Tag-arkiv: Kø

Personer jeg ikke forstår #2

I tog rigtig godt imod min første omgang “Personer jeg ikke forstår“, så her kommer en opfølger.

  • Dem der kommer løbende bagfra, når de åbner en ny kasse i supermarkedet. Altså der er andre folk, der har stået i kø i længere tid end dig… Nu er min referenceramme ikke så stor, men det var aldrig sket i Barcelona. Jeg siger det bare.
  • Voksne der taler ‘babysprog’ til deres barn på 2 eller 3 år. Der var sådan en mor i min søns vuggestue. Nu er hendes barn begyndt i børnehave, så jeg hører ikke længere, hvordan hun taler.
  • Kvinder der går i for små sko. Det må ikke være særlig behageligt, men det er da heller ikke særlig kønt, når storetåen stikker ud over kanten på sandalerne.
  • Dem der elsker at sove i telt. Jeg kan godt se charmen i, at man ligesom kan fornemme naturen, men man kan også høre alt – og vågner lige så snart solen står op og fuglene går igang. Eller endnu være når luftmadrassen punkterer, eller ens sovemakker vender sig for 117. gang. Nej tak 🙂
  • Dem som ikke sorterer affald, men blot har en tom beholder stående til papir, glas, metal osv. Når nu den står lige udenfor døren, er det mindste vi kan gøre, vel at sortere lidt affald. Så skal jeg ikke gøre mig klog på andres brug af fossile brændsler til transport eller deres indtag af kød eller lignende.
  • Hundelufterer der lige kigger rundt, når deres hund har lagt en lort. For hvis nu de er alene, så er der jo ingen grund til at samle den op. JO det er der… Jeg har et par gange set den adfærd, og så indhenter jeg folk og beder dem gå tilbage og fjerne “deres” lort.
  • Den sidste her bliver jeg måske upopulær på, men jeg forstår simpelthen ikke dem, der hælder mælk, fløde og sukker på deres jordbær. Jeg vil virkelig helst bare nyde dem helt uden noget 🙂

 

Noget om tålmodighed og en tur i Bilka med Lillepigen…

Sikke en overskrift – og tro mig: Indlægget er ligeså kedeligt, som det lyder… 🙂

Lillepigen eeelsker at komme med i Bilka. Selv vil jeg egentlig gerne overstå det en hverdagsaften, hvor der ikke er så mange mennesker. Så går det i rask tempo, og jeg kan få fyldt en vogn og være hjemme igen på ca. 1 time.

I dag skulle det dog være et tøseprojekt, og jeg tog Lillepigen med i Bilka. Første stop var deres børnevogne. Sådan en SKAL vi bare have, og så må jeg leve med, at varerne skal stables en del…

image

Næste stop var bageren, hvor Lillepigen skulle have sin børnebolle – dagens første kø.

Dernæst fik vi fyldt varer i vognen. Lillepigen er ganske tålmodig og hygger sig inde i vognen. En gang i mellem står hun ud, men hun holder sig tæt til mig. Hun kan godt bede om noget, men respekterer et nej. I dag fik hun nej til mælkesnitter og en chokoladestang, men ja til æggesalat og youghurt. Og så var hun glad.

Den næste kø vi rendte ind i, var ved elektronik, hvor vi skulle afhente nogle julekort, jeg havde bestilt. Da ekspedienten endelig fandt dem, blev vi bedt om at betale dem i kundeservice, da der var noget bøvl med en rabatkode, som hun ikke kunne indløse. Så gik turen til dagens tredje kø… Kundeservice fik udbetalt rabatten til mig, og vi kunne trille til kassen.

Ved kassen var dagens fjerde kø – den var dog ganske lille. Så vi fik alle varerne kørt igennem og betalt. Troede vi. Da alle varerne var blevet betalt, opdagede jeg, at Lillepigens æggesalat og youghurt lå inde i bilen… Og jeg kan altså ikke bare gå med nogle varer, jeg ikke har betalt for. Så jeg fandt en næsten ledig kasse og stillede mig i dagens femte kø.

Hele turen tog to timer, og jeg var træt og småsvedig, da vi var nået igennem. Lillepigen var simpelthen sådan et tålmodigt væsen, og sagde til mig, at det havde været en dejlig tur 🙂 Hurra for gode shoppe-gener. Dem skal jeg nok få glæde af, når hun bliver ældre.