Jo længere tid der går, jo sværere bliver det for mig at sætte pennen på papiret. Tro mig, jeg har prøvet… Så i stedet for lidt sammenhængende prosa, bliver det til en gang Status pt.:
- Denne her juleferie har føltes uendelig lang på den gode måde. Med dage i nattøj og med masser af chips. (Mine børn foretrækker ofte chips over søde sager)
- Juleferien har dog også været lidt en mundfuld med rigtig meget tid med mine tre minimennesker og deres uendelige behov for at blive set, hørt og hjulpet.
- Pt. er klokken 7.30. Jeg har sovet 8,5 timer, og er eneste vågne menneske på matriklen.
- Jeg ligger og tænker på, at min mand vist aldrig gik ned med skraldeposen med de sidste rejer. Den blev blot sat udenfor døren. Han nævnte også noget om stormvejr… Mon den stadig ligger urørt udenfor døren?
- December har været lidt en bitch med alt for meget sygdom. Både indenfor husets fire vægge og af den mere alvorlige slags i nærmeste familie.
- F.eks. har vi alle fem været syge – på én gang #donttrythisathome Vi har måtte aflyse en 8 års fødselsdag for pigerne fra klassen. Nytårsaften måtte mellemste barnet blive hjemme med formodede skoldkopper, og den anden dag havde vi lige en gang opkast og dårlig mave.
- Please lad 2020 blive et år med mindre sygdom…. Det er faktisk en overkommelig opgave, da vi var rigtig meget syge sidste år.
- Den der 8 års fødselsdag skal afholdes i januar. Jeg er blank for ideer – og jeg kan ikke bare genbruge fra den aflyste fødselsdag, for der havde vi ikke nået at planlægge noget…
- Nu vågner yngstearvingen, så jeg må skynde mig at trykke udgiv. Vi skrives ved.
