Tag-arkiv: Kantine

Ugen der gik #14

I ugen der gik har jeg b.la.:

  • Genoptaget det der arbejdsliv… 35 timer blev det til. (Hurra for + på flex kontoen).
  • Overlevet en uge med det der arbejdsliv.
  • Været temmelig træt ovenpå det der arbejdsliv.
  • Opgivet at skrive et indlæg om, hvordan det er at vende tilbage til det der arbejdsliv.
  • Fået insta-venlig frokost. Jubiiiii for kantineordning. Stakkels badevægt.

image

  • Fået flyttet alle mine ringbind fra min gamle kontorplads til den nye, fået nyt cover og panserglas til min telefon, fået formateret min arbejdspc – to gange, fået ny Mouse-trapper, fået ny parkeringstilladelse og arbejdet en lille smule ved siden af.
  • Været til hyggelig sommerfest i mine forældres sommerhus.
  • Dvs. jeg har fået vin! God mad og chokolade
  • Medbragt grydebrød og børnevenlig salat aka grønsagsstænger og pastaskruer.

image

En mandag…

Bib, bib, bib…

Klokken er seks. Vækkeuret ringer. Natten er slut. Eller sådan da…  Jeg kigger mig forvirret omkring. Det er stadig mørkt. Det går op for mig. Det er hverdag!

Ferien er slut. Arbejdet kalder. Bad, morgenmad og afsted.

Nytårskur. Champagne. Kransekage. Nej tak. Jeg er sukkerfri.

Du kære kontorstol. Kroppen brokker sig. Vil ikke sidde stille. Vil op og stå. Bevæge sig. Eller bare ligge ned. Sove, hvile, ahhh…

Endelig er kl. 11.30. Dagens højdepunkt. Kantinen. Kollektiv slankekur. Masser af kaninfoder. Får ømme kæber af at tygge. Sikkert sundt nok…

Nu skal resten af dagen bare overståes. Og endelig er der gået 8 timer. Jeg har fri. Jeg har fri. FRI. FRI. FRI!

Hvordan har jeres mandag været?

image

Kantineordning: fordele og ulemper

Tænk at kunne gå på lækker restaurant hver dag – det kan jeg næsten…

På min arbejdsplads har vi en rigtig god kantine med tilhørende kantineordning. Hver dag laver de en stor salatbuffet, varm ret, lun ret, pålæg og ofte også ostebord, suppe eller dessert. Alt sammen med lækkert hjemmebagt brød.

Det er for det meste rigtig lækker mad, og er jeg ikke i humør til dagens varme ret, kan jeg altid finde en rugbrød med pålæg og salat til.

Men der er både fordele og ulemper ved en kantineordning, så jeg har lige listet et par top 3’er.

Fordele:

  1. Jeg slipper for madpakke!!!
  2. Jeg får prøvet noget forskellig mad (når jeg tør/gider)
  3. Jeg får salat hver dag

Ulemper:

  1. Jeg spiser for meget – og så tager jeg på…
  2. Jeg skal (ofte) stå i kø for at få frokost
  3. Jeg værdsætter ikke i samme grad som tidligere at komme på kursus/konference og få en lækker frokostbuffet. Ej heller restauranter med buffet…

Derudover laver kantinen hver onsdag take-away, som vi på forhånd kan bestille. Det er almindelige retter til en pris a 35 kr. pr. voksen. Det får vi hver onsdag 🙂

image

image

image

image

image