Jeg startede nyt job d. 1. maj, og her 3,5 måneder senere, skylder jeg jer vist en status.
Det går godt!
De arbejdsopgaver jeg skulle have haft, gik af forskellige årsager i vasken. Så til tider har jeg kedet mig lige vel rigeligt, men jeg har ikke fortrudt. Bare været frustreret over, at jeg ikke kunne komme i gang med at vise, hvad jeg kan.
Her efter sommerferien har jeg haft styring på et tilbud. Det har været skønt igen at føle den der kampgejst, når man arbejder sammen om noget, man gerne vil vinde.
Jeg kan også mærke, at folk har ‘opdaget’, at jeg er startet. Mine nye kolleger ringer oftere med noget, hvor de gerne vil have hjælp, sparring eller bruge mit CV. Så jeg har alt i alt ret store forventninger til mit efterår rent arbejdsmæssigt.
Selve afdelingen er både meget ens og meget forskellig fra den, jeg kommer fra. Fagligt spænder den bredere, men da vi er delt over flere geografier, sidder vi en relativt lille flok med få personer, som jeg fagligt kan spejle mig i. Heldigvis er de flinke, inspirerende og hyggelige at være sammen.
Det der har været mest overraskende for mig, har været den ‘autoritet’, der er omkring mig. Jeg har jo ikke været Marie, som alle kender, men ‘hende den nye’ med 12 års erfaring. Det ændrer sig selvfølgelig, men har alligevel været sjovt at prøve.
Den kommende uge byder på en tur til vores hovedkontor (på Sjælland), hvor jeg skal drikke en pokkers masse ‘kaffe’ og netværke med nye (pt. ukendte) kolleger. Det skal nok blive godt, selvom det også er lidt grænseoverskridende.
Nu har jeg bagt en jordbærkage til mine kolleger, for der hvor jeg kom fra, var det et krav til alle nye, der ‘bestod’ de første tre måneder.
I dag er det den sidste fredag. Den sidste fredag det sted, der har været så meget mere end min arbejdsplads i knap 12 år. Et sted med mange gode stunder, masser af grin og enkelte tårer. I dag skal jeg sige farvel. Jeg kommer godt nok igen sidst på måneden for at aflevere min telefon, men der er jeg fortid. Mon ikke der sidder en anden på ‘min’ plads?
Jeg er vågnet kl 5. Det er tidligt. Alt for tidligt. Men det er åbenbart sådan det er. Jeg var ellers begyndt at sove til kl 5.45 de fleste dage. Mit vækkeur ringer kl 6.30, så det er også i god tid. Men heldigvis har jeg sovet godt i nat. Ingen hostende børn. Ingen gråd. Ingen opkast. Bare en sut der var tabt nogle gange. Nu ligger jeg og mærker min trætte krop. Jeg trænede i går, og det kan mærkes. Jeg er sådan et sted, hvor træningsmotivationen er tårnhøj, men jeg ved ikke helt hvornår, hvor og hvordan jeg skal eksekvere det. Det kommer. Det er forår. Mine børn bliver ældre.
Her fra den varme dyne tænker jeg også på i dag. Jeg er rolig i maven. Dejligt afklaret. Men jeg ved, at farvel bliver svært. Så mon ikke jeg fælder en tåre senere. Eller 736 tårer – som den ægte tudeprinsesse jeg er. Den anden dag havde jeg besluttet mig for at anerkende en kollega, inden jeg rejser. Det fik også øjnene til at flyde over, men jeg kom dog ud med mit budskab. Så i dag er farvel og tårer. I morgen er ferie og forår.
Så er det blevet tid til endnu et karrieretirsdags indlæg, der handler om mig.
At få barn nr. tre har virkelig sat gang i mange tanker og følelser hos mig omkring arbejde vs. familieliv.
Det er på en eller anden måde blevet mit ønske, at vende tilbage på nedsat tid – dvs. bruge min restorlov på at arbejde lidt mindre. Jeg har før overvejet det, men aldrig tidligere haft “behovet”, så det kunne mærkes langt ind i maven og hjertet. ‘Pludseligt’ er mit arbejde ikke længere så vigtigt. Jeg drømmer stadig om at gøre noget mere ved min karriere – få større ansvar osv., men det skal ikke være nu. Lige nu har jeg brug for at være mor og den solide klippe i min efterhånden store familie. Og det tror jeg, bliver svært for mig at gøre tilfredsstillende med et fuldtidsjob.
Jeg har da tænkt en del over konsekvenserne ifht. mit job. Men jo mere jeg har tænkt over det, jo færre konsekvenser har jeg kunne finde. Selvfølgelig kan jeg påtage mig færre opgaver, når jeg arbejder færre timer, men da jeg alligevel altid arbejder på flere projekter, tror jeg ikke, det har den store betydning.
I stedet håber jeg, at en ugentlig fridag kan:
Give mig mulighed for at holde fri med mine børn lidt på skift, så de får rendyrket mor tid.
Bruge tid alene, som gør, at jeg lader op.
Klare indkøb og vasketøj, som forhåbentligt kan frigive familietid i weekenden/om aftenen.
Skabe en buffer ifht. syge børn.
Have tid til frisør, tandlæge osv. uden at der går tid fra mine børn.
Jeg tror, at det er rigtig godt givet ud – og den karriere løber ingen steder. Hvis den gør, så er det ærgerligt! For tiden med mine børn løber endnu hurtigtere.
Min største bekymring er, om det kommer til at fungere. Hvis jeg får travlt, er det jo nemt at arbejde på min fridag med intention om at afspadsere en anden dag. Det skal dog komme an på en prøve! Så kan jeg give en status om et halvt års tid.
Endnu en sej iværksætter har ladet sig “interviewe” til bloggen. Denne gang skal I møde Kristina, der er selvstændig illustrator – og jeg vil gætte på, at de fleste af jer, er stødt på hendes tegninger rundt omkring. Her er hun i hvert fald på min blog 🙂
Alle billeder er lånt af Kristina Ricken. De tidligere mini-portrætter kan I finde her.
1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Kristina. Jeg er 39 år og bor sammen med min kæreste og vores 3 hunde på en gård på Lolland.
2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har ingen!
3. Fortæl om din virksomhed
Min virksomhed hedder kristinaricken.dk – under den laver jeg en masse forskelligt arbejde, dog mest tegne-relateret arbejde. Jeg tegner til min egen blog, livefralolland.dk og laver ugentlige tegneserier til Hendes Verden og folketidende.dk.
Herudover skriver og tegner jeg mine egne bøger, illustrerer bøger for andre forlag og en masse andre tegneopgaver, der spænder lige fra bryllupsinvitationer til en kampagne mod livmoderhalskræft for Region Sjælland. Samtidig har jeg også en lille webshop, hvor jeg primært sælger postkort og plakater fra mit Live fra Lolland-univers.
Jeg oprettede min virksomhed i 2013. Indtil da havde jeg boet mange år i København og arbejdet med kundeservice. Da jeg ikke kunne finde et job efter jeg flyttede til Lolland, begyndte jeg at læse HF og startede min blog som jeg senere begyndte at tegne til. Pludselig gik det stærkt, og jeg var nødt til at droppe at læse, da jeg fik så mange tegneopgaver.
3a. Hvorfor flyttede du til Lolland?
Jeg arbejdede i København, da jeg flyttede til Lolland. Jeg arbejdede som koordinator i en kundeservice i den samme virksomhed som min kæreste arbejder i (det var sådan vi mødte hinanden ☺️). Jeg flyttede ned til ham på Lolland, og fortsatte i mit job derinde i et lille års tid der efter. Da jeg var supertræt af forholdene på mit job, og havde været det i flere år (og af at bruge 4 timer i transport hver dag) sagde jeg op og ledte efter et job hernede (så vi ikke begge behøvede at være væk hjemmefra i 12 timer om dagen og skulle have andre til at passe hundene hver dag). Hele mit liv har jeg arbejdet indenfor kundeservice, og den slags job er der ingen af hernede, så derfor begyndte jeg at læse HF i stedet for. Og så begyndte jeg samtidig at tegne.
4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er en enkeltmandsvirksomhed, så jeg tager mig selv af det hele. Lige fra at tegne, til at sende pakker, lave regnskab, gøre rent, lave frokost, købe ind, og alt der imellem.
5. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle være selvstændig, og slet ikke illustrator, da jeg aldrig havde tegnet noget før 2013. Det var ligesom bare noget der skete fra den ene dag til den anden.
6. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Ikke så mange. Jeg læste HF på det tidspunkt, men fordi jeg fik så mange tegneopgaver, havde jeg tidsmæssigt kun tid til den ene af delene, og så virkede tegneriet som det mest oplagte valg.
7. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Stort set ingen fast løn. Den er svær når man ellers hele sit liv har været vant til at der går løn ind til den 1. hver måned.
8. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg startede med at få et CVR-nummer. Jeg arbejder hjemmefra, så lokaler var ikke et issue. Da jeg allerede var lidt i gang, inden jeg blev ’rigtig’ selvstændig, gjorde jeg ikke andet end at oprette et CVR-nummer.
9. Hvad var din startkapital?
Jeg havde ikke rigtig noget startkapital. Jeg havde i forvejen mit digitale tegnebræt, som er mit primære arbejdsredskab, og da de fleste af de ting jeg laver er digitale, har det heller ikke rigtigt været nødvendigt med en startkapital. Da jeg åbnede min lille webshop, lavede jeg postkort for ca. 800 kr. Da de postkort havde solgt nok til, at udgiften var tjent hjem, lavede jeg nogle nye, og den model er jeg sådan set fortsat med lige siden, så jeg ikke har store summer ude og svømme.
10. Hvordan fik du de første kunder?
De henvendte sig selv efter at have set mine tegninger på nettet. På den måde fungerer min blog glimrende som en slags CV. De eneste jobs jeg selv har ’skaffet’, var først mit stribejob hos FEMINA og siden mit stribejob hos Hendes Verden. Jeg har været utroligt heldig, at der er rigtigt mange ting, der er landet hos mig, uden jeg har været nødt til at lave et kæmpe opsøgende arbejde. Det har været en rigtig god ting, for det er først for nylig, at jeg er begyndt at have så meget tiltro til mine egne evner som tegner til at kunne holde bare en lille salgstale.
11. Hvornår kunne du leve af din virksomhed?
Jeg har sådan set fra starten levet af min virksomhed og gør det stadig. Vi bor på en gård, der er købt kontant og har ingen børn, så vi har ikke de store omkostninger. Og da min kæreste har et godt job med en god løn, har det ikke været brændende nødvendigt, at jeg også skulle hive en hel månedsløn hjem hver måned. Jeg har mine ’faste’ jobs hos blandt andet Hendes Verden, men ellers veksler min løn meget fra måned til måned.
12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Det er meget forskelligt, men min arbejdsdag er som minimum på 7-8 timer om dagen, de fleste dage også mere. Nogle uger arbejder jeg i weekenden, andre uger gør jeg ikke. Men det er svært når ens arbejde også er ens hobby, jeg sidder f.eks. tit og tegner om aftenen når jeg har ’fri’. På en måde er det jo arbejdsrelateret, da det kan være skitser til kommende projekter, osv.
Noget af det jeg bruger mest tid på er helt klart at finde på ’vittighederne’ og så tilpasse dem. Hendes Verdens målgruppe er f.eks. en helt anden, end dem jeg tegner for hos folketidende.dk eller på min egen blog, og jeg er nødt til at tilpasse det hele efter den målgruppe, den skal vises for. Jeg falder nok selv personligt lidt udenfor målgruppen hos Hendes Verden, da jeg er lidt yngre, og ikke selv laver håndarbejde, så derfor må jeg opsøge viden om de ting, for at kunne finde på noget der passer til målgruppen. Læserne på min egen blog er yngre, og de kan sagtens få et bandeord, og de fleste bruger digitale redskaber i deres dagligdag. Hos Hendes Verden ville jeg nok aldrig smide et bandeord ind, ej heller ville jeg gå ud fra at alle læserne vidste hvad Über eller Pinterest var. Samtidig skal tingene i alt jeg laver også have en rød tråd, så man kan kende det, uanset hvilket blad eller andet medie det er i, og det har taget lang tid, at finde en linie der kunne passe til det hele.
Så den del af det med at udvikle ideerne er den del af arbejdet, der tager allerlængst tid. Og den del af arbejdet kan ske på alle tider af døgnet, og mange af de bedste ideer kommer selvfølgelig altid når jeg går i seng om aftenen, eller når jeg overhører en samtale i køen i Netto. Så på en måde er min hjerne hele tiden på arbejde, haha.
13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
At man skal se sig for. Lige så mange søde, reelle kunder der er, lige så mange er der, der gerne vil have en bid af din kage, uden at give noget for det. I begyndelsen blev jeg tit slået helt ud, når virksomheder f.eks. tog mine tegninger uden at have fået lov, når folk overbeviste mig om ,at jeg da lige skulle lave 20 tegninger til dem og ville betale for dem ’senere’, hvor projekterne aldrig er blevet til noget, og jeg har arbejdet gratis i månedsvis, osv. Der er jeg blevet bedre til at være lidt skrappere og passe på mine ting. Tager nogle mine tegninger uden at have fået lov, så får de tilsendt et krav og en faktura, og betaler de ikke, sender jeg dem bare direkte videre til retten. Hvis folk gerne vil have, at jeg skal lave nogle illustrationer til deres projekter, så koster det penge.
Det har været irriterende for sådan en ellers ret naiv type som mig, der gerne vil tro det bedste om alle, at jeg har været nødt til at blive lidt hårdere, men af skade bliver man som bekendt klog.
14. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
Alt. Næsten, i hvert fald. Havde jeg ikke muligheden for at dele mine ting på de sociale medier, ville antallet af læsere til min blog, og dermed også potentielle kunder, være så få, at jeg helt sikkert ikke ville kunne leve af det.
15. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
Af en eller anden grund var der ikke så mange ting der kom bag på mig. Det er selvfølgelig altid en god idé at sætte sig ind i hvordan man laver regnskab, hvilken virksomhedsform der passer bedst til en, osv. Men ellers skal man nok bare sørge for at være klar på at arbejde rigtigt meget og indstille sig på, at ting tager tid.
16. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
Forhåbentlig følger udviklingen den kurve, der har været indtil videre, hvor det hele lige så stille og roligt er gået fremad, så jeg selv kan følge med, men måske samtidig også har en lidt større og stabil indtjening.
17. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 10 år?
Om 10 år er jeg 49, og til den tid skulle virksomheden gerne være nået til et punkt hvor den kører, så jeg har f.eks. en eller to ansatte, så jeg bedre kan koncentrere mig om selve tegnearbejdet.
18. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Noget med dyr. Helt sikkert. Jeg elsker dyr!
19. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
At jeg selv bestemmer over min tid, til en vis udstrækning, og selv kan bestemme hvilke opgaver jeg vil tage ind.
20. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Søvnløse nætter, økonomiske bekymringer, og at jeg i lange perioder (når jeg f.eks. skriver en bog er så meget i den process at man) ofte glemmer at få set familie, venner, osv.
21. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Jeg er meget stolt af at have tegnet så kort tid og alligevel både have haft en fast stribe i Hendes Verden og FEMINA. Og så er den kampagne, jeg tegnede for Region Sjælland, også noget jeg er super stolt af at have lavet.
Det er tid til at møde endnu en iværksætter. Denne gang er det Michala, som jeg er stødt på via Instagram, hvor jeg “fandt” hendes profil gennem en konkurrence. Jeg vandt ikke, men blev hængende, da jeg synes, at hun gør et fremragende stykke arbejde med at promovere sin virksomhed MicMic.
Tag godt imod hende 🙂
Alle billeder er lånt af MicMic. Links markeret med * er affiliate links.
1. Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Michala, og jeg er 25 år. I går var jeg 18, men tiden flyver!
Jeg bor i en lille ét-værelses lejlighed på Amager med min kæreste – jeg er dog tilflytter. Egentlig er mine forældre jyder, men jeg har altid boet på Nordsjælland og i Cambodia, så jeg fremstår måske lidt forvirret, når folk spørger mig, hvor jeg egentlig kommer fra. Men nu er min plan altså at forblive ny-amagergenser (hvis der er noget, der hedder det).
2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har læst en professionsbachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En skole med et super ry, men vi var desværre de første på den (dengang) nyoprettede linje – så vi blev test-kaniner, og det var, hvad det nu engang var…
3. Fortæl om din virksomhed
Min virksomhed hedder MicMic. Den kan findes på www.MicMic.dk*
Den korte version er, at jeg designer og får produceret læder items af højeste kvalitet.
Den lidt længere version er, at jeg længe havde haft to drømme. Den ene var at drive min egen biks, og den anden var, at give tilbage til de samfund, der ikke har samme muligheder, som vi har herhjemme – på en eller anden måde. I kraft af min opvækst i Cambodia har jeg set, de fatale konsekvenser det har, ikke at have mulighed for uddannelse, at leve i et land med ulige muligheder, at være underkastet fordi man er kvinde, og jeg kunne blive ved. Jeg ønskede (og ønsker) derfor, at gøre en forskel, der hvor jeg kan.
Min oprindelige tanke var at fokusere lidt mindre på min egen ”arbejdskarriere” og i stedet få et job, som jeg kunne springe ud og ind af. Det ville muliggøre, at jeg i perioder kunne arbejde i u-lande og bidrage med noget. Det slog mig dog forholdsvis hurtigt, at jeg med en virksomhed faktisk kunne målrette min produktion til udsatte områder. Således ville jeg kunne tilføre økonomi og på sigt skabe flere arbejdspladser med fair vilkår.
Jeg har sikret, at forholdene er retfærdige, og at lovkrav bliver overholdt. Derudover samarbejder jeg med mindre værksteder i Etiopien, der f.eks. ansætter udsatte unge, der ellers havde haft meget begrænsede muligheder for et arbejde. Jeg samarbejder også med et værksted, der støtter unge piger med skoleuniformer. De fleste af pigerne har mistet deres forældre i krig eller til HIV/AIDS – uden denne støtte, ville deres muligheder for at gå i skole være begrænsede. Jeg har ikke altid arbejdet med disse, men har bygget på, når muligheden var der – og det vil jeg fortsætte med. Man skal jo starte et sted.
Læder er et fantastisk produkt, der både er smukt og holder i rigtig mange år – og så er det en af de få ting her på jorden, der bare bliver smukkere med tiden. Dét kan jeg virkelig godt lide, derfor endte MicMic som en designbutik med højkvalitets lædervarer.
4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg har mange roller!
Jeg er først og fremmest ejer. Men derudover håndterer jeg alt den daglige drift. Det inkluderer, at opdatere hjemmeside, alt markedsføring, pakke ordrer, designe osv. osv. Jeg har faktisk lavet, opsat og arrangeret alt selv, så jeg kunne bruge økonomien på produkter.
5. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Ærligt, ikke særlig mange. Måske ikke det svar, man søger efter i sådan et spørgsmål.
Men overvejede selvfølgelig mit privatliv og økonomi. Vi bor lige nu billigt, har ingen gæld eller forpligtelser overfor børn. Da jeg er 25 og livet pludselig indhenter mig, følte jeg derfor, det var nu eller aldrig. Jeg er impulsiv, og hvis jeg får en idé, så gør jeg det. Det kan jo vise sig både godt og skidt, men indtil videre har det heldigvis været mest godt.
Dog har jeg ét princip, som jeg selv holder mig til, og som jeg vil anbefale – så vidt muligt. Selvom det måske lyder sådan, kastede jeg mig altså ikke helt hovedløst ud i projektet. Jeg har lige fra starten sikret, at de penge jeg investerede, eller den tid jeg brugte, var noget jeg personligt kunne hæfte for – og dermed kunne ”tåle” at tabe uden at side i (dyb) gæld eller uden tag over hovedet. Jeg ser det lidt som at gå på casino. Man skal afsætte et beløb i starten, og det beløb, skal kunne tabes uden det har store personlige konsekvenser.
Når de hårde tider rammer, og det gør de uundgåeligt, kan man altid sige ”hvad er det værste, der kan ske?”, og så vil det aldrig være HELT slemt!
6. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Det klassiske svar er ”uvisheden”. Og det vil jeg egentlig bare bekræfte. Man ved ikke, hvordan ens arbejde bliver modtaget, man ved ikke hvor længe der går, før man kan leve af sin virksomhed (eller om den tid kommer!), og i det hele taget er alt bare usikkert –især i opstarten. I den her branche er risikoen for at fejle meget stor. Det er helt sikkert også lidt skræmmende. Man vil jo gerne imponere både sig selv om omverdenen. Men man kan kun gøre sit bedste!
7. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg oprettede mit CVR i marts 2014. Det var nok mest af alt en blanding af mangel på udfordringer og min impulsivitet, der gjorde, at det blev lige der. Da jeg oprettede min virksomhed, og CVR-nummeret, var jeg studerende. Så jeg følte ikke rigtig behov for forsikringer, lokaler osv. Det var bare en bibeskæftigelse, eller nærmere en hobby.
I dag, hvor jeg er 100% selvstændig, har jeg dog en sygeforsikring, hvis uheldet skulle være ude. For at spare på økonomien arbejder jeg hjemme hver dag – og mit lager, ja det er hos mor og far (hvad skulle man gøre uden dem, right?).
Så hvis man starter op som mig, er der faktisk ikke et kritisk behov for særlig meget. Vigtigst er at få oprettet et CVR, lavet en hjemmeside og blive importregistreret. Derudover skal man selvfølgelig have lidt kapital at lege med.
8. Hvad var din startkapital?
Det var omkring 50.000 kr. Penge som jeg havde tjent i mit sabbatår.
Jeg brugte omkring 1.000 kr. på min website (hosting, domæne, back-up, tema), men ellers gik resten udelukkende til produktudvikling.
Jeg startede med at bruge 10.000-15.000.- og så steg det i takt med, at jeg designede flere produkter. Som I måske kan regne ud var lageret meget lille (omkring 15-25 stk af hver).
9. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Forhåbentlig om 1,5 år. Så har jeg været selvstændig i 2 år. Fingers crossed!
Denne her taske er min (Marie) personlige favorit 🙂 Find den her*.
10. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
40-50 timer om ugen. Men det kan slet ikke mærkes!
Jeg holder også en masse fri i weekender. Nogle gange endda med dårlig samvittighed – ikke fordi jeg har ting hængende over hovedet, men fordi jeg altid hører, at man som iværksætter skal arbejde HELE tiden for at få succes. Så hvis jeg følger statistikken, får jeg enten ikke succes, eller også er jeg bare ikke nået langt nok (endnu) til at opleve mega travlhed. Jeg satser stærkt på det sidste.
11. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Det er faktisk rigtig svært at sige. Jeg synes ikke, at jeg endnu har opnået dybdegående kendskab til noget endnu. Men til gengæld har jeg lært sindssygt meget om alt muligt på et mere overfladisk niveau! Alt fra fragt løsninger, forsikring, pakker, hjemmesider, bannere, design, bogføring, markedsføring og jeg kunne blive ved. Jeg har dog stadig rigtig, rigtig meget at lære.
12. Hvor er virksomheden i dag?
Jeg sagde mit fuldtidsarbejde hos et reklamebureau op i juni 2018. Så for første gang siden opstarten, har jeg aktivt forsøgt at drive MicMic som en indtjenende forretning – altså ydet mere end blot at holde hjemmesiden kørende og drive det som hobby.
Så selvom det er 4 år siden, jeg oprettede CVR-nummeret, er det først i år, der rigtig er begyndt at ske noget. Omsætningen er ikke noget at prale af, men der sker da mere end tidligere, og det er jo positivt.
13. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
Alt!
Jeg bruger ikke andet. Jeg kan ikke konkurrere med Adax, Neye, Magasin osv. på søgeord på som eksempelvis ”tasker”, ”læder tasker” og ”computer covers” – derfor er SEO og Google annoncering en lidt for stor mundfuld på nuværende tidspunkt.
Jeg bruger udelukkende sociale medier til markedsføring. Da jeg også arbejdede med sociale medier på mit tidligere arbejde, har jeg dybdegående kendskab til lige dette felt.
Det er muligt at nå rigtig langt ud til langt færre penge end på andre platforme. Og vigtigst, jeg kan målrette mine budskaber til personer, der med stor sandsynlighed har interesse i mit brand. Det er meget afgørende for mig, da jeg ikke har et stort budget at smide efter indholdet.
Visuelt behøver man heller ikke at have store tekniske/grafiske færdigheder, og man bestemmer selv hvad der skal stå, hvornår indhold skal op, og hvor det skal publiceres. Derudover kan man oprette og vedligeholde et nært forhold til sine følgere – det glæder både mig og følgerne (håber jeg! haha).
14. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
Jeg synes ikke, jeg har oplevet noget der overraskede mig helt vildt omkring ”at være iværksætter”. Jeg var faktisk forberedt på det værste. Men jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde 1-2 år hos en anden webshop inden, da jeg tydeligt mærker, at jeg starter helt fra bunden uden viden. Og så er det en rigtig lang proces!
Så hvis man er helt på bar bund, kan det være en idé, at skaffe en form for relevant ”studiejob” ved siden af. Et sted hvor man kan suge en masse viden til sig, og efterfølgende benytte i sin egen virksomhed.
15. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 10 år?
Når (hvis?) eventyret fortsætter, håber jeg, at jeg har mit eget lille kontor et sted tæt på mit hjem. Gerne i baghaven.
Det ville være super fedt at have en ansat, der både kan hjælpe med det praktiske, men også som sparringspartner i hverdagen. Jeg vil helst fokusere på at sælge i webshoppen – desværre er det en udfordring for mine kunder (og mig), at de ikke kan mærke og dufte det lækre læder. Derfor skal jeg også have varer i butikker. Målet om 10 år må være mindst 200 udvalgte butikker, og gerne med salg i Sverige også.
16. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Amen jeg har så mange crazy drømme.
Jeg er nok mere til den ”ustabile” og uforudsigelige hverdag. Så hvis jeg kunne få et job, måske kun i sommerhalvåret, og arbejde med nødhjælp det andet halvår, ville jeg være taknemmelig.
17. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Da jeg startede op hed virksomheden ”Michala” – altså mit navn. Men jeg fandt hurtigt ud af, at ingen kunne udtale det korrekt, huske det eller stave til det. Det er naturligvis upraktisk, når man har et brand. Derfor ændrede jeg det undervejs til MicMic, som kommer fra mit kælenavn ”Mic”. Faktisk er det kun mine gamle veninder fra gymnasiet og folkeskolen, der stadig kalder mig Michala.
18. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg elsker selv at bestemme og træffe valg. Godt nok er det ikke altid de rigtige (haha), men jeg kan godt lide det.
19. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg savner rigtig meget noget sparring. En jeg kan vende idéer, tanker og frustrationer med. Det er bare ikke det samme at tale med folk udefra, der ikke er del af virksomheden, så det savner jeg.
Jeg mangler også altid viden, og det kan også være udfordrende. Da jeg kun er mig, er meget af min hverdag en stor jagt på viden og hjælp. Det kan godt være frustrerende ikke bare at være god til alt det, man nu engang laver. Men jeg prøver altid at minde mig selv om, at andre ikke arbejder både som speditør, marketingschef og design-ansvarlig samtidig – men det gør jeg.
Sidst men ikke mindst, føler jeg mig aldrig god nok. Jeg kan altid blive bedre, og det kan godt mærkes på dårlige dage.
Opsummeret er det værste, at jeg ikke bare ved ALT om ALT!
20. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Jeg er virkelig stolt af mine nye samarbejdsaftaler i Etiopien. Det er et valg jeg har truffet med hjertet og er et helt unikt tiltag, jeg ikke har set andre steder.
Dem kan man læse alt om lige her.
Sidste års julesalg og højeste omsætning nogensinde i august måned (udover jul) var også fedt. Det er bare lidt sjovere, når der sker noget.
Det er blevet Karrieretirsdag igen. Ærlig talt, så står min hjerne ret stille for tiden, men jeg trøster mig med, at det (forhåbentligt 🙈) skyldes graviditeten og den enorme træthed, jeg pt. lider af.
Jeg har dog gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Men det er tanker, og der er som udgangspunkt ikke en klar konklusion.
Har du nogensinde oplevet arbejde være misundelig på en kollega? Her tænker jeg ikke på en langvarig (og negativ) misundelse, men noget mere kortvarigt, der rammer dig nu og da. Det kan f.eks. være nogle af disse kollegatyper:
Ham der er ret gode venner med chefen, og derfor virker til at have det lidt lettere.
Hende der igen og igen får de fede opgaver (frem for dig?).
Ham der igen og igen får lov at komme på kursus, studieture, konferencer o.l.
Hende der jonglerer karriere og familieliv med sommerhus, flotte negle og yoga.
Ham der måske har kortere ancinnitet end dig, men alligevel bliver forfremmet (før dig).
Hende der lige har tre timer mere i døgnet end dig, og derfor altid lige kan ‘løse opgaven i aften’ (mens du personligt ligger og sover).
Der findes sikkert mange flere, som man kan misunde i ny og næ. Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, så længe det får os til at stræbe efter at blive bedre. Men længevarende misundelse bør bestemt undgås, da det kan være ødelæggende for arbejdsmiljøet og din arbejdsglæde.
Når jeg bliver ramt af kollega-misundelse, så prøver jeg, at gøre det konstruktivt. Hvad er det præcis den pågældende kollega gør, som har bragt ham/hende til den position, jeg misunder? Måske kan jeg kopiere noget – eller acceptere at jeg ikke er villig til at kopiere det, og dermed acceptere, at jeg skal finde en anden vej.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg pt. ikke føler, at jeg udvikler/flytter mig nok i mit arbejdsliv. Men jeg bebrejder ikke nogen, for det er kun min egen skyld. Jeg har haft brug for at mærke, hvad der er vigtigt for mig. Jeg ønsker stadig at flytte mig, men nu skal jeg være mor vol. 3.0, og jeg er sikker på, af det kommer til at kræve nogle valg fra min side. Valg ifht. børn, familie og karriere – men det tænker jeg, kræver et helt andet indlæg. Det er bare vigtigt at huske de valg JEG har truffet, og de værdier jeg værdsætter, når jeg sammenligner mig med mine kolleger. Også når jeg ind i mellem misunder dem, det som de opnår.
Det er blevet tirsdag igen, og allerede for flere uger siden, besluttede jeg, at næste emne skulle være løn. Så kom det jo ganske belejligt, at min lønregulering fandt sted i går.
I starten af maj bragte TV2 en artikel om, at vi bør tale meget mere åbent om vores løn, end vi gør. Find artiklen her. Generelt vil åbenhed hjælpe os med at se, hvad vi kan opnå, og det vil give bedre kort til en lønforhandling. Og vi har faktisk en lovbestemt ret til at tale om vores løn, selvom ganske få gør brug af det.
Mit forhold til at tale om min løn er meget ambivalent. Generelt siger jeg ikke min løn højt ude på kontoret. Det skyldes hovedsageligt tre ting:
Hvad nu hvis de andre tænker: Får hun ikke mere? Haha
Hvad nu hvis de andre tænker: What? Det har hun da ikke fortjent…
Det gør man bare ikke!
Så ja… På grund af normer og tanker om hvad andre tænker, så holder jeg min løn for mig selv. Det er dog ikke helt sandt. For jeg har nogle gode kollegaer, som jeg kan tale om løn med, og hvor det ikke betyder så meget, at sige sit tal højt.
Hvis venner eller familie spørger til min løn, så fortæller jeg dem, også hvad jeg tjener. Men jeg synes alligevel, at det er for personligt at skrive her på bloggen. Kan I følge mig?
Men der var som sagt den årlige lønregulering i går. Vi forhandler ikke selv løn på min arbejdsplads, men ledelsen har nogle forhandlinger med virksomhedsgruppen, og i år endte det ud med et gennemsnit på 1,8 % samt 0,5 % ekstra til markedsområder med særlig konkurrence.
Vi ved godt, hvornår lønreguleringen finder steder, og jeg plejer altid at være forbi min leder og understrege, hvorfor jeg selvfølgelig skal reguleres. Mit mantra er ligesom, at hvis jeg ikke gør opmærksom på mig selv, så kan jeg heller ikke tillade mig at brokke mig bagefter. I år havde jeg bare ikke gjort det… Jeg har fået ny leder, og jeg synes ikke, at mit sidste år (knap et år pga. barsel), har været noget fantastisk. Flere af de opgaver jeg skulle udvikle mig på, er blevet afsluttet før tid, så jeg følte faktisk ikke, at jeg havde noget at “prale” med. Så jeg var da ret spændt på mit lønbrev. Heldigvis blev jeg glad og stolt, og jeg opnåede en lønregulering over gennemsnittet 🙂
Det går super godt med det her Karrieretirsdag – eller noget… Det her indlæg var faktisk skrevet til sidste tirsdag, men i min travlhed glemte jeg at udgive det 🙈 Beklager
Min hjerne har kørt på højtryk et par dage. Det er væltet ud med temaer til Karrieretirsdag, men også en smule ængstelse. For kan jeg overhovedet skrive noget fornuftigt? Nu giver jeg det et skud – og ærlig talt ved jeg ikke mere om arbejdsmarkedet end om mode, og det sidste holder mig ikke tilbage.
I den sidste uge har temaet om robotter fyldt en hel del. Der kører også noget satire på Facebook om, at de første 179 robotter skal erstatte Folketingets medlemmer. Så vidt kommer det nok ikke til at gå.
Men hvad mon der er, med de robotter. I bund og grund sidder der nok en hel del og er bekymrede for, om robotterne vil overtage deres job. Og jeg forstår det godt. Især inden for produktionsfagene. Forskellige undersøgelser har peget på forskellige scenarier. Nogle mener at robotterne vi skabe en anden slags jobs end dem de overtager, mens andre mener, at robotterne vil føre til langt større arbejdsløshed.
Jeg arbejder med planlægning. Det kan f.eks. være en trafikplan for en kommune eller en miljøredegørelse for et vejprojekt. Som sådan ser jeg ikke, at robotter kommer til at lave planlægning. Det kræver en menneskelig hjerne at kunne modtage og indsamle informationer, analysere dem og formidle dem. Og dog… Lige når jeg skriver det, lyder det godt nok som noget en avanceret computer kunne klare… Jeg tror set dog ikke.
Robotter fylder dog stadig i mit arbejde. I min verden arbejder vi med mobilitet. Dvs. hvordan vi bevæger os. Og her spiller fremtidens teknologier da helt sikkert en rolle. Selvkørende biler, droner, flere muligheder i den digitale verden fremfor den fysiske, osv.
Så jo mit arbejde vil helt sikkert ændre sig i fremtiden, men jeg er ikke bange for, at robotterne overtager.
Nu hedder den her blog jo “Karriere, kærlighed og krøller”, men pt. er karriereindlæggene relativt sjældne. Nu prøver vi med “Karrieretirsdag”, for at se om jeg kan komme frem med lidt mere om emnet.
For noget tid siden skrev jeg et meget læst indlæg om min MUS-samtale. Om hvordan jeg er glad for mit job, men på en eller anden måde ikke føler, at jeg er der, hvor jeg gerne ville være. Jeg lovede endda mig selv, at 2017 skulle være året, hvor jeg prøvede at præcisere dette.
Artiklen ramte spot on på min situation, og du bør unde dig selv at læse den. Fokus er på, at selvom det er “moderne” hele tiden at rykke sig, så bør nogle af os tage et bevidst valg om, at det er ok, at være lige præcis der, hvor vi er.
Karriererådgiveren i artiklen lister fem tegn på, at man er på rette sted. Det første går på, at man hver mandag er glad, når man står op og skal på job. Det kan jeg sagtens sige ja til, selvom jeg da synes, at mandage kan være hårde. Det andet tegn går på, om man lærer noget og har det sjovt. Og jo det gør jeg vel egentligt også 🙂
Tredje og fjerde tegn er relationen til kolleger og chef. Her må jeg også sige, at jeg føler, at det er tilfredsstillende, hvad jeg har. Jeg har pt. ingen kolleger, jeg ser privat, hvilket jeg tidligere har haft, men samtidig har jeg nu fået to børn, og det har flyttet mit netværk i en anden retning.
Det sidste tegn går på, om man føler, at man gør en forskel. Det kan være for kunderne eller arbejdspladsen, og igen kan jeg faktisk sige, at det føler jeg da en stor del af tiden.
Artiklen runder af med lidt om timing. Her vil jeg tillade mig at citere karriererådgiveren Jeanette Svendsen:
”Timingen i livet er, at der kan være noget nu og her, der er vigtigere end at udvikle sig – det kan være små børn, sygdom på hjemmefronten, ægtefællens karriere – og her handler det om at tage et bevidst valg om, at for eksempel en MBA ikke harmonerer med ens samlede liv lige nu, men i stedet kan komme på et senere tidspunkt”
Så med den klarhed kan jeg suge luft dybt ned i maven, og måske blive lidt bedre til at acceptere, at være lige præcis der, hvor jeg er.
Så er min barsel ved at være slut, og om lidt kalder hverdagen igen. Jeg både glæder mig og frygter det, men allermest glæder jeg mig.
Selvom jeg elsker, elsker, elsker mine børn, så er jeg nu også god til at være væk fra dem. Jeg synes, at den alder Lillebror har nu (8-9 måneder) er svær. Han er meget vågen, og skal underholdes en del. Det er jeg ærlig talt ikke ret god til. Jeg keder mig. Døm mig bare, men sådan har jeg det.
Ja jeg glæder mig til at komme tilbage på job. Løse faglige opgaver og udfordringer. Snakke med andre voksne uden at emnet er børn (det er det selvfølgelig nogen gange). Spise lækker frokost uden at jage. Gå på toilet alene. Måske dagdrømme en lille smule 😉
Jeg har overvejet, om jeg skulle tilbage på 37 timer eller måske bruge noget af den resterende barsel på at gå ned på 32 timer. Men jeg starter på 37 timer, og det er nok det, jeg frygter lidt. Al logistik med at få børn gjort klar om morgenen. Få dem ud af døren. Afleveret i institution. Hentet igen. Lavet aftensmad. Puttet i seng. Osv.
Heldigvis har jeg meget fleksible forhold på min arbejdsplads. Jeg skal selvfølgelig være der til møder osv., men jeg kan fint gå en time før og så arbejde lidt om aftenen. Eller møde tidligt og gå tidligt. Jeg ønsker på ingen måde, at arbejde hver aften når børnene er gået i seng, men det er rart med muligheden og den fleksibilitet, det giver.
Så jeg er klar! Klar til at tage kampen op, som både mor OG karrierekvinde.
