Tag-arkiv: Kamera

Weekenden der gik med…

Som jeg skrev, var sidste uge travl… Weekenden er til gengæld gået med:

  • Hjemmearbejdsdag fredag med en fridag til min trætte datter. Jeg havde troet (håbet?), at jeg så ikke skulle arbejde så meget, men hun havde så meget brug for sit eget selskab, at jeg nærmest ikke så hende… Besluttede mig for at holde fri kl. 15…
  • Været på date med min mand i mine højeste hæle – fik elevatorblikket af en kvinde ved busstoppestedet…
  • Fået mega lækker mad på MASH og en god flaske vin. Når man starter 17.40, er det ingen sag at forlade restauranten 20.27, for at konstatere at bussen kører lige udenfor døren kl. 20.28. PERFEKT timet.
  • Sovet middagslur i 3 timer lørdag… Shit jeg var træt… Vågnede kun fordi min søn stod op fra lur…
  • Tømt Bilka lørdag aften – bliver aldrig fan, men rart at få fyldt depoterne lidt.
  • Hentet min datter på kanotur. Efter 30 timer med bedstefar og en flok “fremmede” bedstefædre og børn, var hun klar til at komme hjem.
  • Sendt mit kamera til reparation – savner det allerede…
  • Bagt grydebrød, burgerboller og bananpandekager. Og lige straks sætter jeg pulled chicken i ovnen.
  • Virkelig forsøgt at holde mig fra det der udsalg – det er næsten lykkedes…

Kender I det #2

Så er det tid til endnu en omgang “Kender I det?”

  • Kender I det, når man bestiller en pakke med forventet levering fredag, og den så først bliver sendt fra Taulov til Frederikshavn og så retur til Taulov, før den endelig ender i Risskov. Mandag præsterede Post Danmark så endelig, at placere min pakke i en pakkeboks. De undlod bare at sende mig koderne. ARGH!

 

  • Når man prøver at bestille billetter til Cirkus Summarum – og åbenbart ikke er den eneste, der har fået den idé… Prøvede at være totalt cool og satte mig i kø på tre enheder. Og så ville jeg kl. 9 få tildelt tre numre i køen ved lodtrækning. På alle tre enheder fik jeg bare at vide, at jeg var i kø med forventet ventetid på over en time… Efter 110 minutter kom jeg igennem…

Cirkus Summarum

  • Når ens fly lander til tiden, men dørene ikke kan åbnes – i f…ing TO TIMER!!! Det var Manden der strandede, og A mente, at nøglen måtte være blevet væk.

 

  • Jeg er lige kommet i tanke om, at jeg ejer faktisk et par løbesko, men jeg kan ikke huske sidst, jeg havde dem på. Eller jo. Én gang i sommeren 2012… Og så var det ellers før jeg blev gravid med A… Så en gang i 2010 er mit bud…

 

  • Når ens barn beder om at få sin knækbrød skåret ud, så det kan spises med gaffel. Det er lidt op ad bakke!

 

  • Når man endelig får taget sig sammen til at investere i et nyt kamera. Og det så bare tager skønne billeder 🙂 MEN alle billeder der uploades til bloggen, får automatisk OLYMPUS DIGITAL CAMERA som billedtekst – argh det er ikke i orden!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lignende indlæg: