Tag-arkiv: Julegave

Status pt #30

Nyt fra mig 😊

  • Sygdomstoget kører igen herhjemme. Denne gang er mellemste mand nedlagt af noget ondt i halsen og lidt feber. 
  • Mødregruppe skulle være hos mig. Heldigvis kunne jeg pakke brød og frugtsalat under barnevognen og tage med hen til den søde mor, der kunne ligge hus til, når der nu var sygdom i vores hus. 
  • I fredags pakkede jeg bilen med yngstearving, barnevogn, snacks osv. Koordinerede med yngstearvingens lur og kørte til Aarhus. Sad dernæst i en laaaang kø til Sallings p-hus. Da jeg endelig nåede ind i p-huset, gik det op for mig, at jeg havde glemt posen med de julegaver, jeg skulle bytte…………. 🤦🏼‍♀️ Så istedet for at lede efter en ledig p-bås, kørte jeg hjem igen.
  • Samme aften glemte jeg, at jeg havde mascara på, så jeg smurte fed øjencreme rundt i daggammel mascara. Fik et chok da jeg kiggede mig i spejlet.
  • Og det var også fredag, at vores vaskemaskine lugtede brændt. Oh no! Heldigvis har den ikke gjort det siden, så vi krydser fingre for, at den ikke har tænkt sig at stå af.
  • Jeg har en craving for peanutbuttersauce (dip?) for tiden. Heldigvis er mine smagsløg fint tilfreds med den simple version bestående af 3 spsk peanutbutter, 3 spsk soya, 1 spsk limesaft, 1 spsk sweet chili sauce og vand til at opnå den rette konsistens. Mums 😋
  • Og nej jeg er ikke gravid. Status er, at vi stadig ikke skal have flere børn.
  • Lørdag holder jeg fødselsdag for en flok veninder. Glæder mig. 
  • Den editor jeg bruger til min blog har ændret sig – ret meget… Så nu kan jeg ikke finde ud af at sætte et billede på 🙈 Beklager. Skal nok øve mig til næste gang. 


Mens vi venter: Flere guldkorn og grublerier #7

A har stadig munden fuld af guld, og hovedet fuld af store tanker. Hun er nu fem år, og hendes guldkorn udvikler sig mere og mere 🙂 Herunder har jeg igen samlet en håndfuld til jer.


A kommer hjem med en julegave fra børnehaven.

Mig: Hvem er den til?

A: Min faster. Det har jeg selv skrevet på den.

Mig: ?

A: Hvem er min faster?

(Det skal siges til vores forsvar, at A har en rigtig sød faster. Vi plejer bare ikke at kalde hende faster.)


A: Mor hvordan kan man egentlig føde et barn, når man…

Jeg får koldsved og tænker, oh no – ikke nu, ikke nu, ikke nu…

A: Altså hvordan kan man føde et barn, når man har underbukser og bukser på?


A ringer og inviterer farfar til fødselsdag. Han spørger: Kan du så sørge for noget mad?

A: Hmmm ja – jeg tror, at vi skal have bacon 🙈

……

Nogle dage efter spørger jeg, hvad vi skal have til hendes fødselsdag.

Hun svarer: Bacon.

Jeg spørger: Skal vi ikke have noget til?

A svarer: Jo kage


A: Mor jeg bliver nødt til at have fri fra børnehave i morgen. Jeg har meget dårlig mave… Og så har jeg lige fået hikke!


Jeg har sagt til Anna, at når det er min fødselsdag,
vil jeg spise chokoladekage hele dagen. Det troede jeg, at hun ville syntes var lidt sjovt/sejt.

Dagen efter kom hun og sagde, at hvis vi skulle have chokoladekage til min fødselsdag, så gad hun ikke komme!

 

Dagens hit og shit #61

Julegavebyt, de sidste indkøb og grød til nissen.

Hit:

  • At hygge med min familie – selvom min mor var skuffet over, at hun ikke måtte åbne sin julegave 😉
  • At finde 200 kr… Det var på en parkeringsplads, så jeg følte ikke engang, at jeg kunne gøre det store, for at finde ejermanden.

Shit:

  • At vores iPad røg på gulvet, så skærmen gik delvist i stykker 🙁
  • At det bare skal regne og regne…

image

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #53

En tur i køkkenet, på biblioteket, arbejde, legepladsen og tilbage i køkkenet.

Hit:

  • Da Lillepigen lagde hovedet på min arm og sagde: Mor jeg elsker dig 🙂
  • Hjemmelavet varm leverpostej – mums!
  • En tur på biblioteket – kom til at låne FEM krimier… Dem er der jo ingen chance for at jeg får læst på 30 dage…
  • Aftengåtur – det var alt for længe siden sidst.

Shit:

  • Når jeg for første gang i ca. 1 år, vælger at bruge lørdag aften på at se en film med Manden, men skal have de sidste ti spændende minutter genfortalt, fordi Lillepigen virkelige havde brug for sin mor…
  • At føle sig som en dårlig mor, når jeg konstaterer, at Lillepigens hovedpude stinker af opkast, og derfor bør vaskes…
  • At jeg absolut ingen idé har om, hvad jeg skal give Manden i julegave…

image

Lignende indlæg:

Tips til krøllet hår #10 – en rabatkode

Ikke et specifikt tip til krøllet hår, men mere til alle med hår… 🙂

#10 Spar 20 % på dine indkøb på NiceHair

Jeg har fået fingrene i en rabatkode på 20 % til NiceHair. Koden er NOV20 og gælder til og med d. 25. november kl. 12.00. Måske I mangler noget til jer selv – eller en julegave?…

God shopping

Indlægget indeholder affiliate links.