at føde. Dagen er selvfølgelig lang endnu – 12,5 timer for at være præcis, men på nuværende tidspunkt er der ingen tegn i sol og måne om, at det skal blive i dag. Min mand har ellers sagt, at han har tid efter kl 14 og frem 🙈 Tak skat.

I fredags da jeg ramte termin, var alt jo ‘godt’, men da jeg vågnede lørdag var alt noget lort. Jeg havde SÅ ondt i mit bækken, og det med at stå, sidde og gå skulle virkelig begrænses. Det er bedre nu, men jeg bruger stadig det meste af dagen liggende. Kedeligt! Det betyder også, at jeg er stoppet med mit redebyggeri, og vi derfor må konkludere, at reden er bygget færdig i denne omgang…

Jeg var til jordemoder i går. Hun var optimist for en snarlig fødsel, men det er vist en del af hendes job, når hun møder ‘fortvivlede’ gravide. Status er, at Lillebror står fast i bækkenet, hvilket formentlig forklarer mine smerter dernede. Vægtskøn lød på 4.200 g, hvilket er ok. Jeg har stadig livmoderhals, men er ca. 3 cm åben. Til slut fik jeg en hindeløsning (de nysgerrige må selv google – det er på eget ansvar), som jeg her et døgn efter, må konstatere ikke har haft effekt. Jeg har haft skide ondt, jo, men ikke fået veer.

Da jeg fik min datter, fik jeg veer 8 dage efter termin og fødte 9 dage over termin. Dvs. det er i weekenden. Det klamrer jeg mig lidt til, for det er snart.

Tror bare jeg melder ‘Over and out’ nu.

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

En travl uge

Det er søndag, og jeg skuer ind mod endnu en ny uge. Den sidste ‘arbejdsuge’ i 2018. Og hvilken en af slagsen… Vi har heldigvis haft en rolig weekend, så jeg håber, at vi er blevet ladet godt op.

Den kommende fem dage byder bl.a. på følgende ‘arrangementer’, som jeg godt nok har ‘delt’ med min mand:

  • Besøg ved hudlægen med min søn.
  • Besøg ved jordemoderen.
  • Heldagstur til KBH – min sidste flyvetur inden fødslen.
  • Generalforsamling i vores grundejerforening.
  • Indkøb af Cirkus Summarum billetter – plejer at kræve god tålmodighed.
  • Afhentning af vores nye bil!!!
  • Teater i datterens SFO.
  • Forældrekaffe i skolen.
  • Overlevering af opgaver på jobbet…
  • Farvel og på gensyn kage på job. Tror ikke jeg når at bage, så måske det bliver flødeboller…

Bum! Og så bliver det weekend, påskeferie og orlov. Vi skal ned i gear og hygge med familie og venner. Og jeg skal tilbringe en del tid på langs, kan jeg mærke.

Håber I andre får en skøn og måske lidt mindre hektisk uge.

Graviditets-skriblerier #16: jordemoderbesøg og fødselstanker

Jeg er nået til uge 35… Plukkeveerne er hyppigere, og tissetrangen ligeså. Nogle nætter sover jeg skønt, mens andre byder på utallige toiletbesøg, søvnløshed og ondt i ryggen.

Jeg har i løbet af den sidste uge haft besøg af min jordemoder. Det foregik hjemme hos os, fordi jeg faktisk håber, at kunne føde hjemme. I mit hoved var der inden mødet en række ‘hvis’er. Bl.a. skal vi have styr på nedenstående:

  • Babyen skal ikke være ‘for stor’.
  • Babyen skal vende ‘rigtigt’.
  • Strejke… Lockout… What ever. Pt. er jordemødrene i Skejby udtaget til strejke, så jeg kan risikere at skulle føde i en helt anden by – som i hvert fald ikke er hjemme.

Pt. er babyen større end gennemsnittet, så vi følger lige udviklingen. Jordemoderens råd var vist, at jeg ikke skulle forberede mig 100 % på en hjemmefødsel, for det kunne tyde på endnu en stor baby – og så risikerer jeg igangsættelse, hvor fødslen skal ske på sygehuset.

Hun mente, at han vender rigtigt, men hun var lidt i tvivl. Derfor har jeg endnu en konsultation i næste uge, hvor det lige får et ekstra tjek. Bevægelserne i min mave har ændret sig, så han kan godt have vendt sig. Det virker bare lidt mærkeligt, at jeg nærmest kun mærker liv syd for navlen.

Det med strejke/lockout tog jordemoderen ikke ret tungt. Der ville komme et nødberedskab, så jeg skulle i hvert fald ikke til en anden by. Hun troede heller ikke, at man ville annullere alle hjemmefødsler.

Så når vi har styr på ovenstående, så tror jeg, at jeg er klar til at føde hjemme. I hvert fald mentalt 😉 Om jeg få lov er nok en anden sag…

 

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Graviditets-skriblerier #8 – når kroppen begynder at blive presset


Det her indlæg er skrevet i starten af januar. Jeg er nu 25+1 og vægten siger +10 kg. Det kan mærkes. De første par dage på job i det nye år, har været hårde. Det går nu rigtig fint med at sidde meget ned, men jeg er træt – og det opdager jeg for det meste først, når jeg har fri.

Nu er det blevet første weekend i januar, og i dag har min krop skreget på pause. Jeg bliver øm i mit bækken af ret meget aktivitet. Så det med at handle fik jeg udliciteret til min mand, og så har jeg siddet ned til ret mange af dagens aktiviteter.

Jeg kan godt huske, det jeg oplever, fra mine tidligere graviditeter. Jeg havde bare bildt mig selv ind, at det først kom langt senere i graviditeten… Pt. har jeg 3,5 måneder til termin og 2,5 måneder til barsel. Det virker lidt uoverskueligt, men forhåbentligt får jeg en meget bedre dag i morgen, og så ser alting lysere ud.

Om 2 ugers tid står den både på besøg ved jordemoder og læge. Det bliver forhåbentligt ret standard. Jeg mærker masser af liv hver dag, og eftersigende skulle lillebror nu være ca. 30 cm og 1 kg.

Ugen efter læge og jordemoder skal jeg til sukkerbelastning. Jeg har vist nævnt det før, men det skyldtes, at jeg fødte en stor baby sidst. Jeg har hele tiden frygtet sukkerbelastningen, da jeg tror, at det er mega klamt. Men nu er jeg faktisk også begyndt at frygte resultatet, og at jeg rent faktisk har sukkersyge. Det kan jeg slet ikke overskue, så nu vil jeg egentlig gerne bare have den sukkerbelastning overstået!

I kan lige få er billede af maven fra 24+6.

Graviditets-skriblerier #5 – den længe ventede scanning

Endnu et indlæg i rækken om min graviditet. Denne gang fra starten af december.


I dag kom den så. Den længe ventede scanning, som jeg havde lovet mig selv, skulle være en milepæl.

Jeg er 20+0, og vi var så heldige, at vi skulle scannes af den samme jordemoder som sidst. Måske var det helt bevist fra hendes side pga. mit lidt ustabile udfald sidst.

Denne gang var jeg mere rolig. Det gav ro, at høre hjertelyd ved jordemoderen for 1,5 uge siden, og så har der efterfølgende været mere og mere liv i maven.

Scanningen gik fint. Dvs. det var et perfekt lille foster, der svømmede rundt derinde. Men også en lille bandit, der nærmest konsekvent vendte ryggen til og lagde hænderne der, hvor jordemoderen skulle kigge. Men det endte med, at hun fik set det hele.

Eneste ubehagelige overraskelse var placeringen af min livmoder. Den ligger åbenbart dybt denne gang, hvilket jo kan betyde kejsersnit. Heldigvis viste den ekstra scanning, at den ligger 1,5 cm væk fra ‘fødselsdagskanalen’ – og det er åbenbart rigeligt… Supplerende scanning af moderkagen skal kun ske, hvis den er under 1 cm væk… Så pt. arbejder vi stadig med en ‘almindelig’ fødsel 😉

Kønnet fik vi også at se, men hvis jeg ikke allerede har offentliggjort det, når I får dette indlæg – ja så kommer det snart. (Efterskrift: Kønnet blev offentliggjort i dette indlæg)


P.S. Selvom jeg har været rigtig stor i alle mine graviditeter, tog jeg ‘kun’ 20 og 21 kg på de to sidste gange. Den falske fact fra den anden dag, var derfor nr. 9.

Graviditets-skriblerier #4 – hjertelyd og tårer

I var godt nok mange, der troede, at de sidste graviditetsskriblerier var ‘live’. Så denne gang må jeg hellere lige slå fast, at nedenstående er skrevet for 3-4 uger siden.


Hurra der var liv i maven… Ergo gik besøget ved jordemoderen (næsten) som forventet.

Når jeg skriver (næsten), så skyldes det, at jeg lige startede med at græde, da hun spurgte, hvordan jeg havde det… Så fik jeg læsset alt min tvivl af, og vi fik en god snak om min ‘bagage’. Hun var heldigvis hurtig til at få mig på briksen til et tjek, inden vi skulle snakke om ‘alt det andet’.

Det blev til en længere snak om de to forrige fødsler, min sen-abort, den kommende fødsel og min mands ‘diagnose’. Jeg var glad og lettet, da jeg gik derfra, men resten af dagen var jeg også træt, på den der måde man kan blive efter at have grædt.

Jeg er nu i 20. uge og om fem dage er der misdannelsesscanning. Det skal bare gå godt. Så får I måske besked her på bloggen. Det kan ikke rigtigt skjules længere in real life. Selvom jeg godt nok var til en fødselsdag i fredags i en ganske stram kjole, men hvor ingen tilsyneladende turde spørge 🙈

Ellers har jeg her i weekenden for første gang oplevet, at min krop bliver træt. Efter 100 projekter, hvoraf en del foregik stående (bl.a. bagning af pebernødder og kreering af juledekorationer), må jeg indrømme, at min krop er træt! Hurra for middagslur, selvom det ikke redder alt.